Af Jonathan Schloss, vicedirektør, Frederiksberg Hospital
Bent Wulf Jakobsen (BWJ) fra Privathospitalernes Brancheforening har to påstande og et ønske i sit blogindlæg ”Patienterne skal være i centrum”.
For det første siger BWJ, at patienterne er dårligt stillet indtil de får stillet en diagnose i og med den nuværende behandlingsgaranti mange steder praktiseres således, at den først gælder fra diagnosen er stillet. Og at frit sygehusvalg er en knudret ting på tværs af private og offentlige hospitaler.
Offentlige hospitaler kan blive meget bedre til hurtigt at stille diagnoser
Det tror jeg, han har ret i. Vi kan strømline vores sundhedsvæsen mere, når det drejer sig om at stille en diagnose. Særligt hvis man som patient skal på tværs af forskellige slags læger for at få en aktionsdiagnose, kan der gå meget lang tid. Problemet er ikke uløseligt. Der er allerede gode løsningseksempler til efterlevelse. Vi har hjertepakker og kræftpakker, hvor der går meget kort tid fra mistanke hos egen læge til speciallæge har stillet diagnosen. Også på mindre livstruende sygdomme er der gode eksempler, eksempelvist leddegigt på Regionshospitalet i Silkeborg og generel hurtig diagnostik på Vejle Sygehus.
Offentlige hospitaler er ofte billigere end private hospitaler, når ventelister skal afkortes
For det andet siger BWJ, at det offentlige sparer 20 %, hver gang man henviser en patient til et privat hospital. Dette fordi, privathospitaler får 80 % af DRG taksten (DRG = Diagnose Relaterede Grupper, dvs. Sundhedsstyrelsens beregning af, hvad forskellige sygehusbehandlinger koster i gennemsnit)
Det tror jeg, BWJ tager fejl af. Offentlige hospitaler får 50 % af DRG taksten fra Regeringens ”Løkke pose”, når vi taler om meraktivitet. Dvs. når f.eks. Frederiksberg Hospital øger sin ortopædkirurgiske aktivitet for at nedbringe en venteliste, så kan vi kun forvente at få tilført budget svarende til 50 % af DRG taksten. Hver gang et hospital i Region Hovedstaden ønsker at udvide sin aktivitet, så er kravet fra regionsforvaltningen altid, at vi maksimalt kan få tilført en delmængde af den pris, som privathospitalerne har. Når Frederiksberg Hospital i løbet af 2010 har udvidet sin aktivitet på f.eks. MR scanninger, urologiske og ortopædkirurgiske undersøgelser og behandlinger, så har Region Hovedstaden sparet penge på det, fordi besparelsen på privathospitalskontoen har været større end udgiftsstigningen til Frederiksberg Hospital. Rigsrevisionens undersøgelse af privathospitalernes priser underbygger heller ikke ligefrem BWJ´s påstand om, at privathospitaler altid er 20 % billigere.
Offentlige hospitaler kan lære kundeservice og effektive arbejdsgange af private hospitaler
Til sidst kommer BWJ med et fromt ønske om, at offentlige og private hospitaler lærer noget mere af hinanden og øger samarbejdet af hensyn til patienterne. Ønsket om at lære mere af hinanden kan jeg godt tilslutte mig.
Jeg tror, privathospitaler er bedre til kundeservice end offentlige hospitaler, f.eks. er de bedre til at tage imod patienten på en imødekommende måde. Jeg tror også, at privathospitaler til tider har mere effektive og ukomplicerede arbejdsgange, som offentlige hospitaler med fordel vil kunne drage lære af. Omvendt er jeg sikker på, at privathospitaler kan lære meget af offentlige hospitaler mht. systematisk kvalitetssikring og patientsikkerhed, ligesom privathospitaler heller ikke ligefrem brillerer, når det kommer til uddannelse og forskning. Under alle omstændigheder er en vis sund kappestrid mht. effektivisering og kvalitetsudvikling en god ting.
Hvad kommer et regeringsskifte til at betyde for private og offentlige hospitaler?
Til slut – opinionsmålingerne for tiden tyder på et regeringsskifte til efteråret. Hvad har en evt. kommende regering af S-SF tænkt sig mht. privathospitalernes rolle i sundhedsvæsenet?
Og hvad med behandlingsgaranti og diagnosegaranti? Hvordan kommer patienterne og de ansatte i både det offentlige og private hospitalsvæsen til at mærke et evt. regeringsskifte?
Det vil jeg gerne spørge det socialdemokratiske folketingsmedlem og sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen om, og giver hermed stafetten videre.
