Er der stadig uopdaget guld i den offentlige sektor?

Effektivisering er det store mantra i den offentlige sektor efter flere år med fokus på sikker drift. Effektiviseringen kan ses indefra nervesystemet, og med den eksterne rådgivers fokuserede blik. I dag starter Effektiviserings-stafetten på DenOffentlige.dk, som vil skrives på skift mellem rådgivere udenfor og ledere i den offentlige sektor.

 

Af Henriette Søltoft, Direktør DI Videnrådgiverne
 
Blogindlæggets overskrift, er det spørgsmål, som jeg har stillet mig selv, nu hvor jeg er den første deltager i blogstafetten, og der ikke er nogen forudgående til at stille mig spørgsmål. Et retorisk spørgsmål – ja selvfølgelig, når jeg klart mener, at svaret er ja. Men jeg kan godt forstå, at de, som slider med at finde besparelser på i forvejen stramme budgetter, vender øjne, når de gang på gang i debatten hører fremført, at der er enorme udgifter at spare i blandt andet kommunerne, hvis blot de effektiviserer og indfører digitale løsninger.
 
Udsagnet om, at der kan spares penge kan opfattes som manglende respekt for alle, som i det daglige arbejder med at tilrettelægge arbejdet med at passe børn, pleje ældre, vedligeholde veje m.v. Som om de ikke er dygtige eller smarte nok, når de nu ikke realiserer alle de besparelser.
 
Men det er ikke mit udgangspunkt. Jeg mener, at det blandt andet drejer sig om, at bringe nye udefra kommende kompetencer i spil. Mennesker med en dyb specialviden, som kan finde nye veje til at løse opgaverne på. Og det kan de fordi, at de har viden og erfaring fra deres arbejde med lignende opgaver hos andre offentlige og private virksomheder.

Tag nu for eksempel Nyborg kommune, hvor fem videnrådgivere på to dage fandt besparelsespotentiale på 16,5 millioner. Et besparelsespotentiale, som Nyborg Kommune selv mente kunne realiseres og vil arbejde for at gennemføre.

Hvis en gennemsnitlig kommune kunne indfri bare halvdelen af det potentiale, som Nyborg Kommune selv vurderer som realistisk, svarer det til knap 800 mio. kr. på landsplan. 

Gruppen af rådgivere præsenterede kommunen for et katalog med potentielle besparelser på godt 29 millioner kr. inden for blandt andet sundhed, indkøb, ældreområdet og kommunens administration – uden at det vel og mærke går ud over servicen til borgerne. Og heraf vurderede Nyborg Kommune altså selv, at de kunne tilslutte sig forslag på 16,5 millioner kr.

Tænk hvis...

Erfaringerne fra Nyborg giver stof til eftertanke. For det første, fordi casen viser de ganske imponerende effektiviseringsgevinster, der allerede på kort sigt kan opnås ved at få eksterne rådgivere til at se organisationen igennem med friske øjne. Og for det andet, fordi det åbner for et enormt besparelsespotentiale, hvis de gode erfaringer fra Nyborg kunne overføres til resten af landet.

I DI Videnrådgiverne har vi prøvet at regne på det. Hvis en gennemsnitlig kommune kunne indfri bare halvdelen af det potentiale, som Nyborg Kommune selv vurderer som realistisk, svarer det til knap 800 mio. kr. på landsplan – se publikationen ”Sammen skaber vi værdi”.

Det er mange penge i en krisetid, hvor behovet for at få balance i de offentlige budgetter er under konstant pres fra borgerens efterspørgsel efter bedre og bedre service. Desværre var særligt efteråret 2010 præget af, at mange kommuner blev mødt med kritik fra politikere for at bruge penge på eksterne rådgivere. 

Det kræver naturligvis, at kommunerne i første omgang prioriterer tid og penge på at få videnrådgivere på besøg. Og desværre var særligt efteråret 2010 præget af, at mange kommuner blev mødt med kritik fra politikere for at bruge penge på eksterne rådgivere. Pointen er bare, at pengene faktisk er givet godt ud. Det viser ikke blot en undersøgelse, som vores britiske søsterorganisation har lavet, hvor de har gennemgået 1800 konsulentprojekter – se undersøgelsen  - men også erfaringer fra Danmark, hvor eksempel på eksempel demonstrerer, hvordan videnrådgivere kan skabe værdi for deres kunder.

Lolland Forsyning har opnået en besparelse på 25 pct. af energiforbruget, svarende til 800.000 kWh årligt, med hjælp fra konsortiet e5. Tilsvarende har det danske forsvar opnået mere end en fordobling af produktiviteten med samme antal medarbejdere gennem et Lean-it-projekt af Implement. Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune fik hjælp af Valcon med det resultat, at kundefejl blev nedbragt fra 90 til 20 procent, sagsbehandlingstiden blev reduceret med 53 procent og løn- og personalemedarbejdernes tidsforbrug på kontrol, fejlrettelse og administration blev nedbragt med 45 procent.

Der er ingen tvivl om, at videnrådgivere kan blive bedre til at synliggøre den værdi, som de tilfører kunden både forudgående ved præsentation af en businesscase og efterfølgende, når en opgave er løst. Ligeledes er det i begge parters klare interesse, at det offentlige professionaliserer sine indkøb af videnrådgivning. Det giver en langt bedre forudsætning for et ordentligt samarbejde og nogle solide resultater i sidste ende.

