Lovforslag om mor og medmor

Uansvarligt, diskriminerende og pinligt lovforslag fra socialministeren. Børn er ikke kun legetøj i de voksnes sandkasse.

Socialminister Karen Hækkerup har sendt et temmelig bemærkelsesværdigt lovforslag i høring. Foreningen Far finder forslaget uigennemtænkt, diskriminerende og på en række områder direkte pinligt.

Ministeriet skriver i sin høringsskrivelse med henvisning til, at det i regeringsgrundlaget om ”Et Danmark, der står sammen” fremgår følgende:

"Regeringen vil sikre, at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre.". Lovforslaget udmønter dette punkt i regeringsgrundlaget.

Det er i sig selv tankevækkende, at regeringsgrundlaget taler om ”medMØDRE”, og når udkastet til lovforslag nærlæses er det da også åbenlyst, at barnets tarv slet ikke er overvejet af Socialministeren. Ministeren synes fuldstændig at have glemt, at der også er et barn der skal respekteres i familierne eller handler ”Et Danmark der står sammen” for regeringen kun om de voksne.

Hvor mange forældre skal et barn have? …. 2, 3, 4, 8 eller 16?

Ministeren besvarer dette spørgsmål med 2. Det er med de moderne familieformer i sig selv bemærkelsesværdigt, for det indebærer, at ordene ”på lige fod med fædre” i regeringsgrundlaget har fået en besynderlig drejning. Ministerens regnemaskine viser:
 

Mor + mor – far = helt fint
Far + far - mor = udelukket

Så ”på lige fod med fædre” i regeringsgrundlaget betyder altså, i ministerens optik, at far ikke er ligeså vigtig som mor. Det er for Socialministeren helt i orden, at far ikke regnes med og mor nr. 2 kan sagtens erstatte far nr. 1, men ikke omvendt samtidig med at hele det centrale regnestykke mangler.
 

Barn + Forældre = Familierelation
 

Regeringen har netop med argumentet ligebehandling sendt øremærket barsel til fædre i barselsudvalget for, at sikre en saglig debat omkring indhold og konsekvenser for familierne og erhvervslivet.

Karen Hækkerups udkast til lovforslag sendes i høring i 4 uger i vinterferien. Ministeren skriver endda i sin høringsskrivelse og udkast til bemærkninger, at hun ingen problemer ser i relation til ligestilling, økonomiske og juridiske konsekvenser eller for den administrative praksis. Hensynet til barnet er slet ikke nævnt.

Foreningen Far er lodret uenig i Socialministerens vurderinger og har meget svært ved at forstå, at en regering kan føre en så uensartet praksis for lovforberedelse. Det kunne indikere alarmerende forhold omkring opfattelsen af børn og forældre i Danmark.

Foreningen Far opfordrer Regeringen til, at vise problemstillingen den respekt den har fortjent. Vi taler om børn her. Om liv og identitet. Lovforslaget lægger op til gennemgribende forandringer og en tilsidesættelse af væsentlige biologiske faktorer, der har stor betydning for barnet – ikke kun som barn, men også som voksen.

Foreningen Far til støtte for børn og forældre mener, at vi skal værne om forældreskabet. Det betyder at vi skal respektere mor-barn relationen og far-barn relationen. Vi skal værne om og respektere, at barnet har en biologisk og dermed følelsesmæssig tilknytning til far og mor gennem hele livet.
 

Vi ved at flere og flere forældre går fra hinanden, mens børnene er små, og det gælder bestemt også i mor-mor relationen. Flere sociale organisationer kommer med lovforslaget til, at virke som social skraldespand for Karen Hækkerup og socialministeriets udmøntning af regeringsgrundlaget. Vi kan allerede nu forudsige langt flere henvendelser, hvis dette lovforslag gennemføres. Det vil sætte endnu større pres på statsforvaltningerne og kommunerne, der er bedt om at spare ressourcer, hvorved kvaliteten for de mest udsatte børn og forældre i Danmark vil blive yderligere forringet af Socialministeren selv.

Foreningen Far vil anmode Folketingets Formand og Folketingets Ombudsmand indtræde i sagen og at sagen henvises til seriøs og grundig behandling, da lovforslaget har meget vidtrækkende konsekvenser for børn i Danmark.

Ligestillingsminister Manu Sareen har aktuelt præsenteret en ny strategi for ligestillingsvurderinger. Strategien skal give bedre kvalitet og øget ligestilling i den offentlige administration. Ifølge Ligestillingsministeriet skal der fra statens side sættes ind med en skærpet og styrket indsats i forhold til arbejdet med at ligestillingsvurdere lovforslag.                                                                 

Emneord: Ligestilling, Familieret, Forældreansvarslov, Medmor, Familie
Foreningen Far på DenOffentlige.dk Foreningen Far er en frivillig organisation med ca. 40 års erfaring på familieområdet. Foreningen har landsdækkende rådgivningscentre, telefonrådgivning og deltager aktivt i den politiske debat og...
Aktivitet: Artikler: 30 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også