Biologiske børn i plejefamilier svigtes

Sara oplevede seksuelle overgreb fra flere plejebrødre hos hendes forældre, der åbnede deres hjem for udsatte børn. Det kunne have været undgået, hvis hendes forældre havde fået den rigtige vejledning fra kommunen, mener hun selv.

I Saras barndomshjem havde de gennem hendes opvækst mange plejebørn. Flere af de utilpassede unge, som boede hos familien i både lange og korte perioder, forgreb sig på hende gennem hendes barndom. 

»Da jeg var omkring 8 år gammel, var der flere episoder, blandt andet en hvor jeg blev holdt fast. Det var en anbragt bror, som boede hos os, og én af hans venner. De var omkring 16 og 18 år på det tidspunkt,« forklarer Sara.

Overgrebene, som startede da Sara var fire år gammel, gentog sig gennem hendes barndom med forskellige anbragte brødre. Det skete blandt andet, fordi forældrene ikke var klar over, hvilken indflydelse de anbragte børn havde på deres familie og særligt på de biologiske børn. Saras forældre manglede viden, om hvordan man håndterer børn og unge, som ikke kender til samme regler og normer som i plejefamilien, samt om hvilke konsekvenser, det kan have for familien.

»Vi var ikke opmærksomme nok på, hvad det betød for vores egne børn. Jeg manglede vejledning, om hvilke observationer og tegn, jeg skulle være særligt opmærksom på og dermed, hvornår og hvordan jeg skulle reagere,« fortæller Saras mor, Eva. 

Saras forældre havde plejebørn boende fra hun var et år gammel. Traumerne fra barndomshjemmet har blandt andet betydet senfølger som depression og angst igennem mange år, hos den nu 31-årige Sara. Sådan skal det ikke være for andre børn, hvis forældre åbner deres hjem for udsatte unge, mener Sara. Derfor opfordrer hun nu til, at plejeforældre og familier skal have en bedre og mere uddybende uddannelse, inden de anbragte børn kan flytte ind. Familien skal uddannes i forskellen på at arbejde på en institution og så det at åbne sit eget private hjem og sin familie. Hun mener, at man burde have samtaler med de biologiske børn også. 

»Mine forældre ville gerne redde nogle børn, men kom til at udsætte os i stedet for. Det er hverken i orden eller holdbart at lade den slags foregå, bare fordi det er for dyrt at uddanne eller forberede kommende plejeforældre ordentligt,« lyder det fra Sara.

Mere uddannelse af plejeforældre

I dag kræves i alt fire undervisningsdage, inden man kan blive plejeforældrer. Desuden skal kommunen foretage to lovpligtige tilsyn med plejefamilien og det anbragte barn om året. Men det er ikke nok, mener professor i Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet Inge Bryderup.

»Det er meget lidt i forhold til de store opgaver, som en plejefamilie skal varetage,« forklarer Inge Bryderup, som har beskæftiget sig med plejefamilier og anbragte unge i mange år. Hun fortsætter: »En undersøgelse blandt plejefamilier foretaget af Socialpædagogernes Landsforbund viser netop, at rigtig mange plejefamilier ikke får den nødvendige støtte fra kommunerne.« 

Og der ér en problemstilling i forhold til de biologiske børn i plejefamilierne, erkender Centerchefen for Center for Familiepleje i Københavns Kommune, Klaus Wilmann.

»Det nytter ikke noget, at redde nogle andre børn, hvis ens egne kommer i klemme,« udtaler han.

I Københavns Kommune mener man ikke, at det her er noget, som skal klares med flere undervisningsdage eller kurser. Det besværliggør nemlig processen, og gør det sværere at blive plejefamilie. Og der er hårdt brug for flere plejefamilier til børn og unge.

»Man kan godt mene, at der skal være flere undervisningsdage. Men der er også en grænse for, hvor meget tid plejefamilierne har. Og vi har brug for mange plejefamilier, så vi vil heller ikke gøre det for vanskeligt,« siger Klaus Wilmann. 

Man forsøger så vidt muligt, at have samtaler med de biologiske børn, hvis de er hjemme under tilsynsbesøgene, men det er ikke noget krav, som de stiller til konsulenterne, fordi der ikke står noget om det i loven.

»Når vi kommer ud i en plejefamilie, hvor alle er hjemme, så er det helt naturligt, at vi også taler med plejefamiliens egne børn. Men der er ikke noget krav om det i lovgivningen, og hvis det skal være formelle samtaler med børnene, så kræver det forældrenes samtykke, og barnet skal selv ville det,« lyder det fra Klaus Wilmann. Han understreger yderligere:

»Vi ønsker ikke at have en plejefamilie, hvor vi på forhånd kan se, at det er en rigtig dårlig idé for familiens eget barn, så går vi videre og finder en anden familie. Så på den måde tager vi også et hensyn til hele familien. Det tror jeg godt kan betale sig i det lange løb. Ellers er der risiko for sammenbrud. Det kan man ligeså godt tage hånd om med det samme.«

Den nyeste undersøgelse på området, fra Socialpædagogernes Landsforening, viser, at hver tredje plejefamilie mener, at de ikke har modtaget de kurser, som de har haft behov for, i forbindelse med deres rolle som plejefamilie i 2012.