Vi har i DI Videnrådgiverne fremsat en række anbefalinger til et styrket samarbejde mellem videnrådgivere og kommunerne ud fra et præmis om at skabe større gensidig forståelse, mere offentlig-privat samspil og mere synlig effekt – læs nærmere herom i vores publikation s. 5

Forhåbentlig vil det kunne bidrage til, at videnrådgivere ikke anses som en udgift, men en værdifuld investering (se iøvrigt også DI's OPS-redegørelse fra 2010). Således at kommunerne både kan høste de umiddelbare gevinster og tør igangsætte helt anderledes nyskabende måder at levere de mange ydelser, som kommunerne skal leve op til.

Spørgsmål til næste i stafetten – kommunaldirektør i Høje-Taastrup Kommune, Hugo Pedersen:

Kan du se områder, hvor et øget samspil mellem kommuner og videnrådgivere kan skabe flere besparelser eller mere værdi i den offentlige service?
 

Emneord: Blogstafet, Effektiviserings-stafetten, Dansk Industri, Økonomi, Besparelser, Ekstern rådgivning, Offentlige budgetter, Nyborg Kommune, Henriette Søltoft, Hugo Pedersen, Offentlig ledelse
Effektiviserings-stafetten på DenOffentlige.dk Effektivisering er det store mantra i den offentlige sektor efter flere år med fokus på sikker drift. Effektivisering-stafetten skrives på skift af rådgivere udenfor og ledere i den offentlige...
Aktivitet: Artikler: 23 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 09.02.11 Kim Goldbæk
    Tænk anderledes - tænk i optimering af processer

    En af de helt store udfordringer for de offentlige virksomheder er at tænke anderledes. De første tanker, der tænkes når talen falder på besparelser, er meget traditionelle: Fyringer, nedskæringer og lukninger. For at finde gode eksempler herpå, skal vi ikke længere tilbage end til efteråret 2010 og de budget-forslag kommunerne fremlagde, da det viste sig, at underskuddet var enormt og sparekniven skulle svinges. Hvert og et forslag indeholdt punkter som ”nedlæggelse af svømmehal”, ”lukning af bibliotek”, ”afskedigelser af administrative medarbejdere” og – en af mine personlige favoritter – ”lukning af skoler”. Alle er løsninger, der måske nok sparer penge her og nu, men hvor omkostningerne på længere sigt kan forventes at blive væsentlig højere end den estimerede besparelse – ikke mindst på det menneskelige plan for de involverede borgere (pga. det forringede service-niveau) og de fyrede medarbejdere.
    I indlægget nævnes Nyborg Kommune som et godt eksempel på det modsatte. Her erkender man, at kompetencerne til at tænke anderledes og på den måde finde andre former for besparelser og effektiviseringer, ikke er til stede internt i kommunen og man hyrer derfor ekstern hjælp. Man kan så efterfølgende tænke lidt over, hvorfor visse politikere har travlt med at kritisere en sådan beslutning, men på bundlinien står, at man på blot 2 dage kunne præsentere besparelsespotentialer for næsten 30mio kr. Fremfor at lukke skoler, svømmehaller og biblioteker, bør man fokusere på at udnytte disse faciliteter optimalt – ellers kommer bygningerne blot til at stå tomme og sygne hen, hvilket hverken kommunerne eller borgerne har glæde af. Og i stedet for at afskedige medarbejderne, bør man tage et grundigt kig på de opgaver de udfører: Kan arbejdsgangene optimeres så man får mere (og bedre arbejde) ud af sine medarbejdere – og på den måde samtidig øger deres arbejdsglæde?
    Jeg synes det er yderst tankevækkende, at viljen til at tænke nye og anderledes tanker ikke er til stede mere ofte og kan derfor kun på det kraftigste opfordre alle landets kommuner – og øvrige offentlige virksomheder – til at følge Nyborg Kommunes eksempel: Tænk anderledes. Fokusér på optimering af eksisterende ydelser og processer. Erkend hvis I ikke besidder de rette kompetencer til dette og invester i ekstern hjælp. Det betaler sig – især på den lange bane.

  • 08.02.11 Lasse Andersson
    Dårlig kvalitet er dyrt, så lad os fokusere på at få den op !

    Der er uden tvivl masser af guld i den offentlige sektor. Blogindlægget har mest fokus direkte besparelser som følge af effektiviseringer. Eksemplerne løber op i massive beløb, som kommunerne kunne spare eller investere i højere kvalitet.
    Den offentlige sektor bliver jævnligt mødt med, at der leveres dårlig kvalitet. Dårlig kvalitet koster store summer af penge. Effektivitet kan derfor også skabes ved at fokusere på en bedre kvalitet. Gør tingene rigtig første gang, og der vil være masser af hente på overarbejdstimer og vikarbudgetterne. Resultatet vil derudover resultere i tilfredse kunder og gladere medarbejdere. Lad bare jagten på guldet gå igang.

  • 01.02.11 Jan Kjellerup
    Vejledning som vidensrådgivning

    Jeg tror der er brug for en mere kvalitativ lokalt forankret vejledningsindsats i forhold til den generelle kvalitet i offentlige projekter. Vejledningsindsatsen skal modsat en konventionel rådgivningsydelse målrettet gå efter at lære de offentlige program- og projektledere selv at udvikle deres effektivitet. Jeg synes at billedet i dag i al for høj grad er præget af en forvaltning der er lagt ned af administration, og derfor lader væsentlige beslutninger blive taget af rådgivende konsulenter, der gør hele arbejdet. (ud fra en kravspecifikation, man heller ikke har tid til at skrive..)
    Det er som om, at den kompleksitet, det offentlige i stigende grad skal agere i, bliver mødt med stadig mere simple løsninger. De standardiserede kompetenceudviklingsforløb er eksempler på en sådan standardisering. Men effektivitet i det offentlige kan ikke tilstrækkeligt skabes ved hjælp af projektmodeller og standardkurser, pengene kunne bruges bedre ved målrettet vejledning i forhold til det enkelte projekt.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også