Bertel Haarder får nordisk fortjenstmedalje

Venstres præsidiemedlem, Bertel Haarder, får nordisk fortjenstmedalje af Den Letterstedske Forening.

Venstres veteran, tidligere minister Bertel Haarder, har på Christiansborg fået den nordiske fortjenstmedalje af Den Letterstedske Forening. Bertel Haarder sidder ikke bare i Folketingets politiske ledelse, præsidiet, men også i Nordisk Råds Præsidium.

Bertel Haarder fik fortjenstmedaljen overrakt i Samtaleværelset på Christiansborg af Björn von Sydow, som er tidligere svensk minister og formand for Sveriges Riksdag.

Bestyrelsen for Den Letterstedske Forening begrunder medaljen med, at "Bertel Haarder får Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje for sit mangeårige, energiske, politiske arbejde for at styrke den kulturelle bærekraft i nordisk litteratur, historie og sprog."

"Han har gjort en utrættelig indsats for at styrke folkeoplysningen inden for den danske højskoletradition med sigte mod at udvikle en bred og engageret nordisk bevidsthed."

Siden 1875 har Den Letterstedske Forening søgt at fremme samarbejdet mellem de fem nordiske lande inden for videnskab, kunst og industri. Foreningen har afdelinger i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Foreningen uddeler stipendier til nordiske formål, arrangerer nordiske seminarer, uddeler en nordisk oversætterpris og har siden 1878 udgivet Nordic Magazine.

Siden 1981 har foreningen en gang om året uddelt den nordiske fortjenstmedalje. Medaljen går til en person, der har gjort en særlig stærk indsats for at fremme det nordiske samarbejde

/ritzau/

 

Emneord: Bertel Haarder, Fortjentsmedalje, Den Letterstedske Forening, Nordisk Råds Præsidium
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.11.16 Velfærd
    Danmarkskanon: 66.301 danskere har stemt

    Den sidste uge har befolkningen stemt på de samfundsværdier, som de vil have med i Danmarkskanonen. I alt er der afgivet 326.298 stemmer, og 66.301 unikke brugere har besøgt afstemningssiden www.danmarkskanon.dk i perioden 15-22. november 2016.

  • 19.11.16 Velfærd
    85,6 mio. kr. til kulturpakke på regeringens finanslov

    Regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsætter på finansloven for 2017 i alt 85,6 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en kulturpakke, der vil styrke dansk kulturarv.

  • 01.03.16 Velfærd
    Ny tænketank om musikskolerne

    Kulturminister Bertel Haarder stiller skarpt på musikskolerne og opretter en ny tænketank.

  • 07.01.16 Politik
    4 mio. kr. til folkeoplysning og højskoler

    Frivillige foreninger, aftenskoler, landsdækkende organisationer m.v. har modtaget tilskud til projekter om det demokratiske skolesystem i praksis, aftenskole i boligsociale områder og højskoleophold for flygt-ninge.

  • 07.04.11 Politik
    Her er de ni frikommuner

    Nu er der sat navn på Danmarks ni kommende frikommuner. De er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Se ANSØGNINGERNE og læs mere