Arbejdstilsynet slår til efter ny voldssag: Bosted skal stramme sikkerhed efter drabsforsøg

Arbejdstilsynet har givet bosted i Nordjylland et strakspåbud, efter at en sosu-assistent blev forsøgt kvalt.

Arbejdstilsynet har udstedt et strakspåbud til et bosted ved Hadsund i Nordjylland, hvor en sosu-assistent lørdag blev forsøgt kvalt af en beboer.

Onsdag kunne netmediet avisen.dk fortælle, hvordan en mandlig beboer på Bostedet Visborggaard lørdag aften overfaldt en 47-årig sosu-assistent og tog kvælertag på hende. Sosu-assistenten blev reddet af tililende kolleger, men er stadig sygemeldt.


Torsdag kom Arbejdstilsynet så på uanmeldt besøg på Visborggaard.

- Der blev udstedt et strakspåbud om, at bostedet skal sikre, at medarbejderne ikke udsættes for en voldsrisiko ved udførelsen af socialpædagogisk arbejde i og omkring østfløjens kontor, fortæller en pressemedarbejder fra Arbejdstilsynet.

Formanden for den 47-åriges fagforbund FOA, Dennis Kristensen, er rystet over overfaldet.

- Det er dybt tragisk, at vi bliver ved med at se overfald, efter alle advarselslamper har lyst. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal blive ved med at se overfald efter overfald, siger Dennis Kristensen til avisen.dk.

Overfaldet på sosu-assistenten er det seneste af en stribe overfald i de sidste år. 

Fem gange i løbet af de sidste fire år, har sådanne overfald kostet medarbejderen livet. Senest i påsken, da en 57-årig ansat blev stukket ihjel af en beboer på bostedet Lindegården ved Roskilde.

- Nu må det her stoppe. Vi kan ikke leve med det store antal trusler og overfald på ansatte i psykiatrien, siger Dennis Kristensen til avisen.dk.

Han håber, at regeringen kommer med reelle forbedringer i det udspil, den har annonceret til august.

/ritzau/

 

 

Emneord: Vold og trusler i det offentlige, Vold og trusler på bosteder, Vold på jobbet, Vold og trusler på arbejdet, FOA, Dennis Kristensen, Ny Handleplan, Arbejdstilsynet, Strakspåbud, Uge 29
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.08.16 Poul christensen
    Vold på bosteder

    Ja så var der vold igen, det vil der blive ved med. De personer der bliver anbragt eller visiteret til stedet har en diagnose og den skal jo passe til det sted hvor personen nu skal være. Men nu er det altså sådan med diagnoser kan flaver og man kan aldrig være helt sikker på en udadregerende episode. Det kræver også noget af de personer der nu skal arbejde med personer husk først på at det er den person der bord på stedet der skal have muligheden for at blive på stedet, hvis en ansat føler sig utryk ja så vil jeg at man meget hurtigt finder noget andet at lave man kan ikke være en troværdig ansat hvis man går og er utryk det er der nok nogen af de anbragte der vil lure og hvad så. Nej hvis man har arbejde på de steder må man være forberedt på meget, man flytter ikke bare en psykisk syg et andet sted hen, man beder den ansatte om at være på stedet 100% eller man må finde noget andet arbejde.

    Mvh. Poul

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også