Overset julegave til sociale virksomheder

Midt i finanskrisen kommer EU med en gave til alle de sociale virksomheder. Det er ikke nogen lille gave - alligevel synes den helt overset i Danmark.   Gaven består i, at EU-Kommissionen netop har vedtaget Social Business Initiative og udpeget tre relevante indsatsområder, der skal gøre det lettere at være social virksomhed i EU.  

For det første skal virksomhederne have lettere adgang til finansiering. For det andet skal der arbejdes for større synliggørelse af det vigtigt arbejde, de sociale virksomheder udfører. Og for det tredje skal reglerne på området forbedres, så de sociale virksomheder juridisk kan etablere sig som sociale virksomheder og ikke rammes af statsstøttereglerne, der i dag forhindrer offentlige tilskud.
 

Og hvorfor er det så en af de bedste julegaver, de sociale virksomheder kunne få? Jo, det er det, fordi Kommissionen med det nye initiativ understreger, at de sociale virksomheder kan noget helt specielt, og at de på en unik måde kan bidrage til løsningen af de velfærdsproblemer, vi i Europa står overfor både i dag og i fremtiden. Det er ellers en holdning, som man alt for sjældent støder på – ikke mindst blandt de hjemlige politikere.
 

Vi har masser af sociale virksomheder i Danmark – virksomheder, der har som formål at skabe job til mennesker med handicap, erhvervsdrivende fonde, der arbejder med socialt udsatte, socialøkonomiske virksomheder, der sender cykler til Afrika, eller tilbud, der beskæftiger hjemløse. Men de får ikke den positive opmærksomhed, de fortjener.
 

Set i lyset af den lange tradition vi i Danmark har for sociale virksomheder, er det derfor også ganske bekymrende, at stort set ingen har set den store pakke ”Social Business Initiative”, som EU har skubbet ind under juletræet.
 

Jeg ved godt, at det er andre dagsordner, der fylder medierne i disse tider – men det skal vel ikke afholde os fra at arbejde videre med så positivt et udspil? Det vil vi i hvert fald gøre fra Dansk Erhvervs side – og så håber vi bare, at vi ikke bliver alene om det.

 

Dansk Erhverv på DenOffentlige.dk Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og ...
Aktivitet: Artikler: 70 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: