Handicappet i Danmark: Ti store udfordringer

Mange tak til Tue Byskov Bøtkjær for stafetten til at skrive på denne handicapblog. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at Danmark i dag mere end 2 år efter tiltrædelsen af Handicap-konventionen stadig står over betydelige udfordringer i forhold til at leve fuldt op til vores forpligtelser under konventionen.

Af Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder

På Instituttets nye portal om handicapkonventionen, www.handicapkonvention.dk, har vi beskrevet de 10 største udfordringer for Danmark:

1. Den retlige beskyttelse mangler

Danmark har i henhold til handicapkonventionen pligt til at sikre en effektiv beskyttelse af rettighederne i konventionen. Men dette står i kontrast til, at personer med handicap mangler retlig beskyttelse i Danmark. Privatpersoner og virksomheder kan frit diskriminere mennesker med handicap: De kan afvises fra fitnesscentret, få afslag på optagelse til et privat uddannelsessted eller få afslag på leje af en bolig – alene med henvisning til deres handicap. Udover et forbud mod diskrimination, vil enkeltpersoners ret til ligebehandling skulle styrkes på en lang række områder.

2. Det halter med tilgængeligheden

Personer, som bruger kørestol, kan stadig ikke bruge offentlige busser, fordi chaufførerne eller andre ikke må køre rampen ud til kørestolen. Mange skoler er stadig ikke tilgængelige, så børn med handicap skal i nogle tilfælde køre langt fra hjemmet for at kunne gå i en tilgængelig skole. Offentlige hjemmesider er ikke altid tilgængelige for personer med handicap. Et tilgængeligt samfund er en forudsætning for, at personer med handicap kan deltage i samfundslivet.

3. For mange fordomme

Personer med handicap møder fordomme, der kan få betydning for deres adgang til job eller skolegang. Nye undersøgelser viser, at over 60% af beskæftigede ville have betænkeligheder med at arbejde sammen med en person med psykiske lidelser og 60% af børnene i folkeskolen vil have noget imod at sidde ved siden af et barn med spastisk lammelse. Fordomme er en alvorlig hindring for, at mennesker med handicap kan få lige muligheder i dagens Danmark.

4. Problemer inden for psykiatrien

Har du en psykisk sygdom er du ringere stillet med en somatisk sygdomme. På det psykiatriske område gælder der kun få behandlingsgarantier. Og psykiatriområdet er præget af en vidtgående brug af tvang. Således udsættes mere end 10% af alle indlagte på psykiatriske hospitaler i dag for fikseringer og fysisk magt. Endelig er det også problematisk, at mennesker med psykisk sygdom i nogle tilfælde dømmes til behandling i op til 5 år for overtrædelser af straffeloven, som andre idømmes en bøde for. Handicapkonventionen lægger op til et opgør med antagelsen om, at psykisk sygdom sænker barren for, hvornår vi må bruge tvang, fikseringer og magtanvendelse.

5. Selvbestemmelse og medbestemmelse

Personer, som har fået udpeget en værge mister også i nogle tilfælde retten til at stemme til politiske valg på trods af at der ikke er en saglig forbindelse mellem de to forhold. Beboere på bosteder oplever fx, at de ikke selv må bestemme, hvornår de vil sove, hvem man vil dele værelse med eller hvornår de vil ud. Brugen af tvang i psykiatrien er også udtryk for manglende anerkendelse af den enkeltes selvbestemmelse. FN’s Handicapkonvention bygger på en erkendelse af, at personer med handicap har ret til selvbestemmelse – også selvom de kan have svært ved at forstå komplicerede problemstillinger eller kan have svært ved at give udtryk for deres holdninger.

6. Statsborgerskab og PTSD

Personer med såkaldt posttraumatisk stress syndrom (PTSD) har oplevet forskelsbehandling i deres adgang til at opnå statsborgerskab. Fra 2006 til 2011 kunne personer med PTSD ikke blive fritaget fra kravet om, at de skulle bestå en danskprøve og en statsborgerskabsprøve, selvom deres handicap faktisk betød, at de ikke ville kunne bestå den. Siden april 2011 er praksis lempet, men personer med PTSD er stadig ringere stillet end andre ansøgere. FN’s Handicapkonvention stiller krav om, personer med handicap skal have adgang til statsborgerskab på lige vilkår med andre.

