Evernote, Educreation, Jing, Skype og Google Docs. Ordvolapyk?
Ikke for underviser Lisbeth Kern Hansen. Hun har gjort sig egne erfaringer med de fleste af disse programmer og systemer og ser nogle rigtig gode supplerende muligheder i alle de tekniske nyskabelser.
Siden hun for to år siden gik aktivt ind i projekt UCSJ Læring, har hun produceret mere end 50 e-læringsobjekter om blandt andet anatomi:
Hvad sker der i skulderen, når vi fører armen i vejret, og hvor tilhæfter tommelfingerens muskler?
Hør og se igen og igen
- E-læringsobjekter, der kombinerer det visuelle med det auditive, har den fordel, at de studerende kan høre og se dem lige så mange gange, de har brug for det og lige på det tidspunkt, hvor det er mest relevant, siger Lisbeth Kern Hansen.
Mange programmer er også nyttige i underviserens arbejde med at vejlede i skriftlige opgaver. Screencastprogrammet Jing er for eksempel et program, der optager lyd og alt det, underviseren foretager sig på skærmen. Underviseren kan altså gennemgå dokumentet og give kommentarer til de forskellige afsnit.
Det svarer næsten til, at underviser og studerende sidder ved siden af hinanden og sammen bladrer dokumentet igennem.
- Den mundtlige feedback kan blive mere fyldig og nuanceret og betoninger med stemmen giver en ekstra dimension. Det kan gøres ved et relativt lille tidsforbrug for underviseren. De studerende oplever at have en tæt kontakt med underviseren, når de hører stemmen frem for kun at læse ordene. Alt i alt en gevinst for begge parter, mener Lisbeth Kern Hansen.
Blended learning er vejen frem
Men Lisbeth Kern Hansen er ikke gået naivt og ukritisk ind i den digitale undervisningsverden.
- Det har været vigtigt for mine kolleger og mig at gøre os nogle didaktiske overvejelser omkring, hvornår digitale læremidler er brugbare, og hvornår de ikke er. Vi ved positivt, at IT på vores uddannelse fungerer effektivt i undervisningsfaserne før og efter lektionerne, men at vi som undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt med den studerende. Ikke mindst når det gælder koblingen mellem teori og praksis og den konkrete udførelse af faget, siger Lisbeth Kern Hansen.
- Vi kalder det blended learning, når vi både fastholder den mere traditionelle undervisningssituation og kombinerer det med digitale læremidler. Det virker godt, fordi vi har forskellige måde at lære på. Den personlige kontakt med den studerende er nemlig fortsat den vigtigste, mener Lisbeth Kern Hansen.
- Som undervisere vil vi ikke undvære den direkte personlige kontakt med den studerende. Her iNæstved er vi et lille uddannelsessted, og vi tror, at den tætte kontakt virker forpligtende og dermed er med til at motivere den studerende i uddannelsen. Vi har i den personlige kontakt en mulighed for at have føling med de studerende - hvad er deres behov, hvad profiterer de af og er der behov for, at vi griber ind?
Skal mærke underviserens engagement
Hendes erfaring er, at det er uhyre vigtigt, at den studerende føler sig set.
- Det er motiverende for den studerende, at vi hele tiden forsøger at matche kravene til deres færdigheder og anerkender deres indsats - præcis som på enhver anden arbejdsplads, siger hun.
- Der er bare nogle ting i dette fag, som vi ikke kan klare over computeren: E-læring virker ikke, når jeg skal fortælle, hvordan korsbåndet er placeret i knæet. Men det virker, når jeg giver de studerende en klump ler og beder dem lave en model af et knæ. Så skal de gengive det, de har hørt og set, og det er ofte en anden sag end blot at have set det. Og jeg kan stå ved dem og vejlede undervejs. Det giver mening, siger Lisbeth Kern Hansen, der også tillægger det stor psykologisk værdi, at den studerende mærker underviserens ægte engagement.
- Jeg har forsøgt at lave mine e-læringsobjekter så dagligdagsagtige i sprog og formidling som muligt. Så tæt på en almindelig dialog som man kan. De studerende er også glade for mulighederne,og de fortæller mig: "Det er næsten som om du sidder hjemme i min stue, Lisbeth". Men jeg vil aldrig slippe den personlige dialog, for jeg tror, at den følelsesmæssige relation mellem den studerende og mig styrker dem i at lære. De skal mærke mit engagement lige præcis dér, hvor det lykkes for dem at lære stoffet, og denne individuelle tilgang kan jeg ikke klare digitalt, siger Lisbeth Kern Hansen.
Færre og færre undervisningslektioner på uddannelsesstedet er et faktum på ergoterapeutuddannelsen, men det betyder ikke, at de studerende skal studere mindre.
- De timer, vi har sammen her på skolen, skal vi udnytte optimalt med den personlige relation og den skræddersyede undervisning til holdene. Men alt det, der ligger før og efter, kan vi med stor gavn udnytte via de mange digitale muligheder, siger Lisbeth Kern Hansen.
Fire ting University College Sjælland har lært
- At teknikken skal være driftsikker for både underviser og studerende. Programmerne skal uden problemer kunne åbnes og afspilles.
- Lydkvaliteten skal være i top. Ellers bruger den studerende alt for meget tid på at høre det indtalte.
- Lydfiler til de studerende skal være på omkring fem minutter. Ikke længere.
- At e-læringsobjekter med lyd og billeder altid bør laves i et program, hvor den studerende har mulighed for at sætte lektionen på "pause". Så slipper de for at starte helt forfra for at få gentaget en sætning.
Læs mere om at blive ergoterapeut her.
Yderligere oplysninger:
Lisbeth Kern Hansen, lektor, Ergoterapeutuddannelsen i Næstved, tlf. 7248 2595, lkh(@)ucsj.dk
Læs mere om UCSJs udvikling af digital læring og download bogen "Det bliver aldrig det samme igen".
