Beskæftigelsesreformen: Omegnsborgmestre tager initiativ til samarbejde om jobindsats

Den 11. november mødes omegnsborgmestre, kommunalpolitikere, jobcentre, A-kasser og erhvervslivet i hovedstadsområdet for at diskutere, hvordan de kan samarbejde på tværs af kommuner på beskæftigelsesområdet

Den nye beskæftigelsesreform kræver et øget samarbejde mellem aktører og på tværs af kommuner. Allerede inden Folketinget førstebehandler den nye reform, har 15 borgmestre i Omegnskommunernes Samarbejde (OS) besluttet sig for at smøge ærmerne op og sætte sig sammen med andre kommunalpolitikere, jobcentre, A-kasser og erhvervslivet for at finde nye måder at samarbejde på. Målet er at få flere i job i Danmarks største jobmarked.


Det hele sker på konferencen ’Tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet’ den 11. november på CPH WEST i Ishøj med deltagelse af blandt andre beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen og direktør for Siemens, John Finnich Pedersen.

Formanden for OS, Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, siger om baggrunden for konferencen:

”Vi vil gerne have flere i job.  Derfor skal vi tænke tværkommunalt, og det er også det, der lægges op til i regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen.  Vi har nok haft en tendens fra kommunernes side til at tænke arbejdsmarked indenfor kommunegrænser. Det skal vi have blødt op for, da hovedstadsregionen i dag fungerer som ét stort arbejdsmarked, og virksomhederne opfatter det som sådan.”

 

Møder virksomheder der, hvor de er

Et tæt samarbejde med erhvervslivet spiller en afgørende rolle i forhold til målet om at få flere i job. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, er tovholder for Beskæftigelse og Uddannelse i OS. Han siger:

”Vi er i omegnskommunerne meget optagede af at etablere et godt samarbejde med vores erhvervsvirksomheder og yde dem optimal service. Med OS-konferencen får vi også mulighed for at sætte erhvervsudviklingen ind i en tværkommunal og regional sammenhæng, så vi møder virksomhederne der, hvor de er. Samtidig er det vigtigt at fokusere på videndeling kommunerne imellem, så vi samlet står stærkere i konkurrencen med andre vækstcentre i og uden for Danmark.”

På konferencen vil borgmestrene diskutere i fem forskellige workshops, der handler om samarbejdet mellem kommunerne, virksomhederne, de nye regionale arbejdsmarkedsråd og A-kasserne.

Derudover vil der være oplæg fra blandt andre beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, direktør for Siemens, John Finnich Pedersen og borgmester Carsten Kissmeyer fra Ikast-Brande Kommune. 

 

Fakta om OS

Omegnskommunernes Samarbejde består af 15 kommuner omkring København med tilsam-men cirka 540.000 indbyggere.

Følgende kommuner er med i Omegnskommunernes Samarbejde: Albertslund, Glostrup, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Vallensbæk, Hvidovre, Brøndby, Tårnby, Dragør og Ishøj.

Formand er borgmester Ole Bjørstorp, Ishøj Kommune.

Læs mere om OS på omsam.dk

Emneord: Jobskabelse, Arbejdsmarked, Jobcentre, Omegnskommuner, A-kasser
Ishøj Kommune på DenOffentlige.dk Ishøj Kommune
Aktivitet: Artikler: 9 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også