17 organisationer med mere end 1,5 millioner medlemmer i alt klager nu til EU over Lynetteholm.
Årsagen er, at byggeriet i København bogstaveligt talt risikerer at blive en prop for vandgennemstrømningen i Østersåen.
En uafhængig vurdering lavet af det hollandske firma Deltares viser nemlig, at byggeret kan blokere vandgennemstrømningen med op til 0,5 procent, og det kan få store negative konsekvenser for havmiljøet.
Det skriver Klimabevægelsen i Danmark i en pressemeddelelse.
"Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase 1 fortsættes, og hvis ikke projektet bremses nu, så kan det snart være for sent," udtaler Frederik Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark og initiativtager til koalitionen sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Coalition Clean Baltic.
Da selv meget små ændringer i vandgennemstrømningen til Østersøen kan påvirke hele Østersøen og herved havmiljøet i alle landene omkring Østersøen, har en langvarig praksis i Danmark og forståelse blandt Østersølandene sikret, at ingen store byggeprojekter kan begrænse vandgennemstrømningen til Østersøen - en forståelse, der også benævnes en ‘nul-løsning’.
Store negative konsekvenser for havmiljøet
I henvendelsen opfordrer de underskrivende organisationer til, at projektet ændres for at sikre en nul-løsning for saltvandsgennemstrømningen til Østersøen, at der gennemføres en ny høring blandt alle Østersølandene, og at projektet sættes på pause, indtil en sådan høring har fundet sted.
Håbet er, at sagen gennem denne anmodning vil blive fremmet og rejst i de relevante internationale fora og over for den danske regering.
"Efter pres fra især de svenske myndigheder besluttede den danske transportminister gudskelov at stoppe dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt - men miljøpåvirkningen af Østersøen af forurenet slam er vand ved siden af den miljøpåvirkning, en nedsat saltvandsgennemstrømning kan få. Derfor håber vi, at den danske regering igen vil lytte til sine naboer og sikre Østersøen for fremtiden", udtaler formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling på Stevns, Michael Løvendal Kruse.
Bryder med tidligere praksis
Den danske stat har med godkendelsen af Lynetteholm-projektet fraveget tidligere praksis i forhold til nul-løsning, da projektet vil kunne blokere for vandgennemstrømningen til Østersøen med op til 0,5 %.
Ifølge FNs Espoo-konvention og EU's SMV/EIA direktiver er myndighederne i et land forpligtet til at høre alle lande, der kan blive miljømæssigt påvirket af et byggeprojekt, medmindre "en betydelig grænseoverskridende påvirkning kan udelukkes med sikkerhed".
Koalitionen bag skrivelsen mener ikke, at dette med sikkerhed kan udelukkes og kræver derfor, at Lynetteholm-projektet bliver sat på pause, indtil en høring af alle østersølandene er foretaget, og den danske stat har sikret en nul-løsning for projektet. Koalitionen mener derfor, at det er bydende nødvendigt, at projektet sættes i bero med det samme, mens alle relevante lande og organisationer bliver hørt.
"Ensidig dansk vedtagelse af Lynetteholm-projektet bryder med årtiers godt samarbejde mellem Østersølandene om Østersøens miljø. Derfor vil stop af projektet være nødvendigt, indtil alle relevante lande er hørt", udtaler sekretariatschef for organisationen Coalition Clean Baltic, Mikhail Durkin.
Svensk kritik ignoreret
Indtil videre bliver kun Sverige hørt ifølge Espoo-konventionen. Men selv om den daværende svenske miljø- og klimaminister Per Bolund den 6. maj 2021 i et direkte brev til den danske miljøminister meget tydeligt anmodede om, at Danmark ikke vedtog anlægsloven, før miljøpåvirkningerne af projektet var tilstrækkeligt undersøgt og Espoo-forhandlinger afsluttede, blev dette overhørt og anlægsloven vedtaget af et flertal i Folketinget den 4. juni 2021.
Koalitionen forsøger med initiativet at samle politisk opbakning i Østersølandene til at bremse projektet. Efter intens debat udtalte den danske regering i maj 2022, at muligheden for teknisk at lave en nul-løsning for Lynetteholm-projektet vil blive undersøgt. For at sikre at dette sker, mener koalitionen, at det er nødvendigt, at offentlighedens bevågenhed og politisk pres opretholdes.
Margrete Auken hiver EU ind i sagen
EU-Parlamentariker Margrete Auken, der allerede har hjulpet sagen frem i EU-udvalget for Borgerklager, forsøger nu at råbe EU-Kommissionen op ved at stille spørgsmål ved lovligheden af måden, det er foregået på.
Desuden opfordrer hun i en mail til sine grønne EU-kolleger fra de andre Østersølande til at lægge pres på den danske regering for at sørge for, at alle regler bliver overholdt.
"I skrivende stund er Danmark i gang med et anlægsprojekt, som med stor sandsynlighed vil reducere vandgennemstrømningen til Østersøen og alvorligt skade dennes sarte marine økosystemer," skriver Margrete Auken og tilføjer:
"Østersølandene har en lang tradition for at samarbejde om at beskytte Østersøens skrøbelige havmiljø, og vi tror på, at vi med en samlet, koordineret henvendelse kan gøre indtryk på den danske regering."
Koalitionen består foreløbig af:
The Swedish Society for Nature Conservation. Karin Lexén, Secretary General
Finnish Association for Nature Conservation. Tapani Veistola, Executive Director
BUND Schleswig Holstein. Ole Eggers, Director
Green Foundation GAIA, Poland. Jakub Skorupski, dr. inz.
Lithuanian Fund for Nature. Edmundas Greimas, Director
WWF Baltic Ecoregion Programme. Johanna Fox, Director
Greenpeace Nordic. Mads Flarup Christensen, Executive Director
Deutscher Angelfischerverband. Florian Stein, Fachreichleiter
Swedish Anglers Association. Sten Frohm, Secretary General
Danmarks Sportsfiskerforbund. Lars Rasmussen, CEO
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Denmark. Egon Østergaard, Chairman
Dansk Sejlunion. Christian Lerche, Director
Dansk Jægerforbund/Danish Hunters Association. Claus Lind Christensen, Chairman
Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm. Lone Johnsen.
Samt initiativtagerne:
Coalition Clean Baltic. Mikhail Durkin, Executive Secretary.
Danmarks Naturfredningsforening. Maria Reumert Gjerding, Præsident
Klimabevægelsen i Danmark. Frederik Sandby, Sekretariatsleder
