Anklager peger på drabsmotiv i sygeplejerskes personlighed

Hun er normalt begavet, og hun er ikke sindssyg. Men hun virker overfladisk og forholdsvist uberørt af den aktuelle, alvorlige situation, lyder den retspsykiatriske vurdering af drabsanklaget sygeplejerske.

Hun "scorer usædvanligt højt på utroværdighedsskalaen", står der om sygeplejerske i retspsykiatrisk vurdering.
 
Sådan lyder en lille del af konklusionen på den personundersøgelse, som en 31-årig sygeplejerske fra Nykøbing Falster har været i gennem.
 
Sygeplejersken er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg på ældre patienter på det lokale sygehus. Og anklagemyndigheden mener, at motivet til de formodede gerninger hænger nøje sammen med en forstyrrelse i kvindens personlighed.

Sagen om de døde patienter i Nykøbing

Læs om en besynderlig og historisk drabssag fra Nykøbing Sygehus.

Det forklarer anklager Michael Boolsen mandag på et retsmøde i Retten i Nykøbing Falster.

- Anklagemyndighedens opfattelse er, at der er et motiv, og at det skal findes i den tiltaltes personlighedsstruktur, siger Michael Boolsen.
 
I retten gennemgår han den mentalerklæring, som Justistministeriets Retspsykiatriske Klinik har lavet om den drabstiltalte sygeplejerske.
 
Alt imens sidder sagens hovedperson fattet på langsiden i salen med sit mørke hår i en højt opsat hestehale og klædt i en hvid skjorte med sorte blomster.
 
Den 31-årige kvinde lider af en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse, lyder det i mentalerklæringen. Forstyrrelsen er blandt andet kendetegnet ved "overfladiskhed", "egocentricitet" og "vedvarende søgen efter spænding i tilværelsen".
 
En manipulerende adfærd er også et typisk træk.

I personundersøgelsen bliver det desuden konstateret, at sygeplejersken "scorer usædvanligt højt på utroværdighedsskalaen".

Ifølge anklagen har sygeplejersken taget livet af tre af sine patienter ved at give dem overdoser af morfin og Stesolid. Det første formodede offer døde i marts 2012 og de to andre på en af kvindens nattevagter, 28. februar 2015.
 
På samme nattevagt forsøgte sygeplejersken desuden - ifølge anklagen - at dræbe en 73-årig kvinde med en dødelig cocktail af morfin, Stesolid og hjertemedicinen Cordarone.
 
Det mislykkedes imidlertid, da kolleger til den drabstiltalte sygeplejerske fattede mistanke og nåede at give den ældre patient modgift.
 
Den 31-årige sygeplejerske nægter sig skyldig i alle anklager mod hende.
 
/ritzau/
Emneord: Nykøbing Falster Sygehus, Retten i Nykøbing Falster, Drab på patienter, Anklagemyndigheden, Retssag
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 14.01.18 Politik
    Nyt udspil: Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

    Justitsminister Søren Pape Poulsen varsler en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager. Hent udspillet her.