Asylansøgere strømmer til Danmark: Højeste antal i 10 år

Langt de fleste ansøgere er på flugt fra borgerkrigen i Syrien. Den næststørste gruppe er somaliere.

Antallet af personer, som har søgt asyl i Danmark, når nye højder i 2013 og kommer til at udgøre det største ansøgerantal i de seneste 10 år, skriver Politiken.

Fra januar i år og til udgangen af oktober havde Udlændingestyrelsen registreret 6210 personer, som har søgt asyl.

Men ifølge foreløbige tal fra Rigspolitiet viser en opgørelse per 15. december en yderligere stigning på godt 1000 personer op til 7252 ansøgere. Og stadig flere kommer til inden årsskiftet.

- Vi forventer faktisk at nå cirka 7500 asylansøgere ved årets udgang, siger vicepolitiinspektør Claus Birkelyng fra Nationalt Udlændinge Center til Politiken.

Selv om mange ansøgere bliver afvist som grundløse eller sendes tilbage til det land i Europa, hvor de i første omgang søgte asyl, giver den øgede tilstrømning sig også udslag i det største antal af tildelte opholdstilladelser de sidste 19 år.

Således har 2831 personer ifølge de seneste tal fra Udlændingestyrelsen fået asyl. Sidste år var det 2460 personer, og tilbage i 2003 fik 2447 ansøgere asyl.

Den jævne stigning og det øgede pres på landets asylsystem betyder imidlertid ikke, at der er udsigt til, at regeringen vil stramme i administrationen eller ændre i lovgivningen på området.

Det siger Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører, Mette Reissmann, til Politiken:

- Svaret er nej. Man kan bare åbne vinduet og se på den omverden, som vi lever i. Der er ulykkelige og konfliktfyldte situationer rundt omkring. Der er ikke ændret et komma i lovgivningen i lang tid, og der er heller ikke noget i pipelinen.

Langt den største enkeltgruppe af ansøgere er syrere på flugt fra borgerkrigen i deres hjemland. Omkring 1500 syrere har søgt om asyl i Danmark, mens den næststørste gruppe på 800 personer udgøres af somaliere.

/ritzau/

 

Emneord: Asyl, Asylansøgere, Udlændingestyrelsen, Nationalt Udlændinge Center, Claus Birklyng
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 11.02.16 Velfærd
    Nyt projekt i Aarhus: Fra asylcenter til job

    Aarhus Kommunes Jobcenter vil nu sende 50 af de mest talentfulde flygtninge i virksomhedsforløb, så snart de ankommer til kommunen. Projektet hedder Talent Programme Aarhus 2016-2017 og er støttet økonomisk af Industriens Fond.

  • 04.05.15 Velfærd
    En håndtegnet velkomst

    Et utraditionelt og nytænkende samarbejde mellem Lejre Kommune og elever fra Flakkebjerg Efterskole står bag udviklingen af en velkomstpjece til kommunens nye flygtninge. Resultatet er blevet en let forståelig pjece, som kommunen nu vil afprøve i modtagelsen af de nye udenlandske borgere.

  • 19.09.14 Politik
    Regeringen vil indføre tidsbegrænset ophold til flygtninge

    Det stigende antal asylansøgere får nu regeringen til at foreslå en ændring af det danske asylsystem. Fremover bør der gives en særlig tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, der flygter fra borgerkrig eller lignende generelle forhold.

  • 26.02.14 Politik
    Højeste antal udsendte asylsøgere i 10 år

    Regeringens initiativer til at fremme udsendelsen af afviste asylansøgere giver resultater. I 2013 er der udsendt mere end dobbelt så mange som året før.

  • 16.08.13 Politik
    Udrejsecenter skal få flere asylansøgere til at rejse hjem

    Sjælsmark Kaserne skal fremover huse et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere. Regeringen tager dermed et nyt skridt for at styrke arbejdet med at få flere afviste asylansøgere til at rejse ud af landet.