Fra uskyldig donor til familieterrorist

Den første anonyme historie på min blog er et eksempel på en kvinde, der bliver kørt fuldstændig ned af en procedure, som aldrig tager ende. På grund af en mand som vil vinde kampen over hende, koste hvad det vil for menneskerne involveret. Og på grund af myndighederne, som fuldstændig lukker øjnene og lader sagen køre sin gang.

Jeg var midt i 30’erne, da jeg mødte en fyr på Dating.dk, som gerne ville være med på at give sæd til at jeg ku få insemineret et barn på klinik. Der opstod ikke noget romantisk forhold med sex og samliv, og heller ikke noget venskab, da vi var for forskellige.
Donor var hverken med ved inseminationen (herunder undfangelsen), graviditeten, eller fødslen.

Da min datter er to år anlægger donor en sag hos Statsforvaltningen Hovedstaden. Inden da har han ved enkelte lejligheder passet min datter, mens jeg var til dans, men altid med det samme resultat at hun mistrivedes og var et helt andet barn, når jeg vendte tilbage. I stedet for at være en glad udadvendt frisk pige, som altid har været hendes væsen, så var hun en indadvendt, lukket, mut, ked, ja nærmest autistagtig. Det var mærkeligt, og det blev kun værre. Donor havde det underligt nok ikke skidt med at barnet ikke trivedes. Og til sidst blev det så slemt så min datter hylede og skreg en hel time da han passede hende den sidste gang i maj 2009. Da han så skulle passe hende næste gang sagde min datter så tydeligt fra som en 2 årig nu kan. Hun rystede og viste kropsligt at hun under ingen omstændigheder ville passes af ham. Jeg gav ham beskeden, og hørte ikke fra ham længe. Jeg tænkte at han enten havde besluttet at lade os være i fred eller at han havde startet en sag.

Efter nogle måneder kom der så et brev fra statsforvaltningen hovedstaden, hvor de skrev at han havde søgt om samvær, fælles forældremyndighed, bopæl, og fuld forældremyndighed, samt at han ville have hende hver anden jul og sommerferie. Jeg blev fuldstændig chokeret, for ved nærmere læsning på statsforvaltningens hjemmeside kunne jeg se at det KUN var mandens ønsker der ville blive tilgodeset. Jeg fik så job i udlandet, og meldte de 6 uger før tid at jeg rejste udenlands. SF sørgede for med ekspresfart at få sendt sagen til byretten, og da jeg var i udlandet måtte jeg tage flyet til DK og møde op i retten. Byretsdommeren syntes også at samvær var en skidt ide når sagen stod som den gjorde og at jeg var i udlandet, for det kunne jo ikke været barnets tarv at hun skulle ud at flyve hver 3. weekend for at opfylde en fremmed mands egoistiske ønsker. Dommeren skulle dog dømme lidt samvær, men undlod at sætte en startsdato på, da det jo ikke kunne føres ud i livet. Det generede donor og hans advokat voldsomt og de sendte sagen i landsretten, hvor jeg så mødte op et års tid senere og denne gang fik de en startsdato. Jeg havde dog stadig fuld forældremyndighed (Gudskelov).

Jeg blev i udlandet og var i gang med en uddannelse, som jeg nu har måttet sætte i bero fordi jeg ikke har overskud til at læse når sagen bliver ved med at køre i en uendelighed. Så ville donor og hans advokat have mig i fogedretten, og en veninde fra netværket mødte i mit sted, da der stod i papirerne at det var ok. De blev rasende og forlangte endnu et fogedretsmøde, som de så har afholdt uden at jeg vidste at det skete da jeg ikke havde fået en stævning. Jeg føler at det er totalt magtmisbrug og justitsmord de foretager.

Senest har donor så startet en børnebidragssag, fordi han ikke vil betale børnebidrag så længe jeg har hemmelig bopæl i udlandet. Jeg tør ikke andet da jeg er sikker på at han vil bortføre hende (ligesom Oliversagen) Forskellen er bare at jeg ikke har været på talefod med donor i over 3 år og min datter har ikke set ham siden og husker ham slet ikke. Han er slet ikke en del af vores liv og verden og ingen i min familie taler om ham. Han er glemt. Dvs. at det vil være et kæmpe chok og traumatiserende for min datter hvis hun enten bliver hentet af fogeden, eller bortført af en fremmed mand som tilfældigvis har givet en sædprøve.

Sagen burde for længst have været afvist både i SF og fogedretten. Som det er nu har statsforvaltningen ingen kompetence så længe jeg har bopæl i udlandet, men nu har de så gang i at søge igennem familiestyrelsen og Schengen om at få en international arrestordre så jeg kan arresteres i hele verden. Jeg ved ikke om det lykkes for dem. Loven er jo så sindssyg så man må tage sig til hovedet.

Sidste år måtte jeg politianmelde donor pga. hans chikane mod min familie og venner samt fremlejere. Han har en dom for at have kørt en lille dreng ned i vrede og har samarbejdet med en narkohandler og haft ulovlige skydevåben liggende i sit hus. Han er stolt over at have tatoveringer over hele kroppen og færdes i motorcykelmiljøer med sin Harley. Hans søster har ladet hans hoved undersøge på hospital, da hun mener at der er noget galt med ham. Han er hjertepatient og gennemgik en alvorlig operation hvor såret efterfølgende havde meget svært ved at heles. Han har mistet sit kørekort flere gange .......

Jeg har på ingen måde tillid til donor og har kun frygt og foragt til overs for ham, og kan på INGEN som helst måde se at der nogensinde kan vokse et brugbart samarbejde frem omkring min datter. Min datter har krav på en rolig, kærlig, omsorgsfuld opvækst og det burde komme langt før donors krav og ønsker.
Jeg har overholdt loven ved at jeg har meldt min udrejse 6 uger før. Jeg er altså udrejst lovligt, har lovligt bopæl i udlandet og har den fulde forældremyndighed. Alligevel har en fremmed mand som er donor ret til at blive ved og ved at stalke og chikanere mig. Han er opsat på at vinde for nu har han brugt så mange penge på en personlig advokat som arbejder hårdt for ham....