Betal for det, der virker

Vi får aldrig bygget et sikkerhedshegn ved den farlige skrænt, fordi vi bruger alle ressourcerne på ambulancekørsel med de tilskadekomne, skriver Jonty Olliff-Cooper. I OPS-stafetten peger han på, at de er brug for innovation med resultatbaseret betaling.

Af Jonty Olliff-Cooper, udviklingsdirektør A4e Ltd.  (nu manager hos McKinsey)

Oversættelse: Mindlab

Resultatskabende innovation: Fremdrift i innovation i den offentlige sektor via resultatbaseret betaling.

Hvordan skaber man et gennembrud i omkostningseffektiviteten i den offentlige sektors servicetilbud, spørger Christian Bason i sit oplæg til mig.

Læs mere om det rummelige arbejdsmarked

Vi har samlet væsentlige historier om det runmmelige arbejdsmarked på tema-siden her. 

Det er en central problemstilling, som alle politikere i den vestlige verden tumler med. Regeringerne kæmper med stigende kriminalitet, opløsning i familiemønstrene, narkomisbrug, gældstyngede privatpersoner, arbejdsløshed, konkurser, hjemløse og mange andre sociale problemer. Det er et dystert billede men kun en del af de udfordringer, vi står overfor. Den finansielle krise er ikke vores eneste problem. I-landene befinder sig midt i en tredobbelt krise med recession, gældsbyrder og negative langsigtede forventninger.

Økonomiministrene forsøger at skabe ro på obligationsmarkederne via strenge budgetnedskæringer og skattestigninger. Borgerne oplever faldende realløn, rekordhøj personlig gæld, milliarder, der fosser ud af pensionsfondene og leveomkostninger på himmelflugt.

Megatrusler

Ud over de aktuelle og kortsigtede bekymringer står de vestlige lande over for truslerne fra en række "megatrusler", der placerer de nuværende problemer i småtingsafdelingen. Klimaforandringer, aldrende befolkninger, fornyelse af forsvarsmateriel og energi-infrastruktur, udgifter til bistand og migrationsproblemer og en sand epidemi af livsstilsbetingede og adfærdsmæssige problemer såsom stress, overvægt og narkotika- og alkoholmisbrug. På den baggrund bliver innovation i den offentlige sektor helt afgørende. Spørgsmålet er, hvordan den skubbes i gang. En lovende metode er indkøb med resultatbaseret betaling. Metoden indebærer, at regeringerne indbyder alle organisationer til at forsøge at løse sociale problemer. Lykkes det, får de en betaling. Lykkes det ikke, falder der heller ingen betaling. Leverandørerne kan være fra alle sektorer - velgørende organisationer, konsulentvirksomheder, frivillige netværk, små virksomheder, internationale organisationer eller eksisterende leverandører i den offentlige sektor.

Metoden har tre fordele

- Den hæver præstationsniveauet, for myndighederne betaler kun for løsninger, der virker.

- Man undgår det velkendte problem med inputdrevne procesmål.

- Leverandørerne har frie hænder til at komme op med egne løsninger.

Opgør med forebyggelse

Dernæst giver metoden også mulighed for at gøre op med et ældgammelt dilemma i den offentlige sektor. Finansiering af forebyggelse. Vi ved godt, hvordan vi sparer omkostninger. De politiske rapporter vrimler med veldokumenterede programmer, der forebygger fremtidige omkostninger. 

Men desværre er regeringerne kun sjældent i stand til at allokere en særlig stor den af deres udgifter til forebyggelse af morgendagens problemer, fordi de har rigelig at gøre med at dække udgifterne til problemer her og nu. Vi får aldrig bygget et sikkerhedshegn ved den farlige skrænt, fordi vi bruger alle ressourcerne på ambulancekørsel med de tilskadekomne. Benytter man resultatbaseret betaling, får leverandørerne først afregning, når resultaterne foreligger. Indtil da, skal de selv finansiere aktiviteterne. Det giver regeringerne mulighed for at udlicitere opgaver, der kan spare penge i morgen, også selvom budgettet er stramt lige her og nu.

Betaler med besparelser

I den optimale udgave af resultatbaseret betaling betales leverandørerne med midler, der opnås ved de besparelser, som de selv er med til at skabe. Et eksempel kommer fra Storbritannien, hvor A4e (http://www.mya4e.com/ ) hjælper langtidsledige tilbage i arbejde. Hvis det lykkes, og personen er i arbejde i to år, er der betaling. Ideen appellerer til finansministeriet, fordi der ikke er tale om teoretiske besparelser. Det er en øjeblikkelig og direkte "kapitaliserbar" omkostningsbesparelse, for i de 2 år, hvor personen har været i beskæftigelse, har regeringen sparet 2 års kontanthjælp.