Børnenes pris

Saras mor Eva, som ikke har haft plejebørn siden, er enig i, at familien ikke fik nok støtte som plejefamilie, og erkender, at det er gået ud over familiens biologiske børn.

»Den pris, vores børn har betalt, er ikke det værd. Plejebørnene krævede naturligvis ekstra meget, hvilket til tider var for meget i forhold til vores egne børns behov,« forklarer Eva.

Rollen som plejefamilie har ikke kun haft en negativ betydning for datteren i familien, også de biologiske sønner har kæmpet med deres rolle som plejebrødre derhjemme og i skolen.   

»Den ene af mine sønner afleverede på et tidspunkt et brev, som beskrev, hvordan han havde det. Han gik i klasse med en, som boede hos os, og det var rigtig hårdt. Han var på hele tiden, så når han skulle have lidt fri tog han over til sine bedsteforældre,« fortæller Eva. »De kunne godt have haft brug for noget særlig opmærksomhed,« siger hun.

Eva understreger dog, at der også er gode sider i det at være plejefamilie, men hun har selv ar på sjælen efter mange års kaos i privaten med både utilpassede unge, narkomaner og alkoholikere ind og ud ad hjemmet. 

»Jeg ville ikke gøre det igen, hvis jeg havde kendt konsekvenserne. Faktisk tænker jeg over, om det overhovedet er en god ide at være plejefamilie, når man har børn,« fastslår hun.

Lovpligtige besøg forsømmes

Kommunen skal ved anbringelsen af børn i plejefamilier udføre to lovpligtige tilsyn i hjemmet om året. De nyeste tal fra Socialpædagogernes Landsforbund viser dog, at 38,9 procent af de adspurgte plejefamilier ikke modtog de to lovpligtige tilsyn i 2012. Der er sket en stigning i antallet af plejefamilier, som ikke modtager de to lovpligtige besøg siden 2011.

Under kommunernes lovpligtige besøg siger loven, at der så vidt muligt skal tales med det anbragte barn. De biologiske børn er ikke en del af Servicelovens krav til kommunerne.

Under besøgene fra anbringelsesstederne hos Saras familie drak de kaffe og »hyggede«. Eva ville ønske, at der var mere fokus på enkelte samtaler med både plejeforældrene, men også med de biologiske børn, som er en del af familien og derfor direkte disponeret for at blive påvirket af familiens rolle.

»Vores børn talte aldrig med nogen alene. Det var altid bare en fælles kaffe mellem os og konsulenterne,« fortæller Eva.

Redaktionen har respekteret et ønske om at udelade familiens efternavn.

Huset Zornig på DenOffentlige.dk Huset Zornig stræber efter at blive en samlende platform for eksisterende og kommende initiativer på udsatte området i Danmark....
Aktivitet: Artikler: 53 | Events: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.09.20 Velfærd
    Spekulation i profit på velfærd skal stoppes

    Regeringen har efter vedvarende pres fra organisationer på socialområdet præsenteret et udspil, der skal stoppe spekulationen i profit på private bo- og opholdssteder for udsatte børn, unge og voksne.

  • 24.09.20 Velfærd
    BUPL: Der er stadig lang vej til minimumsnormeringer

    Nye normeringstal fra Danmarks Statistik viser, at flertallet af landets kommuner stadig har lang vej til at sikre et minimum af pædagoger til børnene i landets daginstitutioner. Det haster med en ambitiøs lov, som forpligter kommunerne.

  • 22.09.20 Velfærd
    Ny antologi: Hvordan skal verdens dyreste beskæftigelsesindsats formes i fremtiden?

    Social- og beskæftigelsesindsatsen har været en stor del af den politiske debat i mange årtier. I de senere år har debatten dog bredt sig, og samtalen om kontanthjælp og jobcentre har nu også indtaget den folkelige debatscene.

  • 22.09.20 Velfærd
    Genopretningen af børneområdet starter i dag

    Tirsdag begynder forhandlingerne om den endelige model for minimumsnormeringer. Loven skal sætte prop i årtiers besparelser på børneområdet.

  • 21.09.20 Velfærd
    Selvstændige kan nu passe corona-ramte børn hjemme

    Selvstændige bliver en del af den nye ordning, hvor forældre kan passe deres hjemsendte, corona-ramte børn på barselsdagpenge. Dermed lukker politikerne det hul, som opstod i sidste uges trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og de store arbejdsgivere. SMVdanmark takker for, at politikerne har lyttet, men mener også, det er helt fair og naturligt, at selvstændige bliver inkluderet i ordningen.