Fra uskyldig donor til familieterrorist

Den første anonyme historie på min blog er et eksempel på en kvinde, der bliver kørt fuldstændig ned af en procedure, som aldrig tager ende. På grund af en mand som vil vinde kampen over hende, koste hvad det vil for menneskerne involveret. Og på grund af myndighederne, som fuldstændig lukker øjnene og lader sagen køre sin gang.

Jeg var midt i 30’erne, da jeg mødte en fyr på Dating.dk, som gerne ville være med på at give sæd til at jeg ku få insemineret et barn på klinik. Der opstod ikke noget romantisk forhold med sex og samliv, og heller ikke noget venskab, da vi var for forskellige.
Donor var hverken med ved inseminationen (herunder undfangelsen), graviditeten, eller fødslen.

Da min datter er to år anlægger donor en sag hos Statsforvaltningen Hovedstaden. Inden da har han ved enkelte lejligheder passet min datter, mens jeg var til dans, men altid med det samme resultat at hun mistrivedes og var et helt andet barn, når jeg vendte tilbage. I stedet for at være en glad udadvendt frisk pige, som altid har været hendes væsen, så var hun en indadvendt, lukket, mut, ked, ja nærmest autistagtig. Det var mærkeligt, og det blev kun værre. Donor havde det underligt nok ikke skidt med at barnet ikke trivedes. Og til sidst blev det så slemt så min datter hylede og skreg en hel time da han passede hende den sidste gang i maj 2009. Da han så skulle passe hende næste gang sagde min datter så tydeligt fra som en 2 årig nu kan. Hun rystede og viste kropsligt at hun under ingen omstændigheder ville passes af ham. Jeg gav ham beskeden, og hørte ikke fra ham længe. Jeg tænkte at han enten havde besluttet at lade os være i fred eller at han havde startet en sag.

Efter nogle måneder kom der så et brev fra statsforvaltningen hovedstaden, hvor de skrev at han havde søgt om samvær, fælles forældremyndighed, bopæl, og fuld forældremyndighed, samt at han ville have hende hver anden jul og sommerferie. Jeg blev fuldstændig chokeret, for ved nærmere læsning på statsforvaltningens hjemmeside kunne jeg se at det KUN var mandens ønsker der ville blive tilgodeset. Jeg fik så job i udlandet, og meldte de 6 uger før tid at jeg rejste udenlands. SF sørgede for med ekspresfart at få sendt sagen til byretten, og da jeg var i udlandet måtte jeg tage flyet til DK og møde op i retten. Byretsdommeren syntes også at samvær var en skidt ide når sagen stod som den gjorde og at jeg var i udlandet, for det kunne jo ikke været barnets tarv at hun skulle ud at flyve hver 3. weekend for at opfylde en fremmed mands egoistiske ønsker. Dommeren skulle dog dømme lidt samvær, men undlod at sætte en startsdato på, da det jo ikke kunne føres ud i livet. Det generede donor og hans advokat voldsomt og de sendte sagen i landsretten, hvor jeg så mødte op et års tid senere og denne gang fik de en startsdato. Jeg havde dog stadig fuld forældremyndighed (Gudskelov).

Jeg blev i udlandet og var i gang med en uddannelse, som jeg nu har måttet sætte i bero fordi jeg ikke har overskud til at læse når sagen bliver ved med at køre i en uendelighed. Så ville donor og hans advokat have mig i fogedretten, og en veninde fra netværket mødte i mit sted, da der stod i papirerne at det var ok. De blev rasende og forlangte endnu et fogedretsmøde, som de så har afholdt uden at jeg vidste at det skete da jeg ikke havde fået en stævning. Jeg føler at det er totalt magtmisbrug og justitsmord de foretager.

Senest har donor så startet en børnebidragssag, fordi han ikke vil betale børnebidrag så længe jeg har hemmelig bopæl i udlandet. Jeg tør ikke andet da jeg er sikker på at han vil bortføre hende (ligesom Oliversagen) Forskellen er bare at jeg ikke har været på talefod med donor i over 3 år og min datter har ikke set ham siden og husker ham slet ikke. Han er slet ikke en del af vores liv og verden og ingen i min familie taler om ham. Han er glemt. Dvs. at det vil være et kæmpe chok og traumatiserende for min datter hvis hun enten bliver hentet af fogeden, eller bortført af en fremmed mand som tilfældigvis har givet en sædprøve.

Sagen burde for længst have været afvist både i SF og fogedretten. Som det er nu har statsforvaltningen ingen kompetence så længe jeg har bopæl i udlandet, men nu har de så gang i at søge igennem familiestyrelsen og Schengen om at få en international arrestordre så jeg kan arresteres i hele verden. Jeg ved ikke om det lykkes for dem. Loven er jo så sindssyg så man må tage sig til hovedet.

