Der er mange, der giver rust en tanke, når de køber ny bil - fabriksny som brugt.
Med våde efterår, sne i bunker og salt i overdrev på vejene er bilens karrosseri konstant på prøve. Rust er ikke bare grimt – det kan skade bilens struktur og sende gensalgsværdien på nedtur.
Men hvilke biler klarer sig bedst mod tidens tand og vinterens vejgrus?
Det Litauske bilmedie Reidasofficial har peget på 10 bilmodeller, der - baseret på virkelige ejererfaringer og tekniske vurderinger - holder rusten bedst væk.
1. Toyota Corolla (E150–E210, 2007–nu)
Den her japanske klassiker er nærmest definitionen på lang levetid. Galvaniseret karrosseri og solid lak gør, at mange kører rundt i 10-15 år gamle modeller – uden en plet af rust.
2. Mazda CX-5 (KF-serie, 2017–nu)
Mazda fik en ny start med denne SUV. Tidligere var mærket berygtet for rust, men Mazda CX-5 KF er fuldt galvaniseret og markant mere robust.
3. Volkswagen Golf VII/VIII (2012–nu)
Tysk grundighed i kombination med tung rustbeskyttelse. Så længe bilen ikke har været i hænderne på en sjusket pladesmed, holder både Volkswagen Golf VII og Golf VIII flot.
4. Volvo V70 III / Volvo V90 (2010–nu)
Bygget til skandinavisk vejr – og det kan mærkes. Undervogn og metaller er skabt til kulde, salt og sne. Selv ældre Volvo V70 og den nyere Volvo V90 står ofte knivskarpt.
5. Honda CR-V (IV/V-generation, 2012–nu)
SUV’en med det solide ry. Europæiske versioner af Honda CR-V IV og CR-V V er bedst beskyttet, mens amerikanske importbiler halter lidt bagefter på rustfronten.
6. Subaru Outback / Subaru Forester (BS/BT og SK/SG, 2015–nu)
Tidligere modeller havde problemer, men nyere Subaru Outback og Forester er langt bedre rustsikret – og ideelle til barske vintre.
7. Audi A4 B9 (Type 8W, 2015–nu)
Premium betyder også premium rustbeskyttelse. En Audi A4 B9 holder sig flot – især hvis man ikke springer over på værkstedet.
8. BMW 3-serie G20 (2018–nu)
Solid konstruktion, galvaniseret karrosseri og smart dræningsdesign. Men: sløset udbedring af buler på BMW 3-serie G20 kan give problemer.
9. Hyundai i30 (PD-serie, 2017–nu)
Et godt valg til prisen. Efter 2016 fik Hyundai i30 PD bedre materialer og en rustbeskyttelse, der matcher mange dyrere konkurrenter.
10. Kia Ceed (CD-serie, 2018–nu)
Bygget i Europa – til europæisk vinter. Kia Ceed CD har galvaniseret ramme og hårdfør lakering, og den klarer sig godt gennem salt og slud.