Vi bruger ret meget tid indenfor sportens verden på at forberede trænere og udøvere på den massive opmærksomhed og kritik, som de bliver udsat for. At træde på arbejde hver eneste dag med den viden, at du altid vil have flere tusinde mennesker, som sviner dig til. Ofte, så mødes de med kommentaren ”Det følger jo med når man er professionel”, som om, at så betyder det ingenting at blive hængt ud i pressen og skulle forsvare sig selv og sit hold overfor venner, familie og fremmede på gaden. Der vil altid være fans og der vil altid være kritikere. Man står så at sige på øretævernes holdeplads.
Som sagt, så bruger vi en del tid på dette, men hvor meget tid bruger folkeskolelærere, sundhedsfagligt personale, politiet, politikere og andre udsatte faggrupper på dette?
Læs Nicklas Pyrdol
Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder og blogger på DenOffentlige. Læs flere af hans indlæg her.
Hvordan er det, at se sig selv og sin stand blive svinet til? Hvordan er det, at skulle stå som skydeskive i en national debat, som florerer i nyhedsmedierne, på de sociale medier og på gader og stræder? Ligesom jeg har mødt sportsfolk, som bliver påvirket, så har jeg også mødt mange fagfolk, som bliver påvirkede. Det er der flere årsager til.
Trussel mod identiteten
De fleste af de faggrupper, som står for skud, indeholder mennesker, som har brugt flere år på uddannelse og efteruddannelse og som derefter er stået op hver morgen, for at bruge 8-10 timer på at gøre en forskel for borgerne og samfundet som hele. I dagens Danmark, hvor vores arbejde er en langt større del af vores identitet end det var for 50 år siden, så er det derfor ikke kun et angreb på faglighed og arbejdsindsats, det er et angreb på identiteten. På den man er.
Det kan skabe rystelser inde i kernen af ens selvbillede at være vidne til, at det man har bygget sig selv op til at være, med alle de værdier, som ligger i det, nu bliver forkastet af samfundet eller dele af det.
Derfor lander slagene i debatten nogle gange tungere end andre.
Hårdere offentlig debat
Udover at slagene lander tungere er de også blevet hårdere. Man skal ikke bruge mange minutter på kommentartrådene på Facebook, Nationen og diverse forums for at se 10 linjer lange svadaer med skældsord samt trusler om vold og død.
Det er blevet nemt, at være uanstændig i sin tone på nettet, fordi man ikke kan se den andens reaktion og man kan ikke blive konfronteret personligt. Der er altså ingen fare på færde. Det betyder, at folkeskolelæreren, politikeren eller lægen, kan finde sig selv, som repræsentant for faggruppen, midt i en debat, som er virkelig modbydelig.
Men hvis det er realiteten, som disse mennesker lever i, hvordan kan de så holde motivationen og trivslen i det?
HER ER NOGLE FÅ GODE RÅD TIL DIG DER ER UDSAT FOR HÅRD KRITIK AF DIN PROFESSION
Et stærkt værdifundament
Når alle står klar til at svinge verbale knytnæver efter dig og du engang imellem bliver rystet nok til, at tvivle på dig selv og din stand, så skal der være noget at stå imod med. En tyngde, som fastholder din ro i blæsevejret. Den tyngde er dine personlige værdier. Dine personlige værdier er svaret på spørgsmålet:
”Hvordan vil jeg være som menneske, så jeg, uanset hvad alle andre siger, kan se mig selv i spejlet om aftenen og være stolt af mig selv?”
Det er en naturlig ting for os mennesker, at skabe og forstærke vores selvbillede igennem andres mening om os. Vi er sociale væsener og har grundlæggende behov for at have en følelse af tilknytning og accept i flokken.
Men står det for skud, så kan det tage for meget livsmening, at leve ”udefra ind”, altså at forsøge at skabe sig selv ved at indoptage omverdenens forventninger og fortællinger. Så må man leve ”indefra ud”, altså beslutte sig for et værdifundament og så lægge det ud i verden. Så kan man selvfølgelig vurdere og justere alt efter den feedback man får. Hvor feedbacken kommer fra er dog også vigtig.
Fokuser på den du står overfor
Som offentlig ansat, kan man godt have oplevelsen af, at man servicerer hele samfundet. Det gør man selvfølgelig også, men i kontakten med den enkelte borger, der servicerer du ham eller hende.
At tage sit værdifundament og leve det ud for hver enkelt borger, øger sandsynligheden for, at du giver både borgeren og dig selv en oplevelse af et autentisk, nærværende og empatisk møde. Og kan du få positiv feedback, bare en borger, elev eller patient af gangen, på baggrund af dit værdifundament, så kan du styrke dit selvbillede og derved stå imod slagene på øretævernes holdeplads.
Åben, ærlig og konstruktiv kommunikation
I et tidligere indlæg slog jeg et slag for, at offentligt ansatte ikke skal fastholde eller forstærke narrativet ved at lægge brænde på bålet på de sociale medier. Istedet handler det om, at finde både anerkendelse, opbakning og løsninger sammen med kollegaer og nærmeste leder.
Der skal altså gives tid og plads til at tale om frustrationerne, men det kræver af alle, at man er villig til at åbne op og tale om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at være i det her og at medarbejderne snakker TIL lederen istedet for OM lederen. Og så er det lederens ansvar derfra at lytte, anerkende og tilføre mening til situationen og at gøre en indsats for at justere rammer og processer.
Det er ikke altid nemt eller sjovt at føle, at man knokler for at gøre en forskel, men at rammerne bliver dårligere og dårligere og når man så ligefrem bliver kritiseret, så kan det tage meget mening og motivation.
Husk derfor altid på, at du har et valg om hvordan du vil være og hvordan du vil møde den enkelte.
