Færre børn får bopæl hos far

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at færre børn fortsat i 2013 har bopæl hos deres far (11,4%) end i 1980 (11,8%). Forholdet er i direkte modstrid med samfundsudviklingen i de danske familier, som i dag har en langt mere ligeværdig tilgang til familielivet end i 1980. Kvinderne er førende på flere studieretninger og vi taler om 33% kvinder i bestyrelserne.  

Foreningen Far anser at tallet på 11,4% i dag bør ligge på mellem 20-30% og oplever årsagerne til tallene hver eneste dag i den landsdækkende forældrerådgivning. Tallene illustrerer ikke altid som man først tror det bedste for barnet og familierne valg, men derimod ofte den offentlige administration på familieområdet og hvordan politikerne bliver præsenteret for en virkelighed af embedsværket, som var det eventyret om Kejserens nye Klæder.
 

Børn som bør, ønsker eller i henhold til loven skal have bopæl hos deres far er ofte sager, der behandles af de offentlige myndigheder efter kønsbestemte mønstre i stedet for god forældreevne og det bedste for barnet. Barnets økonomi tilfalder i ligeværdige familier med fælles forsørgelse alene bopælsforælderen. Det tager fædrene 6-24 måneder at føre en børnesag og det koster mellem 50.000 og 500.000 kr. Vi oplever ofte at mor som den eneste forælder har fri proces i forældremyndigheds- og bopælssagerne, fordi friproces systemet i Danmark fortsat alene tager højde for forældrenes indkomst 2 år tilbage f.eks. under barselsperioden og ikke tager højde for hverken formue, erhvervsevne eller begge forældre. Det sikre naturligvis at de færreste sager kommer for domstolene og ser godt ud i statistikkerne som præsenteres.
 

Det er dog i henhold til ligestillingsloven og den europæiske menneskerettighedskonvention ikke tilladt for offentlige myndigheder, at medvirke direkte eller indirekte til forskelsbehandling.

DEN POSITIVE FREMTID FOR HELE FAMILIEN
 

Foreningen Far oplever, at der er behov for forebyggelse, modernisering og en markant indsats mod misinformering, fejl og forskelsbehandling på familieområdet i den offentlige sektor i Danmark.
 

Det er her vi finder den positive energi til, at skabe innovation, nye arbejdspladser og sunde, raske og glade børn med gode værdier i trygge familier. Det vil spare samfundet milliarder. 
 

Kernefamilierne ved det ofte først, når det er for sent og det gør stadig flere og flere danske familier med de høje skilsmisserater. Der er i Danmark behov for forebyggelse i familierne med familiegrupper, informering til begge forældre samt en familiereform for modernisering af tekniske lovhindringer på tværs af ministerierne.

Der er behov for et sundt og nødvendigt opgør med et embedsværk, der evaluerer sig selv baseret på en historisk diskurs med mor i centrum - i stedet for barnet og den livsvigtige og følelsesmæssige relation til far og mor.
 

Måske vi i virkeligheden helt skal afskaffe begreberne forældremyndighed og bopæl i Danmark, som hørte fortiden til og se alting i børnehøjde baseret på barnets positive samvær med sin far og mor med ganske få undtagelsesregler.

Vi lader jo heller ikke kvinder uddanne sig i Danmark uden at gå til eksamen!

Emneord: Skilsmisse, Familie, Forældreansvarslov, Samfundsudvikling, Ligestilling
Foreningen Far på DenOffentlige.dk Foreningen Far er en frivillig organisation med ca. 40 års erfaring på familieområdet. Foreningen har landsdækkende rådgivningscentre, telefonrådgivning og deltager aktivt i den politiske debat og...
Aktivitet: Artikler: 30 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også