Fra den 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for langt de fleste arbejdsgivere at registrere deres medarbejderes arbejdstid.
Det betyder, at lønmodtagere skal have mulighed for at dokumentere deres arbejdstid, hvilket er med til at sikre, at de får den korrekte løn, et ordentligt arbejdsmiljø og at der skabes transparens om den egentlige arbejdstid.
Omvendt kan det måske også give mindelser til det famøse stempelur, hvor man som lønmodtager skulle stemple ind for at vise, at man var til stede, og så stemple ud igen, når man forlod arbejdspladsen - altså mere en form for kontrol/styring med medarbejderne fra arbejdsgiverens side.
Men Fagbevægelsens Hovedorganisation (FO) mener i stedet, at den nye lov får anderledes positive effekter.
"Dybest set handler det om at styrke arbejdsmiljøet, og de nye regler beskytter lønmodtagerne i en lang række situationer. Tidsregistreringen gør det muligt for at lønmodtagere at tjekke, at deres rettigheder om f.eks. hviletid, pauser og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Samtidigt sikrer det også, at der er gennemsigtighed om f.eks. overarbejde og afspadsering," siger næstformand i FH, Flemming Grønsund.
FO pointerer videre, at tidsregisteringen kan være med til at bekæmpe løndumping og misbrug af udenlandske ansattes rettigheder som lønmodtagere, hvilket er et kendt problem inden for særligt nogle brancher.
For eksempel findes der eksempler på, at lønsedlerne viser et lavere antal arbejdstimer, end den ansatte faktisk har udført, og på den måde bliver lønmodtageren underbetalt, selvom overenskomsten på papiret bliver overholdt.
Ansvaret ligger hos virksomhederne
FH hilser den nye lovgivning velkommen, glæder sig over, at virksomhederne bliver pålagt at have en konkret og tydelig politik for tidsregistrering og dermed klarlægge for medarbejderne, hvad der er arbejdstid, og hvad der ikke er.
Det bliver arbejdsgivernes ansvar at sikre, at reglerne overholdes, at data er korrekte og at forhindre, at medarbejderen ikke f.eks. overtræder regler om hviletid mm. Hvordan den enkelte virksomhed konkret vil implementere tidsregistreringen, er dog endnu for tidligt at sige noget om.
"Jeg antager, at virksomhederne tager udgangspunkt i den sunde tillidskultur, der generelt er på arbejdsmarkedet i Danmark, og finder en fornuftig og brugbar løsning på tidsregistreringen sammen med deres medarbejdere f.eks. via samarbejdsudvalget. Det er lov nu, og derfor er der ingen vej udenom, men erfaringen er heldigvis, at arbejdsgivere og lønmodtagere er gode til at tale sammen og finde løsninger, og det forventer jeg også her," sig Flemming Grønsund.
Vil holde øje med brugen
Flemming Grønsund kan godt se, at de nye regler kan give mindelser om det gammeldags stempelur, men for ham handler det i høj grad om intentionen bag den nye lovgivning.
For den er lavet for at beskytte lønmodtagerne og altså ikke give arbejdsgiveren mere kontrol.
Alligevel vil FO holde et vågent øje med, hvordan loven så faktisk bliver efterlevet.
"Det er klart, at den nye lov ikke må blive et kontrolredskab for arbejdsgiverne. I Fagbevægelsen vil vi selvfølgelig være opmærksomme på konsekvenserne af en ny lov, der påvirker lønmodtagerne så direkte, men jeg er ganske optimistisk," slutter Flemming Grønsund.
Den nye lov blev 3. behandlet i Folketinget den 23. januar 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024.
