Effektiviser undervisningen i folkeskolen

Vi har i Danmark en række problemer med undervisningstiden, og da der næppe bliver råd til at udvide timetallet, er det nødvendigt at effektivisere brugen af den tid, vi har.

Af Niels Egelund, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet

Hver femte danske folkeskole giver eleverne færre timer i fagene, end det foreskrevne antal, og det betyder ifølge Skolestyrelsen, at hver tredje danske skoleelev ikke får de timer, der skal til for at nå de mål, der er sat.

Enhver kan sige sig selv, at et for lille timetal er skadeligt for især elever, der enten lærer langsomt eller har helt specifikke indlæringsvanskeligheder. Det er i øvrigt ganske mærkværdigt, at man i Danmark i forvejen opererer med en relativt kort skoledag for de mindste elever – der for næsten alles vedkommende er i skolen 7 timer om dagen, idet de efter den korte skoledag går i SFO, der i en del tilfælde er rå pasning og fri leg. Man kan så også give sig til at fundere over, at vi først for alvor starter den formelle læring i 1. klasse, dvs. når børnene er 7 år gamle, mens man i de allerfleste lande starter i 6. års alderen, hvor man i Danmark starter i børnehaveklassen.

 

En væsentlig begrundelse for det lave timetal er, at riget fattes penge, og at man i kommunerne barberer timetallet ned for at bevare små skoler med lave klassekvotienter. Det pudsige i den forbindelse er, at mens en lav klassekvotient i sig selv kun giver en beskeden læringsmæssig fordel, har tid brugt på læring en helt direkte positiv værdi. Der er med andre ord noget galt med prioriteringen.

Ikke nok med, at vi i Danmark kører med urimeligt lave timetildelinger. En lærer har ved registrering over en længere periode fundet ud af, at op mod halvdelen af den allokerede undervisningstid bruges til helt andre ting end undervisning i skolefagene.

Dertil kommer så, at systematiske observationer over 180 lektioner har vist, at 8 pct. af undervisningstiden går til spilde ved at undervisningen starter for sent – i de fleste tilfælde fordi læreren ikke er kommet.

Mine egne observationer har endvidere vist, at der ved modulordning, hvor to lektioner á 45 min er slået sammen, ofte gives en ”uautoriseret pause” eller eleverne ”slippes lidt før tiden”, da eleverne ikke kan koncentrere sig så længe ad gangen. For nu at gøre det hele endnu værre viser det sig, at 4-5 lektioner om ugen i Københavns skoler aflyses eller dækkes af vikarer, der som regel ikke har læreruddannelse, fordi lærere er syge, holder møder eller er på kurser.

Der bliver næppe råd til at give flere undervisningstimer, så løsningen på ovennævnte dårligdomme er at effektivisere. Jeg skal derfor komme med en række konkrete forslag:

• Læreren skal være til stede i klassen, når lektionen starter

• Lektioner må ikke være mere end højest 50 min, og alle elever skal være ude i frikvartererne - af hensyn til elevernes koncentrationsevne

• Møder om elever, fx med PPR, skal ligge uden for den skemalagte tid

• Timer må ikke aflyses/vikardækkes på grund af kursusaktiviteter

• Læreres besøg i udenlandske skoler skal finde sted i den første danske ferieuge

• Timeløse fag og aktiviteter, fx seksualundervisning, færdselsundervisning skal lægges uden for den skemalagte tid, og lovgivningen ændres, så der er mødepligt til aktiviteterne

• Børnehaveklassen erstattes af en ny 1. klasse med egentlige skoleaktiviteter

• SFO’en rummer lektiecafe på alle skoler

• Maksimalt en uge om året må bruges til temauger, projekter og lignende

• Afgangsprøven med læseferiedag og censur afskaffes

• Den sidste dag inden efterårsferie, juleferie og sommerferie anvendes til regulær undervisning, og afslutningsaktiviteter lægges kun i den sidste time

• Der udarbejdes et nationalt curriculum og 2-3 autoriserede lærebogssystemer med tilhørende IT-materiale og test, så lærere ikke behøver at bruge tid på kvartals- og årsplaner samt valg eller produktion af undervisningsmaterialer. Forberedelsestid kan dermed konverteres til undervisningstid

• For elever, der forstyrrer undervisningen på grund af sociale og emotionelle problemer, indsættes lærerassistenter, der kun koster ca. en fjerdedel af en lærertime

• Skoler med et så lille elevtal, at undervisningen koster over 25 pct. mere pr. elev end større skoler, nedlægges

Stafetten går til SOPHIA

Jeg giver hermed stafetten videre til Tænketanken Sophia, der har markeret sig ved at have en kritisk tilgang til skolepolitikken i Danmark.

 

Emneord: Folkeskole, Niels Egelund, DPU, Timetal, Klasekvotient
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.01.11 AVB
    Folkeskolen - en filial af det engelske skolevæsen?

    Som lærer i folkeskolen gennem snart 25 år har jeg vanskeligt ved at genkende det billede, der her bliver tegnet af min arbejdsplads. Lærere, som ikke er der til tiden, temauger, som er spild af tid, dage før ferien, fyldt med meningsløs underholdning, børnehaveklasser og vikartimer uden undervisningsaktiviteter. For det er det, jeg læser.
    Jeg har boet og undervist i udlandet i flere år og kender derfor godt dagligdagen i den skoleform, som Niels Egelund beskriver her. Den har sine fordele, men også en del ulemper. Hvis jeg skal opgive min metodefrihed og undervise efter et nationalt curriculum og bogsystemer, som jeg ikke selv har valgt, vil en stor del af min arbejdsglæde forsvinde. For halvdelen af fornøjelsen ved at gå på arbejde er at præsentere sine elever for det materiale, man selv har udvalgt/lavet og opleve deres reaktion. Det giver mig et ejerskab til undervisningen, som jeg aldrig ville opnå, hvis jeg kun skal undervise efter fastlagte lærerbogssystemer. Og eleverne fortjener den bedste betjening i form af en engageret undervisning og ikke en lærer, som er blevet sat på automatpilot af en eller anden curriculum-kommision.
    Jeg undres også over, at afgangsprøverne foreslås afskaffet. Som engelsklærer er den prøveform, vi anvender nu, en sand fornøjelse og jeg oplever engagerede og motiverede elever, som arbejder seriøst med opgaven. At forestille sig, at denne prøveform skal erstattes af fx en eller anden multiple choice-test på nettet, er forstemmende. Den slags prøver ligger der nok af på nettet i forvejen - dem behøver vi ikke flere af. Og så kan jeg da undre mig over, at det foreslås, at timer ikke aflyses/vikardækkes pga kursusaktivitet. I andre erhverv er man altså også på kursus i dagtimerne. Og fordi læreren ikke er på arbejde, kan eleverne sagtens lære noget alligevel. En professionel lærer vil sørge for, at klassen er beskæftiget, og er der en uddannet vikar til stede, så har jeg svært ved at se problematikken... Men måske jeg kan blive oplyst?

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også