Sidste år måtte jeg politianmelde donor pga. hans chikane mod min familie og venner samt fremlejere. Han har en dom for at have kørt en lille dreng ned i vrede og har samarbejdet med en narkohandler og haft ulovlige skydevåben liggende i sit hus. Han er stolt over at have tatoveringer over hele kroppen og færdes i motorcykelmiljøer med sin Harley. Hans søster har ladet hans hoved undersøge på hospital, da hun mener at der er noget galt med ham. Han er hjertepatient og gennemgik en alvorlig operation hvor såret efterfølgende havde meget svært ved at heles. Han har mistet sit kørekort flere gange .......

Jeg har på ingen måde tillid til donor og har kun frygt og foragt til overs for ham, og kan på INGEN som helst måde se at der nogensinde kan vokse et brugbart samarbejde frem omkring min datter. Min datter har krav på en rolig, kærlig, omsorgsfuld opvækst og det burde komme langt før donors krav og ønsker.
Jeg har overholdt loven ved at jeg har meldt min udrejse 6 uger før. Jeg er altså udrejst lovligt, har lovligt bopæl i udlandet og har den fulde forældremyndighed. Alligevel har en fremmed mand som er donor ret til at blive ved og ved at stalke og chikanere mig. Han er opsat på at vinde for nu har han brugt så mange penge på en personlig advokat som arbejder hårdt for ham....

Kommentarer
  • 06.12.12 Bodil Neujahr
    Måske jeg misforstår? Det

    Måske jeg misforstår? Det håber jeg faktisk jeg gør! Denne mand er ikke en mand som kvinder foretrækker mænd eller som mænd gerne vil ses og respekteres!
    Det er mig ubegribeligt at en mand donerer sin sæd for derefter at kræve retten til at være forældre præcis som mor og far der har haft et længerevarende forhold (og bevidst om konsekvenserne)har fået et barn sammen?
    Hvem har IKKE lagt kortene på bordet og hvad foregår der når en mand mener at kunne kræve de samme rettigheder som den mand der reelt har vist sine hensigter?

    Et ordsprog siger "Kvinde er kvinde værst" Her passer dette ordsprog på en mand som - ind af bagdøren og i det skjulte - kræver de samme rettigheder som andre mænd ved at manipulere og lyve sig til dem.
    Det er ikke en mand værdig.

  • 06.12.12 Guest
    Undskyld men jeg er så træt

    Undskyld men jeg er så træt af at læse at et barn altid har ret til både mor og far.. Bliver der overhovedet tænkt over hvad det er barnet går igennem og hvordan barnet´s symbiose bliver ødelagt fordi der står en og trækker i den anden ende?? Hvor er barnets tarv henne i de sager... Husk det er barnet der har ret til samvær.. Der bliver himlet op om fars rettigheder?? Hvor er BARNETS rettigheder.. Hvem kommer og samler barnet op efter sådan en tur gennem systemet fordi der sidder en og vil have "magt" I dag kan jeg godt se statestikken over donor børn er steget mht fertilitetsbehandlinger og det kan jeg godt forstå de er, for der er godt nok mange børn der lider for noget de slet ikke skal bydes... Mænd der har haft et dåelig forhold til deres egen opvækst eller hvor der slet ingen kærlighed eller relation til nærvær har været burde tvinges til forældrekursus og derefter tvinges til at se perspektivet fra barnets side af og ikke deres eget ego... Slap af en lov og system vi har hvor der sidder folk uden udd og varetager vores børns tarv.. Men lad os åbne en savanne og lade alle løverne komme ind og så skal vi ud og rasle med bøtterne for at psykologerne kan samle op på deres ødelagte symbioser.. Så nej et barn har ikke altid ret til både en mor og en far.. Et barn har ret til ro og fred og være i trygge faste rammer..

  • 06.12.12 Henriette Eiby Christensen
    To sider af en sag.

    Kære Anders Lindholt


    Ja, der er altid to sider af en sag.


    Bundlinjen burde altid være barnets tarv og ja, det ville være ønskeligt om forældre ville deres børn det bedste, desværre er det ikke altid sådan.

    Det ville også være ønskeligt, at myndighederne blev dygtigere. Derfor denne blog.

    Venligst,
    Henriette

  • 05.12.12 Anders Lindholt, adv
    Svar

    Hej Henriette.

    Pga. Af de oplysninger der gives i bloggen kan jeg genkende den pågældende sag fra en verserende sag.

    Jeg vil blot tilføje at væsentlige oplysninger ikke stemmer overens med de faktiske forhold og at retslige myndigheder ikke var / er enige i morderens udlægning.

    Pga af tavshedspligt og da jeg ikke vil referere fra et retsmøde kan jeg ikke præcis fortælle hvilke oplysninger som ikke er korrekte, men bundlinien er om i alle sager af denne karakter, at sagen har to sider, som hver af parterne desværre opfatter sandheden.

    Det vill være ønskeligt, om man kunne tage udgangspunkt i, at barnet har en mor og far, som for lang lang hovedpartens vedkommende ønsker det bedste for deres barn.

    /anders Lindholt

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer