Ole Frandsen - mangeårigt medlem af Foreningen Far, far til Magnus på 7 år - og hans samlever gennem 4 år, Marianne, fik sidste år, efter længere tids tovtrækkeri med de danske myndigheder, nok af den langsommelige sagsbehandling og valgte at tage sagen i egen hånd. I juni 2012 solgte de deres hus i Valby og flyttede i et mindre rækkehus i Stege, for selv at finansiere deltagelsen i et epokegørende brasilianske fertilitetsprogram for mænd.
Professor Joäo Sanchez fra Sao Palaos universitetshospital er manden bag det store forskningshold, der i efteråret 2011, efter 7 års forskning, kunne offentliggøre de første positive resultater med brug af kunstig befrugtning i en højteknologisk, laboratorieskabt livmoder. "Vi har sat verden fri." udtalte Sanchez og "for første gang er mor og far ligeværdige. Vi har nu 7 gravide fædre, og den første fødsel ventes i maj 2013”.
I oktober 2012 tog Ole og Marianne til Sao Palao. Rejsen var kulminationen på flere års venten på svar fra Socialministeriet og Sundhedsministeriet i Danmark. Intetsigende mailkorrespondance, utallige telefonopkald og et enkelt møde på halvandet år, fik ikke ministerierne til at meddele andet, end at "de ordinære sagsbehandlingstider desværre ikke kunne overholdes".
Det brændende ønske om et barn, specielt hos Ole, fik parret til at afsøge nye veje. Marianne kan ikke føde børn pga. en kræftsygdom, og de besluttede derfor, at deltage i projektet. Efter 12 uger i Sao Paolo og bare 3 forsøg, kom det glade budskab: Den kunstige livmoder var blevet befrugtet af Ole. Samtidig kunne Professor Sanchez fortælle, at fosteret er en lille pige. ”Det er fantastisk”, udtaler Ole og ”selvom det har været en lang rejse er jeg bare så glad. Nu får Magnus omsider den lillesøster, han har ønsket sig." Stemmen knækkede lidt, da han fortalte, at den lille pige skal hedde Mie.
Parret, der desværre gik fra hinanden lige efter nytår, er nu, hver især, i daglig kontakt med de danske myndigheder, hvor forvirringen tilsyneladende er afløst af regelret offentlig forvaltning. Der er truffet afgørelse i sagen, og det gør Ole frustreret. "Alle skrivelser bliver sendt til Marianne, og Statsforvaltningen, der behandler sagen, har - allerede efter 2 måneder - truffet afgørelse om, at Marianne er berettiget til fuld barsel" udtaler Ole, der ellers havde glædet sig til at holde 12 måneders barsel og forældreorlov, som den fødende forælder er berettiget til i Danmark. Det var Ole der brændende ønskede barnet.
Marianne fortæller åbent om de sympatisymptomer hun har oplevet ”Jeg følte det med ham”. Marianne udtaler desuden, at hun glæder sig helt fantastisk til 12 måneders betalt barsel og forældreorlov. Ole kan godt få forældreorlov, men skal selv betale, da barsels dagpengene i henhold til barselsbekendgørelsens §8 alene tilfalder forælderen, hvor barnet opholder sig mest og det bliver nu Marianne, da forældrene ikke længere bor sammen.
Ankestyrelsens Familieretsafdeling har bekræftet Statsforvaltningens afgørelse og udtaler ”Vi har desværre ikke andet lovgrundlag eller tænkt over situationen tidligere i evalueringen af vores eget arbejde til politikerne. Vi henholder os til vores hidtidige praksis og desuden spiller de politiske ønsker naturligvis en rolle f.eks. det aktuelle udkast til lovforslag fra Socialminister Karen Hækkerup om rettigheder for medmødre, men ikke fædre. Anonyme kilder oplyser i sagen i øvrigt, at den offentlige sagsbehandling og sagsbehandlingstiden nu har skabt en situation med konflikt mellem myndighederne og forældrene i henhold til §14 i vejledning om samvær, som desværre kun er gældende for Ole, så myndighederne nu overvejer at nedskære fars samvær på 2 timer om ugen ved fødslen og tildele mor fuld forældremyndighed.
For omkring 30 år siden var kunstig befrugtning nærmest utænkeligt. Det første reagensglasbarn vakte opsigt og sensation, da hun, Louise Brown, blev født i 1978. I Danmark blev det første reagensglasbarn født i 1983. Fagre nye verden. I dag løfter ingen et øjenbryn, når vi taler om reagensglasbørn og kunstig befrugtning.
