Danske domstole kan ikke længere dømme personer for at krænke religioner. Det står klart, efter at et flertal fredag som ventet stemte for at afskaffe blasfemiparagraffen i straffeloven.
Alle Folketingets partier undtagen Socialdemokratiet stemte for lovforslaget, der var fremsat af Enhedslisten.
Enhedslistens ordfører på området, Bruno Jerup, siger: - Det er glædeligt, at et stort flertal nu ønsker at afskaffe paragraffen. Det kan betyde, at vi kan få en mere fri og fordomsfri diskussion om religioner. Enhedslisten er et sekulært parti, som går ind for adskillelse af kirke og stat. Derfor mener partiet, at religioner i kraft af blasfemiparagraffen har haft en "helt urimelig" fortrinsstilling i samfundet på bekostning af ytringsfriheden, siger Bruno Jerup: - Demokrati, frihed og menneskerettigheder har altid været kerne-dna for Enhedslisten. Vi går ind for trosfrihed, men blasfemibestemmelsen kriminaliserer kritik af trosretninger og guder. Det støtter vi ikke. - Vi mener, at religiøse tankesæt lige som alle andre tankesæt - eksempelvis socialistiske og humanistiske - skal kunne udsættes for kritik, siger Bruno Jerup. Han henviser til, at der har været en række sager. Blandt andet sagen om DR, der tillod sangeren Trille at synge "Øjet", men blev frifundet. Dansk Folkeparti har ligesom Enhedslisten flere gange fremsat forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen. Partiets kirkeordfører, Christian Langballe, siger dog, at det er sket med et andet udgangspunkt end Enhedslisten. Han undrer sig over, at Bruno Jerup ikke henviser til den seneste sag om blasfemiparagraffen i motivationen for lovforslaget. Den handler om en 42-årig mand fra Nordjylland, der brændte Koranen af i baghaven og lagde videoen på Facebook: - Det er påfaldende, at Enhedslisten slet ikke nævner den seneste sag om blasfemiparagraffen, nemlig afbrændingen af Koranen. Det må være en forglemmelse, for den sag er jo fra ganske nylig, siger Christian Langballe. - Det er vores bekymring for blasfemiparagraffen herhjemme. Blasfemiparagraffen er i princippet en død paragraf, fordi den ikke har været bragt i anvendelse de seneste mange år. Ud over med koranafbrænding, siger DF's kirkeordfører. FAKTA: Blasfemiparagraffen blev 334 år Et bredt flertal i Folketinget har fredag vedtaget af afskaffe blasfemiparagraffen. Socialdemokratiet var eneste parti, der stemte imod. Få her et overblik over den omstridte paragraf: * Straffelovens paragraf 140, den såkaldte blasfemiparagraf, stammer fra 1683 som en del af Danske Lov. Den blev lavet for at beskytte Gud, fordi det var derfra, kongen hentede sin legitimitet. Den lyder: * "Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder". * Danske dommere bliver yderst sjældent præsenteret for straffesager om blasfemi. Det er kun sket tre gange, siden den nuværende straffelov blev indført i 1930. * Sidste gang, der faldt dom efter blasfemiparagraffen, var i 1938, hvor personer fra det nazistiske miljø i Danmark delte antisemitiske løbesedler ud. * I 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen "Øjet" med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer. * Der har været rejst flere tiltaler, der er blevet afvist af anklagemyndigheden. Det drejer sig blandt andet om en anmeldelse mod Jyllands-Posten for Muhammedtegningerne og mindst 11 andre sager. * 22. februar i år blev en nordjysk mand sigtet efter paragraffen, fordi han offentliggjorde en video på det sociale medie Facebook, hvor han brænder Koranen af. * Blasfemiparagraffen er tidligere forsøgt afskaffet. I 1973 forsøgte Anker Jørgensens socialdemokratiske regering. Fra 2004 har der været flere forsøg fra partier uden for regeringen. * Både Holland, Island og Norge har afskaffet lignende paragraffer de seneste år. Sverige fjernede deres i 1970. Kilder: Straffeloven, Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Strafferådet. /ritzau/
