Hvis fx Peter ikke er i skole, vil Peters venner opføre sig på andre måder, end hvis Peter er tilstede.
En klasse har forskellige lærere, og gruppen af børn er ikke den samme hos lærer Gerda som hos lærer Jens. Derfor kan man ikke sige noget som helst om, hvordan arbejdet vil forløbe i dag i denne ene klasse. Måske får børnene en fantastisk undervisning, alt lykkes, det hele summer, og alle er glade. Det kan også ske, at hele den fine plan falder til jorden, fordi en alvorlig hændelse kræver, at læreren reviderer sine planer.
Dertil kommer, at alle børn er forskellige, alle lærere, alle skoler, alle forældre er forskellige. Det bliver man nødt til at have i tankerne, når man udtaler sig om skolen i almindelighed.
De mange lærere, der arbejder solidt, grundigt og godt, bliver hele tiden bombarderet med udtalelser, som de føler berører dem. Når man kritiserer folkeskolen, føler dens ansatte, at det er en kritik af dem. Jeg tror, at det er de bedste lærere, der føler, at de kritiseres uden grund.
Derfor skal man målrette sin kritik. Det er ikke folkeskolen, der skal laves om. I stedet kunne man sige: De lærere, der ikke retter børnenes opgaver, burde ... de klasser, hvor eleverne larmer, skulle ... de skoler, hvor toiletterne ikke bliver gjort rene tit nok, bliver nødt til ...
På den måde ville kritikerne blive nødt til at udtale sig mere specifikt, og deres kritik ville ikke ramme så mange forkerte personer.