Skal vi arbejde mere, mindre eller fokusere på et mere rummeligt arbejdsmarked, for at få plads til alle. Debatten om kortere arbejdsuge bliver ved.

Arbejdsuge er gået fra 60 til 37 timer på 90 år: Partier vil ned på 30 timer

Partier splittede på forslag om kortere arbejdsuge mens DI advarer om, at det vil gøre Danmark fattigere.

Lønstigninger eller fritid.
 
Når man stiller de to overfor hinanden, mener Socialdemokratiet ikke, at danskerne ville vælge mere fritid.
 
Det er reaktionen på, at Enhedslisten har lavet et regnestykke, der viser, hvordan vi får råd til en 30 timers arbejdsuge. Men det får ikke opbakning fra finansordfører Benny Engelbrecht (S).
 
- I de overenskomstaftaler der er lavet, hvor man har fået frit valg, der har det store brede flertal ikke valgt mere fritid. Relativt mange har valgt flere lønkroner. Derfor er man nødt til at spørge, hvad det er, lønmodtagerne har en interesse i, siger han.

Læs Nicklas Pyrdol

Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder og blogger på DenOffentlige. Læs flere af hans indlæg her.

Faktisk ser han helst ikke, at politikere blander sig i vilkårene for lønmodtagerne.
 
- Løn- og arbejdsvilkår er noget, man skal overlade til arbejdsmarkedets parter, fordi vi har en arbejdsmarkedsmodel, hvor politikerne skal blande sig udenom, siger han.
 
Enhedslistens model
Enhedslistens økonomiske model er baseret på anerkendte regnemetoder, der viser, hvordan lønmodtagerne ved fremtidige overenskomstforhandlinger vil kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid.
 
Modellen indføres over 21 år og indebærer, at folk på arbejdsmarkedet kan bevare både deres nuværende velstand og serviceniveauet i den offentlige sektor.
 
- Man skal bede håndværkeren droppe enhver form for reallønsstigning. Bortset fra en regulering, som tager højde for inflationen, så skal man fastholde lønningerne frem til 2040. Det tror jeg ikke, at de danske lønmodtagere er interesseret i, så allerede der sprænger beregningerne, siger Benny Engelbrecht.
 
Enhedslisten mener, at der med nedsat arbejdstid bliver plads til flere, som står uden for arbejdsmarkedet. Men Benny Engelbrecht vil hellere se på, hvordan man løser problemet med, at der kommer til at mangle 70.000 faglærte.
- Det vil ikke ligefrem hjælpe, hvis folk arbejder mindre, så vil vi bare komme til at mangle endnu flere faglærte de kommende år, siger han.
 
Hos SF er man dog enige med Enhedslisten.
 
SF: Kortere arbejdsuge lader mennesker være mennesker
Mennesker skal have mere tid til at være mennesker, og derfor giver det god mening at veksle lønstigninger til mere fritid, mener gruppeformand Jacob Mark (SF), efter at Enhedslisten har foreslået en arbejdsuge på 30 timer.
 
- Enhedslisten rammer plet, fordi jeg tror også, at vi skal arbejde hen imod, at vi deler mere arbejde, og at man arbejder færre timer, så der er mere arbejde til alle, siger Jacob Mark.
 
Enhedslisten har lavet et regnestykke, der viser, hvordan man teoretisk set kan få råd til en 30 timers arbejdsuge. Partiets økonomiske model er baseret på anerkendte regnemetoder, der viser, hvordan lønmodtagerne ved fremtidige overenskomstforhandlinger vil kunne veksle højere løn til kortere arbejdstid.
 
- Det har været en gammel arbejdersag i Socialdemokratiet og SF i mange år, at mennesker skal have mere tid til at være mennesker. Og hvis det kan lade sig gøre uden at bidrage til store nedskæringer i den offentlige sektor, så bidrager vi gerne til det, siger Jacob Mark.
 
Vil ramme offentligt forbrug
Til Information siger Jens Hauch, cheføkonom i Kraka, og Bo Sandemann Ramussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, at planen betyder, at der skal skæres ned på det offentlige forbrug. Enhedslistens plan gennemføres ved en gradvis sænkning af arbejdstiden, der finansieres gennem produktivitetsforbedringer. Dermed kan lønmodtagerne gennem overenskomstforhandlinger veksle lønfremgang til mere fritid.
 
Da Alternativet sidste år angav 30 timers arbejdsuge som et af partiets mærkesager, vakte det kritik, at der ikke var lagt et regnestykke frem, som viste, hvad sænkningen af arbejdstiden ville koste.
 
