Politiker! Ved du, at dialog er tovejs-kommunikation?

Politik

13/04/2013 12:02

Benjamin Rud Elberth

Vi går til kommunalvalg om lidt. Og politikere bliver ved med at åbne platforme, hvor de ikke ”har tid” til at svare. Men det er ikke det værste. De misser, hvorfor de skal gå i dialog. Kritik og modvind er grundfundamentet i den dygtige politikers digitale kampagne.

”Kommentatorkøbing” (citat HTS) står på spring, mens Socialdemokraterne holder ”krisemøder”. I denne weekend er Socialdemokraterne samlet til hovedbestyrelsesmøde, hvor en del af pointerne strømmer ud til pressen. Det har blandt andet skabt overskriften i dagens trykte udgave af JP, hvor statsministeren mener, at venstrefløjen skal stoppe selvkritikken.

Tilgangen bliver allerede (sjovt nok) kritiseret rigeligt af Enhedslisten, hvorfor det i stedet er værd at skrive en enkelt pointe ud om den store forskel mellem højrefløj og venstrefløj på sociale medier lige nu. Troels Runge, der er digital analytiker, leverer et fremragende stykke arbejde, når han uge efter uge dokumenterer, hvordan Socialdemokraterne er mindst aktive på sociale meder (det kan du nørde rundt i her). Man kan diskutere, om Runge tydeligt nok beskriver, hvorfor regeringspartierne er mindre aktive end oppositionen: Det er altid lettest kun at skulle stå til regnskab for sit eget partis politik, hvorfor Venstre og Lars Løkke ikke behøver lange korridorforhandlinger og ”klappen af” med de øvrige partier i oppositionen, før Lars Løkke poster en Facebook-status eller giver et svar. Er man Statsministeren, kan man ikke uden godkendelsesprocesser udtale sig om andre ministres ”ressorts”, ligesom man ikke kun er ansvarlig for sit eget partis politik, men en hel regerings. Det forplumrer kommunikationen hele vejen rundt for især S og SF i øjeblikket, hvor det heller ikke er ubetinget let for menige folketingsmedlemmer at tage de store slagsmål på sociale medier, fordi der for let kan ”ryge en finke af panden”, hvor de pludselig har udtalt sig om et hjørne af en regeringspartners politik, som kan ændre sig hurtigt. Ingen folketingsmedlemmer har lyst til at lave baglæns rygcrawl, fordi de har svaret kækt omkring et politisk emne, når de bliver bedt om at gå bodsgang fra regeringschefen, fordi de har udtalt sig imod regeringens politik.

Men når alt det er sagt, så er der plads til forbedring hele vejen rundt blandt regeringspartierne. Prøv at se denne lille perle fra Lars Løkke, hvor han selv svarer gæsterne på sin Facebook-væg (ja, det er ham selv og ikke en pressemedarbejder. Løkke har svaret så mange gange, at man kan genkende hans stil, og det er bekræftet af flere, at det er Løkke selv, der svarer. Lad være med at skrive i kommentarfeltet under dette blogindlæg, at det ikke er ham. For det er ham). Måske tror du, at den positive effekt af dette opstår i, at ”gæsten” føler sig svaret og dermed skulle være så beæret, at han/hun fortæller fem venner, at Løkke har svaret personligt. Det er også rigtigt, men der er langt mere i det. Når Løkke svarer, klæder han samtlige sine folketingsmedlemmer, sin organisation og sit bagland på, til at forstå i hvilken retning han går med den blå fane – og han viser, at han er parat til at gå forrest med fanen hævet højt.

Nøglerne til Statsministeriet er ”kun til låns” og Løkke skal nok vise, at han vil sidde de sene aftentimer for at sikre, at de bliver leveret tilbage. Og så er der noget endnu større: Når Løkke selv færdes på væggen, oplever han kritikken fra folket. Han oplever, hvordan folk ude i stuerne taler, hvad der rører dem, bekymrer dem, og hvordan han kan være med til at løse det: Han kan i grove træk forstå på ganske få minutter, hvad danskerne taler om, og hvilke dele af rød politik de er imod, og hvilke dele af blå politik de er for. Får det Lars Løkke til at føre politik efter meningsmålinger, eller ud fra, hvad fire aktive Facebook-fans fortæller ham? Nej, men det træner ham i at tackle den modstand eller bruge den medvind, der er omkring hans politiske retning. Han kan se argumenterne for og imod, nøjagtig ligesom store brands med respekt for sig selv overvåger, hvad brugerne siger om dem på sociale medier og imødegår kritikken, hvis det er nødvendigt. Da Løkke var allermest upopulær som statsminister, satte han sig ned og kæmpede på sin Facebook-væg og svarede og gik i dialog - og han blev bedre til at kommunikere (måske også på grund af Facebook?).

Når kommunalkandidaterne om lidt, forhåbentligt, for de er godt nok langsomt ude af starthullerne denne gang jf. http://www.denoffentlige.dk/nyheder/borgmestre-vrager-facebook, tager deres digitale platforme i brug, skal de ikke bare svare. De skal gå i dialog. For de bliver skarpe af dialogen, når folket fortæller dem, hvad der rører folket. Så bliver politikerne folket og folkets stemme. Og det var det, der var meningen. Jeg giver min stemme til den politiker, der har lyst til at høre min.

Mest Læste

Annonce