Livsduelige børn lærer bedst

Er pædagogerne i færd med at ophæve ”konsensus” om folkeskolens kerneydelse? Det mener jeg ikke. Jeg mener snarere, at folkeskolen umærkeligt har bevæget sig ud på kanten af den egentlige intention med skolen. Vi skal til at betone betydningen af det brede læringsperspektiv og fokusere på livsduelighed og dannelse frem for snæver læring. Her har pædagogernes faglighed vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden.

Af Bo Holmsgaard, professionschef i BUPL

Camilla Wang har givet stafetten videre til mig - ledsaget af følgende (lettere forkortede) spørgsmål:

Med folkeskolereformen er der udsigt til en skole med større inddragelse af pædagoger i skolen. Hvordan kan den udvikling bidrage til at styrke kerneydelsen?

Inden jeg svarer, skal vi have begrebet “kerneydelse” på plads. For kerneydelse er en flydende betegner, altså et begreb forskellige interesser kæmper om at indholdsbestemme. Fra mit perspektiv er skolens kerneydelse betydeligt mere end undervisning og uddannelse. De er vigtige dele, men kan ikke stå alene. Undervisning er én blandt flere veje til læring. Uddannelse skaber et vigtigt - og nødvendigt - fundament men er ingen garanti for livsduelighed. Der er behov for højere ambitioner og et bredere perspektiv på, hvad skolen skal kunne.

Vi har ikke brug for mere af det samme

Nu kunne man spørge: eftersom jeg repræsenterer pædagogerne, har jeg da ikke en indlysende interesse i at fremme det brede læringsperspektiv, livsduelighed og almen dannelse i debatten? Jo, når skolen har behov for at løfte ambitionsniveauet videre end det, som fagene repræsenterer, så er pædagogernes kompetencer oplagte! Men langt mere grunder mit synspunkt sig i, hvad jeg ud fra min baggrund som lærer, skoleleder og forvaltningschef har registreret af bevægelser i debatten om skolen og – frem for alt - hvad jeg vil betegne som helt utilstrækkelige løsningsforslag i forhold til skolens problemer. Skolens elever bliver ikke "så dygtige de kan", og det katastrofalt store antal elever, som forlader skolen uden færdigheder, kundskaber og - måske frem for alt - mod, forestillinger og perspektiver til at påbegynde en ungdomsuddannelse, håndteres altså ikke med mere af det samme!

Er jeg og pædagogerne dermed i færd med at ophæve ”konsensus” om folkeskolens kerneydelse? For dette spørger Camilla Wang indirekte også om. Det mener jeg ikke. Jeg mener snarere, at folkeskolen - stærkt påvirket af de seneste 20 års fokus på fagenes faglighed gennem test og registrering - umærkeligt har bevæget sig ud på kanten af den egentlige intention med skolen - og dermed kerneydelsen. For lidt arbejde har handlet om, hvordan skolen med ambitiøst møder eleverne, så de forlader skolen med basale livsfærdigheder, mod, vilje, åbenhed og nysgerrighed både til videre uddannelse og til et liv som aktiv, deltagende og bidragende part i fællesskabet.

Når jeg betoner betydningen af det brede læringsperspektiv og fokuserer på livsduelighed og dannelse frem for snæver læring i debatten om folkeskolen og dens kerneydelse, så vil jeg derfor mene, at jeg læner mig endog meget solidt op af lovgivernes intention med skolen. 

Pædagogernes faglighed er ikke bare ekstra hænder

Når det er sagt, så skal der naturligvis være plads til en mere subjektiv og interessestyret fortolkning af folkeskolens formålsbestemmelse og dermed kerneydelsen. Det bringer mig tilbage til Camilla Wangs spørgsmål: Hvordan kan en skole med øget inddragelse af pædagoger bidrage til at styrke kerneydelsen? 

Det korte svar er, at børn der trives, dannes og udvikles til livet, er klar til at lære. Vi kunne sådan set stoppe her. Men lad mig underbygge: Det er godt, at mange børn allerede i dag møder over 22.000 pædagoger både i undervisningen og i SFO’en og klubben. For pædagoger er eleverne i skolen frem for alt børn og unge mennesker. Pædagogerne skal derfor være garanter for, at der er fokus på børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed som en del af deres skolegang, og erfaringerne med at inddrage pædagogerne i skolen er positive. Pædagogernes faglighed har vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden. Ikke kun som ”ekstra hænder i klassen”, men i kraft af pædagogernes særlige kompetencer. Børnene profiterer, når pædagogernes faglighed udnyttes i folkeskolen i et samarbejde med lærerne.

En central del af børns og unges dannelsesproces er at lære at begå sig blandt andre børn, unge og voksne. Pædagogen hjælper til med dette bl.a. ved i øjenhøjde, i hverdagssituationer og gennem konkrete handlinger at sætte form og rammer for børns og unges tilgang til andre mennesker og dermed deres måde at forholde sig til og begå sig i samfundet. At lære at kunne udsætte egne behov og at være udholdende i forhold til at få indfriet sine egne mål er også en del af dannelsen, ligesom en indsigt i forskellige kulturer, deres værdier, normer og bevæggrunde. Endelig understøtter pædagoger børn og unge i at være samvittighedsfulde og ansvarlige i handlinger og danner dermed børnene til at være en positiv del af samfundet. Alt sammen helt grundlæggende og nødvendige kompetencer - i skolen, i videre uddannelse, på arbejdsmarkedet og i livet. Læs mere i pjecen: Pædagoger i skolen - derfor

Forældre, forvaltningschefer og skoleledere er enige 

BUPL står ikke alene med dette perspektiv. På baggrund af erfaringer med pædagoger i skolen angiver et overvældende flertal af forvaltningschefer og skoleledere, at pædagoger skal være en del af fremtidens skole. Se pjecen "Stærk skole", som handler om samarbejdet mellem lærere og pædagoger, om læring og trivsel. 

Også forældrene ønsker mere fokus på trivsel og mere tid til leg og bevægelse. Og blandt de forældre, der har erfaringer med pædagoger i skolen angiver 72 %, at pædagogerne spiller en stor eller meget stor rolle for børnenes trivsel. Tallet stammer fra en ny undersøgelse Epinion har lavet for BUPL om forældrenes holdninger til folkeskolereformen. 

Alle ønsker vi at styrke folkeskolen og dens kerneydelse. Men det gør vi ikke med mere af det samme. En længere skoledag er ikke i sig selv en forbedring, ligesom en lang film ikke nødvendigvis er bedre end en kort. Det handler jo om indholdet. Professor Niels Egelund formulerer det sådan her: “vi kommer til at svigte de svageste elever, hvis vi bare nøjes med at forlænge skoledagen”. Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard supplerer med følgende “Hvis det ender med en reform, hvor skoleugen blot udvides med et par timer, svækkes rammerne for at skabe en bedre folkeskole”. For en uddybning henvises til Ugebrevet Mandag Morgen, 8. maj 2013

Stafetten går til Henrik Kolind 

Skolereformen er ved at blive forhandlet i skrivende stund. Et forlig er på trapperne. Men der er langt fra et politisk forlig til en ny virkelighed i kommunerne og i skolerne. Jeg vil gerne give stafetten videre til Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde, med følgende spørgsmål: Hvordan omsætter kommunerne bedst forliget og de mange gode politiske intentioner og hensyn til en ny og bedre ramme om børnenes læring, dannelse og livsduelighed i skolerne? 

Emneord: Blogstafet, Folkeskole-stafetten, Folkeskole, BUPL, Bo Holmsgaard, Folkeskolereform, Kerneydelsen, Pædagog, Trivsel
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også