Lærernes mulighed for at skabe god undervisning

At kunne gennemføre god undervisning, ligger højt på læreres kravliste, og det er også det, DLF arbejder for. For at være en god lærer, skal man holde sig i daglig kontakt med samfundets udvikling for at kunne skabe den dynamik, som skal til, for at undervisningen er interessant for eleverne. ”Kulturudviklingsparathed” er altså allerede til stede som en stærk del af lærerpersonligheden. 

Af Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening 

Blogstafetten blev overdraget til mig med dette ønske fra skoleleder Claus Drachmann:

Jeg drømmer om, at Dorte Lange giver et bud på hvordan en organisation, som Danmarks Lærerforening, kan bidrage til kulturudviklingssparathed hos Danmarks lærere.

Mit svar er, at det vigtigste vi alle kan arbejde for er, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Jeg vil derfor forstå begrebet ”kulturudviklingsparathed” som lærerens mulighed for - i enhver situation - at skabe den bedst mulige undervisning for eleverne.

Det kan og vil DLF bidrage til med især to indsatser: For det første vil vi arbejde for ubureaukratisk og fleksibel arbejdstilrettelæggelse gennem aftaler som fremmer lærerens professionalisme, og for det andet vil vi arbejde for at skolernes ledelser får plads og rum til at drive pædagogisk ledelse.

Når lærere skaber god undervisning sker det i spændingsfeltet mellem elevernes forudsætninger og de mål læreren sætter for undervisningens forløb og elevernes læring. Her er en dynamik, der i sig selv er interessant at se nærmere på, men i forhold til spørgsmålet om ”kulturudviklingsparathed” hos lærerne, mener jeg, man må se på, hvad det er, der driver lærere til overhovedet at være lærere, og til at have lyst til at få elever til at flytte sig. 80% af lærerne svarede i en undersøgelse som DR foretog i 2009, at de ville vælge lærerjobbet igen hvis de skulle vælge om, og at det er arbejdet med eleverne, og at se, de bliver dygtigere, der gør arbejdet givende.

Så det, der driver lærerne, er altså at kunne bedrive god undervisning. Det indtryk bakkes op af nye og meget interessante forskningsresultater, som viser, at der er direkte og tydelig sammenhæng mellem lærerens motivation og engagement på den ene side og elevernes resultater på den anden side. Professor Lotte Bøgh Andersen fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), har fundet de spændende forskningsresultater, og hun har samtidig interesseret sig for, hvad det er, der driver lærere. Hvad er det, der skaber den motivation hos læreren, som giver bedre læring hos eleverne?

Forskningsresultaterne kan anvendes i besvarelsen af, hvordan vi understøtter læreres ”kulturudviklingsparathed”, for den fremherskende motivationsfaktor hos lærere er ifølge Lotte Bøgh Andersen det, hun kalder ”public service motivation” – at ønske at gøre noget godt for samfundet. Lærere er ifølge Lotte Bøgh Andersens forskning i særlig grad motiveret af det, hun kalder public service motivation. Lærere er samtidig en gruppe, som ikke i særligt høj grad er påvirket af ydre motivation – altså af høj løn og af at få kortere arbejdsdage.

En mulig forklaring på forskningsresultaterne kan være, at de mennesker, der vælger lærergerningen, allerede på det tidspunkt, hvor de vælger fag, har en høj grad af interesse for at udvikle samfundet gennem påvirkning af kommende generationer, og at det er en af grundene til at folk vælger at blive lærere.

En anden mulig forklaring kan være, at man for at være en god lærer, skal holde sig i daglig kontakt med samfundets udvikling for at kunne skabe den dynamik, som skal til, for at undervisningen er interessant for eleverne. I dette link er en lille film hvor en lærer på 2½ minut fortæller hvad det er, der motiverer hende.  

”Kulturudviklingsparathed” eller ”public service motivation” er altså allerede til stede som en stærk del af lærerpersonligheden, og det vil være en stor motivationsfaktor for lærere at være i en arbejdspladskultur, som yderligere fremmer læreres mulighed for at bedrive god undervisning. DLF er ikke nogen helt almindelig fagforening. Tilfredsstillelse i arbejdet gennem at kunne gennemføre god undervisning, ligger højt på læreres kravliste, og det er også det, DLF arbejder for.

Den helt aktuelle diskussion om folkeskolereform og overenskomst er især en udfordring, fordi den tidligere fælles platform for diskussionerne mellem DLF og lærernes arbejdsgivere synes fjernet. Indtil for få måneder siden har vi kunnet diskutere med et fælles mål for øje: ”Gavner det undervisningen?” ”Vil det styrke elevernes læring?”

Det har været disse spørgsmål, vi på nationalt og kommunalt plan har forsøgt at finde svar på i forhandlingerne om læreres arbejdstilrettelæggelse. Nu synes diskussionen at være styret af spørgsmålet: ”Hvordan kan vi drive folkeskole med færre lærere?” – og betingelserne for at skabe kvalitet i undervisningen bliver ignoreret.

KL fremfører – suppleret af enkelte skoleledere – at den nuværende arbejdstidsaftale vanskeliggør ledelse. DLF mener, at ledelse af lærere skal være ledelse, som koncentrerer sig om, hvordan vi styrker undervisningen. Skoleledere bør jævnligt deltage i lærernes undervisning og teammøder med henblik på at drøfte hvordan målfastsættelse og evaluering kan styrkes, hvordan der kan sættes ind, så elever med særlige behov får den nødvendige støtte i undervisningen osv. Den form for ledelse giver den nuværende arbejdstidsaftale mulighed for at bedrive.

Samtidig skal der være aftalte rammer om undervisningen som gør, at lærere kender deres opgave henover året og ved, at de kan overkomme dem. På den måde kan lærere forholde sig fleksibelt til opgaverne, og behøver ikke ”tælle timer”. Derfor var KL og DLF i 2008 enige om, at der lokalt skulle aftales et maksimalt undervisningstimetal for lærere i de enkelte kommuner. For at lærere skal kunne forholde sig professionelt og fleksibelt til deres arbejde, er det vigtigt, at der er en forudsigelig og overskuelig arbejdsmængde, og at den er aftalt mellem parterne, så diskussionen om arbejdsfordelingen ikke skal føres på hver eneste skole individuelt mellem lederen og 40 – 50 lærere. DLFs bud på en styrket folkeskole hedder ”Sammen gør vi en god skole bedre”. Det kan læses via hjemmesiden www.dlf.org.  

Stafetten går til Tage Søndergård Kristensen

Der er entydige tegn fra forskningen på at eleverne lærer mere, når lærerne har et højt engagement. Tage Søndergård Kristensen har udviklet begrebet ”social kapital”, og når en virksomhed – fx en skole - har høj social kapital, så er der noget der tyder på, at det har positiv virkning for elevernes læring. Jeg sender derfor stafetten videre til tage Søndergård Kristensen og håber han vil fortælle om ledelsens rolle i forhold til at sikre social kapital og højt engagement i opgaveløsningen i folkeskolen. 

Emneord: Blogstafet, Folkeskole-stafetten, Folkeskole, Danmarks Lærerforening, Kulturudviklingsparathed
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også