Kaos eller koordinering for udsatte ledige

Der mangler sammenhæng i indsatsen, hvis samfundets udsatte skal have en chance for at komme i job. Det mener flere debattører, som giver politikerne skylden. Men er det helt fair?

Med reformen af førtidspension og fleksjob har regeringen sat en ny kurs for beskæftigelsesindsatsen: De mest udsatte i matchgruppe 2 og 3 skal ikke længere have afklaret, men udviklet deres arbejdsevne, og et rehabiliteringsteam i kommunen skal overkomme forhindringer for job sammen med den enkelte borger. 

Borgerens situation er ofte kompleks med mange forskellige udfordringer, og rehabiliteringsteamets svar er tværfaglighed: Kommunens kræfter skal forenes til gavn for den enkelte.

Det lyder smukt. Men sådan opfattes det ikke af flere debattører, der reagerer på dels reformen af førtidspension og fleksjob, dels på kommunernes status quo.

Jesper van der Schaft skriver fx i et læserbrev på arbejderen.dk, at regeringen med sin reform lader samfundets udsatte i stikken. Se læserbrevet ’Hvad med de svageste i samfundet?’

Og i Politiken ruller en række fremtrædende forskere det tunge skyts frem i kronikken ’Brug pengene rigtigt på de svageste ledige’.

Forfatterne, som bl.a. tæller Leif Tøfting Kongsgaard, udviklingschef i Væksthuset, Thomas Bredgaard Larsen, lektor, Aalborg Universitet, og Leena Eskelinen, ph.d., psykolog og docent ved Kora, sætter fingrene på indtil flere ømme punkter.

Forfatterne fremhæver fx, at politikernes insisteren på evidens underkender værdien af store mængder viden, som ikke er stringent evident. Og at evindelige sparekrav har ført til en uheldsvanger markedstænkning, hvor aktører konkurrerer om frem for at dele viden og overbyder hinanden uden behørig respekt for, hvor kompleks opgaven med at flytte udsatte ledige skridt for skridt nærmere arbejdsmarkedet egentlig er.

Alle forskelle ufortalt svinger van der Schaft og gruppen af forskere kniven mod det samme punkt: De mest udsatte er de største tabere, og politikerne spiller en lidet flatterende rolle som ansvarlige for reformen og situationen i kommunerne.

Men måske er der håb forude: van der Schaft såvel som forskerne efterlyser, at indsatsen tager mere hensyn til den enkelte. Og det er faktisk et væsentligt mål med reformen af førtidspension om fleksjob, hvor ressourceforløb for den enkelte udsatte er et nøglebegreb, og det tværfaglige rehabiliteringsteam sammen med borgeren skal finde den bedste vej til job, uddannelse og et bedre liv.

Mens der nok ikke er så stor uenighed om målet, når det kommer til stykket, kunne man sagtens tvivle mere om midlerne: Man skal arbejde tværfagligt. Ja. Man skal bruge pengene rigtigt på de svageste. Ja. Man skal lave individuelle løsninger. Ja. Men har kommunerne kompetencerne og metodikken til det? Det må tiden vise.

Emneord: Beskæftigelsesindsats, Matchgrupper, Rehabilitering, Arbejdsevne, Leena Eskelinen, Thomas Bredgaard Larsen, Jesper van der Schaft, Tværfaglighed, Udsatte, Leif Tøfting Kongsgaard
CABI på DenOffentlige.dk Viden, metoder, redskaber, best practice og netværk med virksomheder, jobcentre eller begge dele. Det er, hvad vi har samlet i en indgang til virksomheder og jobcentre....
Aktivitet: Artikler: 86 | Events: 1 | Kompetenceområder: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 23.02.13 Guest
    Lige præcis, også er man svær

    Lige præcis, også er man svær at arbejdsprøve fordi man er så syg at man ikke magter at være et sted...