Giver mere innovation

Resultatbaseret betaling også løsningen på det kendte problem med at skabe innovation i den offentlige sektor. Sektoren er præget af en iboende skepsis og frygt for, at pengene kan være spildt, hvis en innovation ikke skaber de forventede resultater. Med resultatbaseret betaling er det ikke længere de ofte risikoaverse ledere i den offentlige sektor, der skal afgøre, om en model indebærer en for høj risiko.

Leverandørerne kan frit gå i gang og skabe innovation i stedet for at bruge tiden på langsommelige ansøgningsprocesser om støtte i en tid med recession.

Vi bliver mere fremsynede

Fremsynede organisationer udnytter fordelene ved denne frihed. Hos A4e har vi oprettet et nyt innovation lab, der arbejder ud fra de nyeste og mest avancerede serviceinnovationsteknikker i verden, blandt andet brugerdrevet design, etnografi, crowdsourcing af ideer fra brugere og medarbejdere, individuelle budgetter, mikrofinansiering, time banking og social finansiering, ny teknologi som f.eks. kontaktløse, forudbetalte betalingskort eller mobilapplikationer til alt lige fra at hjælpe mennesker til at undgå gæld og depression, og nye perspektiver ved systemisk tænkning, fællesskabsudvikling, farmaceutisk industri, reklame og adfærdsøkonomi.

Det virker i Israel

Som eksempel indledte vi i 2006 et program i Israel, der skulle hjælpe arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. For at indfri betalingen skulle vi sikre den israelske regering en 35% besparelse på arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvis den opnåede besparelse blev på under 35% var de sparede midler regeringens, og de var ikke forpligtede til at betale os noget som helst. Ved besparelser på over 35% skulle vi dele besparelsen med den israelske regering. Vi havde helt frie hænder til at beslutte, hvordan besparelserne bedst kunne opnås, og vores indsats favnede bredt lige fra at tilbyde de israelsk-arabiske kvinder spabehandlinger for at øge deres selvværd til at samarbejde med handelsdelegationer om at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Det viste sig at være en langt mere virkningsfuld og bæredygtig metode til fremme af innovation i den offentlige sektor, frem for lejlighedsvis at finansiere et pilotprojekt på området. Vi havde ansvaret for at nå bredt ud, finde eller opfinde de bedste ideer og modeller verden og skalere dem op i større målestok.

Resultatbaseret betaling benyttes nu i betragteligt omfang. I vores organisation arbejder vi for eksempel sammen med omkring 100.000 personer pr. måned. For at løfte opgaven er vi dagligt i kontakt med tusinder af arbejdsgivere, offentlige kontorer, små velgørenhedsorganisationer, enkeltpersoner, regeringsdepartementer, finansieringskilder og filantroper. For at få systemet til at køre er det naturligvis afgørende at vælge det rigtige resultat. Det ville være uhensigtsmæssigt at betale leverandørerne for at hjælpe en person ud i et job, som de forlader igen dagen efter. Derfor er resultatet i Storbritannien fastlagt til at hjælpe personer i job, som de beholder i 2 år. Det er også vigtigt, at leverandørerne ikke kan "håndplukke" de letteste sager og ignorere de grupper, der er sværest at hjælpe. Det undgår man oftest ved at tilbyde en højere betaling for de befolkningsgrupper, der er vanskeligst at hjælpe.

Resultatbaseret betaling rejser naturligt en lang række interessante spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret, udbredelse af innovationer og fremskaffelse af driftskapital. Men gøres tingene rigtigt, vil en "ingen gevinst, ingen penge" tilgang have et enormt potentiale til at skabe gennemslagskraftige offentlige serviceydelser. Udfordringerne de næste 10 år stiller krav til os om at skabe forandringer i de offentlige sektorer. Resultatbaseret betaling er én metode til at give både den offentlige, sociale og private sektor frie hænder til at finansiere og skabe de banebrydende servicetilbud, som det 21. århundrede har brug for.

Stafetten går til Jesper Berger

I Danmark er der stor fokus på digitalisering af det offentlige. Kan man bruge samme tanker som ovenstående inden for digitalisering, og i så fald, hvilke områder er mest interessante, og hvordan skal man gribe det an? Det vil jeg gerne spørge PHD-stud. Jesper Berger om. 

Om Jonty Olliff-Cooper

Jonty Olliff-Cooper er Director of Strategy & Policy i konsulentvirksomheden A4e Ltd. A4e hjælper mennesker til at få arbejde, udvikle kompetencer, undgå gæld, undgå kriminalitet og starte egen virksomhed efter en arbejdsløshedsperiode. Sidste år hjalp vi 350.000 personer i Polen, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Australien og Indien. For yderligere oplysninger, kontakt venligst jolliff-cooper@a4e.co.uk

 

Emneord: OPS, OPS Stafetten, MindLab, Megatrusler, Resultatbaseret betaling, Storbritannien, Israel, Det rummelige arbejdsmarked, Social bonds, Modernisering, Jonty Olliff-Cooper, 310317, Christian Bason, Sociale investeringer

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også