Foto: Claus Bjørn Larsen

Børn skal lære mere af naturen

Når børn piller ved en bille, samler blade eller går på line på en væltet træstamme, styrker det deres fysik, skærper deres nysgerrighed og øger deres indlæring ifølge flere internationale undersøgelser. Det er helt i tråd med miljøminister Ida Aukens og undervisningsminister Christine Antorinis ønsker om, at naturen skal ind i skolen, og børnene skal ud i naturen.

Derfor arbejder de to ministre sammen om, hvordan danske elever i endnu højere grad kan komme ud i naturen i løbet af skoledagen.

- Når børn kommer ud i naturen, får de en masse gevinster foræret, som kan styrke deres udvikling. Aktiviteter i naturen kan give vores børn bedre indlæring, sociale færdigheder og selvfølgelig en sundere hverdag. Derfor skal vi også bruge den natur, vi har tæt på os i løbet af skoledagen, siger miljøminister Ida Auken.

Også undervisningsminister Christine Antorini kan se store fordele ved, at naturen inddrages i børnenes undervisning:

- Der er en stor gruppe elever i folkeskolen, som uden tvivl har stor glæde af, at skoledagen bliver brudt op med undervisningsaktiviteter i nærmiljøet, skolegårdens legeplads, på en tur i byens parker eller i skoven. For børn, der bevæger sig mere, er sundere, mere opmærksomme, og de klarer sig bedre i sociale sammenhænge. Og sunde børn bliver også bedre til at lære, siger undervisningsminister Christine Antorini.

De to ministre deltager onsdag ved konferencen "Nordic Adventure - Connecting Children with Nature", som er arrangeret af Dansk Legeplads Selskab. Ved konferencen samles forskere og praktikere fra hele verden med speciale i børn, pædagogik og undervisning af børn i udemiljøer.

- Der er en tendens til ensidigt fokus på læring gennem hjerneaktiviteter, og vi skal passe på ikke at undertrykke barnets naturlige lyst til leg og kropslig og sanselig udfoldelse, som giver masser af læring og livserfaring. Vi arbejder for, at børn fortsat får mulighed for udviklende leg i naturen året rundt, siger formand for Dansk Legeplads Selskab, Helle Nebelong.

 

Emneord: Natur, Børn, Folkeskole, Ida Auken, Christine Antorini, Indlæring
Miljøministeriet på DenOffentlige.dk Miljøministeriet
Aktivitet: Artikler: 150 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 25.09.15 Ledelse
    Efter ny skolestruktur i Randers: Millioner på vej til skolerne

    Provenuet ved indførelsen af ny skolestruktur bliver på mindst 32 mio. kroner årligt, og pengene forbliver på skoleområdet. Det betyder, at så godt som alle klassetrin får flere lærertimer end før og ingen får mindre.

  • 13.04.15 Politik
    Lolland Kommune afprøver læringsrobotter

    Som en af de første kommuner skal Lolland Kommune nu afprøve, hvordan læringsrobotter kan understøtte læring og sociale færdigheder i dagtilbud og på skoleområdet. På torsdag den 16. april bliver personale fra Dagtilbud, Skoler og Børn og Unge introduceret for syv læringsrobotter, som de skal arbejde med de næste 16 uger.

  • 03.11.14 Infrastruktur
    Ventilation skal give bedre luft i klasselokalerne i Silkeborg

    Silkeborg Kommune investerer over 30 mio. kr. i bedre luft i klasselokalerne

  • 30.10.14 Politik
    Regeringen investerer millioner i praktikpladsinitiativer

    Undervisningsministeriet har sammen med DA og LO lagt sig fast på udmøntningen af midler afsat i vækstpakken 2014 til initiativer, der skal styrke det praktikpladsskabende arbejde på erhvervsskolerne. Samtidig sætter parterne ind over for elever, som er gået i stå i deres uddannelse, fordi de hverken er i praktik i en virksomhed eller i skolepraktik.

  • 27.10.14 Bæredygtighed
    Danmarks natur får en 2020-plan

    For første gang nogensinde har en dansk regering præsenteret en samlet, langsigtet og strategisk plan for Danmarks natur. Planen skal sikre ny og bedre natur til danskerne, og udstikker retningen for dansk naturpolitik frem mod 2020.