  • 23.02.13 Guest
    De svageste grupper

    Jeg har som en der har været i systemet i mange år pga mange forskellige fysiske sygdomme aldrig forstået aktiverings indsatsen....
    Den har aldrig taget hensyn til hvad borgeren siger, alt bliver mødt med tvivl, er man syg blir der ikke troet på en, nogle sagsbehandlerer går endda så vidt at sende en op og få taget blodprøver som bevis hver eneste gang, man blir løjet for, bla ved at få beskeden om at man ej må melde sig syg når man er på kontanthjælp... Eller med sætningen Du skal være Yderst smitsom for at melde dig syg... Og hvad er det så? min sagsbehandler mente feks ikke man måtte blive hjemme selvom man var forkølet ellers havde bihulebetændelse eller lungebetændelse.. Div private aktører er inde over, hvad gør de andet end at tilbyde kaffe og the og ellers ingenting, eneste plus er at de kan se at man er syg og man får lov at gå hjem når man blir dårlig allerede 1 time inde i forløbet.. Så kommer der konklutionen af kommunens talrige aktiveringer som skal finde ud af hvad de dog skal stille op med en... Resultat, man er for syg og er derfor gået syg hjem for tit til at de kan danne sig et overblik, men hvis nu man bare blev der de 37 timer man skulle ja så kunne der laves en vurdering... Jamen undskyld hvis jeg kunne hoppe rundt og synge 37 timer om ugen gad jeg da ikke glo på en eneste kommunal medarbejder men havde da fundet mig et job..!! Så når vi til alle lægeerklæringer.. special læge erklæringer.. Dem bruger kommunerne i stor stil også til at lægge dem i match 3 som burde have pension på is med, for hovsa dine papirer er mere end 3 mån gamle.. du skal have nye... Er ret umuligt når mange special læger har flere mån ventetid og fejler man mere end en ting.. Bad luck, der findes ikke en læge i verden der vil udtale sig om hvad de to sygdomme Tilsammen gør ved dig og din dagligdag.. Så er endnu en fælde klappet og man ved at der blir aldrig pension eller andet, man er på evig kontanthjælp, med ny sagsbehandler hvert andet øjeblik, der findes sikkert nogle søde derude, jeg har hvis jeg er MEGET optimistisk haft 200 sagsbehandlerer, jeg har haft ham der aldrig kunne huske mit navn eller at jeg var syg.. Hende der havde indkaldt mig til et aktiveringsforløb uden at læse min sag først som blev Meget overrasket over at høre at jeg var syg, Hende der råbte og skreg mig ind i hovedet til et møde fordi jeg bad om udsættelse af en aktivering i 2 mån pga sygdom i familien, hende dr sendte mig op og få taget blodprøver hver gang jeg var syg i 2 år, Mange der sendte mig breve med forkert dato eller dag på så den tid de gav mig til et møde ikke eksisterede, og når man så ringede for at høre om de mente datoen eller dagen, fik man afvide at man da var dum hvis man ikke vidste at selvfølgelig kiggede man på dagen, og næste sagsbhandler mente så man kiggede på datoen... Og har også haft sagsbehandleren der altid sendte brevet så man fik det onsdag, hvor der stod man skulle have et møde om tirsdagen dagen før... Så var der sagsbehandleren som smed mine læge papirer væk 3 gange i træk... Sagsbehandleren som påstod man ikke måtte gå hjem fra en aktivering ligemeget hvor dårlig man bliver.. Sagsbehandleren der da jeg ringede barn syg meddelte mig at jeg skulle ringe til en af mine veninder eller min nærmeste familie som så kunne passe mit syge barn, for de var vel også på kontanthjælp...(det var heldigt for hende over tlf eller tror jeg det havde ført en lussing fra min side med sig)Og jeg måtte pænt forklare hende at Nej der er ingen jeg kender der er på kontanthjælp, heller ikke i min familie... Så var der sagsbehandleren som mente jeg skulle på kursus i at lære at håndtere Vold i hjemmet.. Alkohol misbrug, omsorgssvigt og seksuelt misbrug i familien, Uagtet at ingen af delene findes i min familie, hun mente bare at alle i match 3 havde alkohol osv osv misbrug.. Så var der sagsbehandleren der glad sagde til mig at Hvis jeg havde brug for 10 gange i et træning center for at blive rask så skulle jeg da nok få det... (altså hvis 10 gange gør folk raske Hurra lad os alle blive helet) Så var der sagsbehandleren der henviste mig til et lokalt rygkursus (ideen var fin nok) Hvor de sagde til mig Sidder du bare med rank ryg vil alle dine problemer forsvinde, der findes ikke unge mennesker med rygproblemer (så ved i det) Så var der da jeg var i arbejdsprøvning og de kaldte mig ind efter at den næsten var slut og beklageligt måtte meddele mig at den obligatoriske samtale med min sagsbehandler i mit tilfælde ikke ville finde sted. De havde nu 14 dage forsøgt at kontakte hende og hver gang de ringede havde jeg en ny, de havde været i kontakt med 7 forskellige som alle forsvandt fra min sag inden de kunne nå at få et møde istand, der skete aldrig noget efter den arbejdsprøvning selvom den allerede er fra før jeg blev rigtig syg og viste at jeg kunne arbejde 1-3 timer 2 gange om ugen... Så gik der så 3 mån hvor man ikke kunne få fat i sagsbehandleren også var den arbejdsprøvning forældet.. og sådan fortsætter det.. Kommunerne er ikke interesseret i at hjælpe virkelig syge folk, for det koster penge, de tager den billigste løsning, men er man rigtig syg i systemet så virker det ikke, man blir bare mere syg, har selv fået 3 kroniske sygdomme pga for meget pres fra sagsbehandlerer og aktiveringer i miljø der var skadeligt for mit helbred, og jeg tvivler på jeg er ene, i sidste ende er man totalt nede og kan intet istedetfor at de giver førtidspension eller fleksjob når folk stadig har overskud så de måske en dag kunne få det bedre også igen prøve lykken med arbejdsmarkedet, Fejlen er ikke at folk kommer på Pension, Fejlen er At det er for Svært at komme tilbage igen når man får det bedre...!!!

  • 01.02.13 Mette Valentin
    FØM og FLEKSREFORM

    Desværre er ressourceforløbene i den endelige lovtekst udelukkende for de hvor "Alt andet" har været afprøvet - Dvs de som tidl. blev indstillet til Førtidspension - Ressourceforløbene sættes således først ind når disse borgere er kommet helt derud, at de har mistet over 80% af arbejdsevnen - permanent!

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også