Arbejdsmiljøet under pres: Flere påbud til hospitaler

Ledelse

14/11/2018 10:52

Nick Allentoft

I år har Arbejdstilsynet givet over dobbelt så mange påbud for stor arbejdsmængde og tidspres til hospitaler som i 2017.

2018 har indtil november budt på 34 påbud for det psykiske arbejdsmiljø til landets hospitaler. Heraf er 19 påbud givet for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Til sammenligning gav Arbejdstilsynet otte påbud for stor arbejdsmængde i hele 2017, og 13 påbud for stor arbejdsmængde og tidspres i hele 2016 til landets hospitaler.

Tallene kommer frem, netop som Lægeforeningen har slået alarm i avisne Danmark over presset på personalet på hospitalerne. Lægerne frygter, at patienterne lider under, at personalet løber stærkt.

Regionerne har deres egen sektion

Regionerne spiller en central rolle for hele sundhedsområdet. Derfor samler vi alle historier om og fra regionerne og sundhedsområdet på en selvstændig sektion lige her.

Hos Overlægeforeningen er formand Lisbeth Lintz ikke overrasket over, at størstedelen af de påbud, der er givet til hospitalerne for psykisk arbejdsmiljø i år, skyldes stor arbejdsmængde og tidspres.

- Det er fuldstændig i overensstemmelse med de oplevelser, vi har ude på hospitalerne rundt omkring i Danmark. Det er et stort og tiltagende problem for alle faggrupper på landets hospitaler. I tallene fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan vi også se, at læger er den gruppe, der er hårdest ramt af 
stress. Vi er jo en branche, hvor vi får mere og mere arbejde, og selv om der bliver tilført flere ressourcer, står det slet ikke mål med den øgede arbejdsmængde.

- Konsekvensen er, at vi oplever, at personalet ikke har tid til at give patienterne den behandling, de har brug for, siger hun til avisen Danmark.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lagde på et samråd i Folketinget tirsdag vægt på, at produktionskravet for sygehusene er endelig afskaffet med Økonomiaftalen for 2019, og at der med aftalen tilføres en milliard kroner til det regionale sundhedsvæsen.

- Det betyder, at økonomien i sundhedsvæsenet i 2019 er løftet med 5,5 milliarder mere end i 2015, da vi overtog regeringskontorerne. Det er vel at mærke inden de forhandlinger om finansloven, der pågår lige nu, hvor der er lagt op til yderligere løft, sagde hun under samrådet.

De meldinger blev dog kritiseret af flere politikere, blandt andre Astrid Kragh fra Socialdemokratiet, skriver avisen Danmark.

- Den aftale, som ministeren omtalte som rigtig god, tilfører en milliard kroner til sundhedsvæsenet. Ifølge Finansministeriet selv udgør det demografiske pres på sundhedsvæsenet i hvert fald en milliard. Dertil kommer så udgifter til dyr medicin, og dertil har man øremærket nogle af pengene til nogle særlige opgaver, sagde hun.

Mest Læste

Annonce