Vi er rige nok i dag, lyder det fra Alternativet, som derfor bakker op om Enhedslistens model, siger finansordfører, Josephine Fock.
 
- Det er et rigtig godt forslag, det matcher helt det, vi selv har foreslået. At man konverterer produktivitetsstigning til, at man går ned i løn. Det er oplagt, at arbejdsmarkedets parter diskuterer med medlemmerne, om det ikke kunne være en vej frem, siger hun.
 
DI: Kortere arbejdsuge vil gøre danskerne fattigere
Det vil have store konsekvenser at sænke arbejdstiden til 30 timer, mener underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.
- Vi synes, det er et dårligt forslag, for hvis vi alle sammen sætter arbejdstiden ned, så skaber vi altså også mindre, og dermed vil vi gå hen og blive et fattigere samfund, end vi er i dag, siger han.
 
Han mener, at ideen om gradvist at sænke arbejdstiden vil betyde, at danskerne i fremtiden vil få sværere ved at holde fast i den levestandard, som de har i dag.
 
- Det er så først på sigt, at vi går hen og bliver fattigere. Det kommer ikke fra den ene dag til den anden, siger Steen Nielsen.
 
- Men i og med at vi ikke får de lønstigninger, vi ellers kunne have fået, så ender vi med at kunne købe mindre for vores penge, end vi gør i dag.
 
Enhedslistens forslag skal ifølge partiet bidrage til få flere i arbejde og sikre, at færre rammes af stress og nedslidning på arbejdsmarkedet, men Steen Nielsen mener dog ikke, at forslaget er svaret på nogle af disse problemer. 
 
- Vi synes, at man skal lave en målrettet indsats for at forebygge og bekæmpe stress og nedslidning. Det vil sige, at man skal sætte ind i forhold til dem, der kommer ud for det. Det her forslag er jo ikke særlig målrettet, for det foreslår, at arbejdstiden sættes ned over for alle mennesker, også dem der ikke er ramt af stress og nedslidning, siger han.
 
Han siger samtidig, at de mennesker, der ikke kan klare et job på fuld tid, allerede i dag har muligheden for at tage et deltidsjob. Derfor vil en kortere arbejdsuge ikke nødvendigvis få flere i arbejde.
 
FAKTA: Arbejdsuge er gået fra 60 til 37 timer på 90 år
Her er udviklingen i den ugentlige arbejdstid siden begyndelsen af det forrige århundrede:
 
* 1900: Arbejdstiden er 60 timer ifølge overenskomsterne i jernindustrien. 
 
* 1915: Arbejdstiden er 56 timer, otte timer syv dage om ugen. 
 
* 1919: Arbejdstiden er 50,5 timer, 8,5 timer fem dage om ugen og otte timer en dag om ugen. 
 
* 1920: 48 timer, otte timer seks dage om ugen. 
 
* 1958: For første gang i 38 år slås der endelig hul på arbejdsugen på 48 timer. Med en treårig overenskomstperiode nedsættes arbejdstiden med en time per år. I 1958 nedsættes arbejdstiden til 47 timer. 
 
* 1959: Arbejdstiden nedsættes til 46 timer. 
 
* 1960: Arbejdstiden nedsættes til 45 timer. 
 
* 1966: Ny aftale om arbejdstid bliver indgået i 1965, og dermed blev arbejdsugen reduceret til 44 timer med virkning fra 1966. 
 
* 1967: Endnu engang bliver overenskomsterne ændret, således at arbejdsugen blev reduceret til 42,5 timer. 
 
* 1971: Arbejdsugen reduceres til 41,75 timer. 
 
* 1976: Forhandlinger i 1975 fører til en reduceret ugentlig arbejdstid på 40 timer med virkning fra 1976. 
 
* 1985: Schlüter-regeringens politiske indgreb nedsætter arbejdstiden med en time til 39 timer. 
 
* 1987: Overenskomstforhandlingerne fører til en fireårig aftale for at få plads til en nedsættelse af arbejdstiden med i alt to timer i løbet af perioden. 
 
Arbejdstiden nedsættes med overenskomstperiodens start fra 39 timer til 38,5 timer fra september 1987, til 38 timer i 1988 og fra 1989 til 37,5 timer. 
 
* 1990: Den sidste del af nedsættelsen gennemføres, hvor den normale arbejdsuge reduceres til 37 timer. 
 
Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. 
 
/ritzau/
Emneord: Arbejdstid, Arbejdstidsregler, Arbejdsmarkedsområdet, Fritid, Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht, SF, Jacob Mark, Josephine Fock
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også