OPI bragte os langt

Jeg kunne godt ønske mig mere ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorerne, når der arbejdes med OPI, men lad mig også slå fast, at hvis ikke vi havde fået 100% opbakning af Ildsjælene på OUH var vi ikke kommer hertil hvor vi er i dag, skriver Kurt Christensen i Hospitals-stafetten.

Af Kurt Christensen, adm. dir., Medisat A/S

I den sidste blog-artikel, blev stafetten givet videre til mig af Jens Andersen, Administrerende direktør i Region Sjælland. Han var interesseret i at vide, hvordan jeg/ vi hos Medisat, så på OPI- samarbejdet. Hvor – i vor erfaring - lå udfordringerne og fordelene? Og hvordan er det lykkes os at gennemføre vores patientkuffert- projekt, samt begynde på udviklingen af nye telemedicinske løsninger i samarbejde med Odense Universitets Hospital i Region Syddanmark?

Erhvervsmæssigt potentiale med udfordringer
Private virksomheder, som os hos Medisat, sætter stor pris på OPI-samarbejdet, idet det - når det fungerer optimalt - er med til at fremme og skabe iværksætteri og gøre det muligt for os at udvikle nye produkter, nå et bredere forretningssegment, og dermed i sidste ende øge omsætningen og sætte gang i væksten, både lokalt og nationalt.

OPI-samarbejde indeholder store velfærds- og erhvervsmæssige potentialer.

Der er dog nogle klare barrierer der må overvindes før OPI-samarbejdet kan fungere optimalt.

En af de helt grundlæggende vanskeligheder er simpelthen, at dette samarbejde er uudforsket land for alle parter. Velfærdsteknologien er stadig på et meget ungt stadium, i Danmark så vel som i udlandet, og ingen har endnu fundet en bæredygtig opskrift på et offentligt/privat innovations-samarbejde.

Tunge processer krævede ny kapital

Vores udfordring her hos Medisat, har derfor i høj grad ligget i, at stampe en sti gennem systemet - fra udvikling til leverance, i tæt samarbejde med Region Syddanmark.
Dette pionerarbejde har været hårdt og har krævet intens networking, og ikke mindst stor stædighed og tålmodighed fra alle parter, og her må jeg sige at ledelsen på OUH har været gode til at hjælpe os med at bevare troen på projektet.

For mange private virksomheder (især forholdsvis små virksomheder som Medisat) er en af de afgørende barrierer for et OPI-partnerskab mangel på tid og ressourcer. Og tunge og langsommelige offentlige beslutningsprocesser har desværre været med til at forsinke innovationsarbejde ganske markant.

Det har derfor i vores tilfælde været nødvendigt at tilføre Medisat kapital, fra vores søsterselskab G!TS, mens vi afventede at diverse ledende nøglepersoner i de forskellige offentlige sektorer blev enige, og fik sagt ok for vores videre samarbejde.

Håb for fremtiden

I forhold til et fremtidigt OPI-samarbejde, kunne jeg godt ønske mig mere ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorerne. Lad mig dog slå fast, at hvis ikke vi havde fået 100% opbakning af Ildsjælene på OUH var vi ikke kommer hertil hvor vi er i dag.

Ildsjælene med beslutningskompetencer hos alle parter, er utroligt vigtige. Det er dem der kan hjælpe til med at finde en model, der adskiller innovation og drift, og sørge for en videre udvikling med fokus på patientens velfærd, fælles vækst og gensidig tillid ”O og P imellem”.

Stafetten sendes til…

Jeg sender stafetten videre til Peder Jest, MD Chief Medical Officer på Odense Universitets hospital. Jeg kunne godt være interesseret i at få et bud på, hvad han mener der kan gøres for at afkorte den tid det tager, at få et forretningsmæssigt samarbejde op at stå i et OPI-samarbejde, og hvordan perioden fra projekt til drift kan forkortes.

Hvor han ser de største udfordringer for et offentligt/ privat samarbejde, og er det hans ønske at styrke OPI-samarbejdet – og kan man gøre det på en mere overordnet måde, i stedet for som nu, et sygehus ad gangen?

Emneord: OPI, OPS, Offentlig-privat samarbejde, Innovation, OUH, Hospitals-stafetten
Hospitals-stafetten på DenOffentlige.dk Nutidens og fremtidens hospitaler nærmes fra alle vinkler i Hospitals-stafetten. Fra velfærdsteknologi, OPI, sygehusbyggeri og politisk opbakning til effektivitet, vækst og livskvalitet. ...
Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også