7. Uddannelse

Børn med handicap placeres i for vidt omfang i specialskoler. I nogle kommuner undervises op til 8% af alle børn i folkeskolen i specialklasser eller skoler. Endvidere har børn med handicap i den almindelige skole ikke mulighed for at klage til et uafhængigt klagenævn, hvis de har behov for mindre end 12 timers specialundervisning om ugen. Endelig er det alvorligt problem, at kun 64% af elever med handicap (vel at mærke børn uden kognitive problemer) består folkeskolens afgangsprøve, hvorimod 91% af børn uden handicap tager prøven. Ifølge FN’s handicapkonvention skal hele uddannelsessystemet være inkluderende og sikre det enkelte barns effektive ret til at få den støtte, som barnet har behov for.

8. Arbejdsmarked

Kun ca. 50% af personer med handicap er i beskæftigelse i Danmark. Kvinder med handicap har endvidere en betydeligt lavere beskæftigelsesrate end mænd. De danske domstole er begyndt at pålægge arbejdsgivere forpligtelser til at yde tilpasning for særlige behov til deres ansatte med handicap i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Men der er behov for, at den generelle lovgivning på arbejdsmarkedet i højere grad afspejler arbejdsgiverenes forpligtelser til at gøre arbejdspladserne inkluderende overfor ansatte med handicap og nedsat arbejdsevne.

9. Sundhed

En udviklingshæmmet kvinde fik ikke livsnødvendig behandling af kræftsvulst, fordi hospitalet mente, at det var bedst at skåne hende på grund af hendes udviklingshæmning. En kvinde, som bl.a. brugte rollator, fik markeret i sin journal, at hun ikke skulle genoplives, hvis genoplivning blev nødvendig. Sagerne har vi set i medierne, og vidner om, at der hele tiden skal prioriteres inden for sundhedsvæsenet. Der er behov for en undersøgelse af i hvilket omfang personer med handicap stilles ringere end andre i adgangen til sundhedsydelser og hvad, der kan gøres for at sikre, at personer med handicap ligestilles med andre.

10. En handlingsplan mangler

Som et sidste men afgørende punkt, der også udmærket opsummerer de ni øvrige, står, at Danmark endnu ikke har gennemført en tilbundsgående undersøgelse af, hvor vi lever op til konventionen – og hvor vi ikke gør. Social- og Integrationsministeriet har igangsat arbejdet og det er på høje tid.

Stafetten går til Maja Panduro

Indtil nu har interessenter og eksperter bidraget med indlæg på handicapbloggen, som jeg nu giver videre til Maja Panduro, handicapordfører for Socialdemokratiet, for at høre mere til, hvad regeringen ønsker at gøre på dette område.

Emneord: Stafetten, Handicap, Arbejdsmarked, Sundhed, Handlingsplan, Uddannelse, Selvbestemmelse, Psykiatri, Tilgængelighed, Rettigheder, Menneskerettigheder

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 02.04.20 Sundhed
    Status og prognose for coronavirus-epidemiens fremtidige udvikling

    Efter alt at dømme er smittespredningen i Danmark bremset lidt op. Samlet set mener SSI derfor, at smittetrykket nu på et niveau, hvor det er forsvarligt at ophæve dele af restriktionerne og gå i gang med en ansvarlig, trinvis og kontrolleret genåbning af landet.

  • 01.04.20 Sundhed
    Regering og folketing udvider vaccinationsprogram

    Folketingets partier og regeringen iværksætter ny vaccinationspakke, der skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme og medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark.

  • 31.03.20 Social
    Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse klar med fælles håndsrækning til særligt udsatte

    Mange sidder lige nu hjemme og savner hjælp til praktiske gøremål på grund af risikoen for at blive smittet med coronavirus. Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse går nu sammen om en indsats, der skal få flere til at bruge organisationernes hjælpetilbud.

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 26.03.20 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen: 11 gode råd til trivsel og mental sundhed

    For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed.