Prioritering - fra hurtig behandling til hurtig udredning

Hospitalsdirektør Jonathan Schloss fra Frederiksberg Hospital spørger i sit blogindlæg, hvad et regeringsskifte med en socialdemokratisk ledet regering vil betyde for private og offentlige hospitaler. Hvad skal der ske med behandlingsgarantien og diagnosegarantien, og hvad vil det betyde for patienterne og de ansatte i sundhedsvæsenet?

Af Sophie Hæstorp Andersenmedlem af Folketinget, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Danmark står midt i en historisk økonomisk krise. Samtidig bliver der flere ældre i de kommende år, og selvom vi aldres sundere, så står vi overfor en udfordring med langt flere mennesker, der skal lære at leve med kroniske sygdomme som rygerlunger, type 2 diabetes, slidgigt og andre muskel- og skeletlidelser, samt psykiske sygdomme som depression, angst og stress.

En af de helt store udfordringer for en ny kommende regering bliver at sikre, at der er økonomiske ressourcer til at forebygge, opspore, behandle og rehabilitere flere patienter på et højt fagligt niveau i de kommende år. Den borgerlige regerings pegefinger på, hvor disse penge skal komme fra, har alene peget på kommunerne og staten. Men hvis pengene ikke skal komme fra ensidige besparelser på hjemmehjælpen, daginstitutionerne, indsatsen for udsatte børn og unge, politiet eller gymnasierne, så må vi også være villige til at drøfte prioriteringer indenfor sundhedsområdet.

Socialdemokratiet og SF har allerede foreslået, at der tilføjes midler til sundhedsvæsenet via øgede afgifter på nogle af de ting, der gør os danskere usunde, som f.eks tobak og usunde fødevarer. Et andet forslag går på at differentiere den patientrettighed, som det udvidede frie valg (behandlingsgarantien) udgør, fra de nuværende fire uger til 8 uger afhængig af sygdommens alvorlighed. En praksis, der blev etableret i Region Syddanmark under sygeplejerskekrisen i 2008.

De mest syge skal behandles først, men det sker ikke altid i dag. Derfor mener vi i Socialdemokratiet godt, at patienter med mindre alvorlige sygdomme kan vente op til 2 måneder på behandling, hvis de ca. 300 mio. kr. der spares ved at forlænge ventetidsgarantien fra 1 til 2 måneder bruges på 1. klasses behandling til de mest syge. Et forslag, der samtidig bakkes op af 7 ud af 10 ansatte i sundhedssektoren ifølge avisen.dk

Til gengæld peger Lægeforeningen på nødvendigheden af, at alle patienter uanset diagnose bliver udredt indenfor maksimalt en måned. Derefter kan man mere optimalt afgøre om der er behov for hurtig behandling, eller om patienten kan behandles indenfor f.eks. 2 måneder, afhængig af hvor alvorlig sygdommen eller eventuelle smerter er.

For at gøre udredningen hurtigere, skal

praktiserende læger og andre henvisende læger have mulighed

for at henvise direkte til undersøgelser på sygehusene

Indtil nu har det politiske fokus i alt for høj grad været på ventetiden til behandling. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor patienten har fået at vide, hvad der er galt, og til sygehuset tilbyder patienten en operation eller en anden behandling. Det er galt, fordi ventetiden til de forundersøgelser, som skal give svar på hvad patienterne fejler, fortsat kan være flere måneder lange. Så selv om man får hurtig behandling, kan man sagtens have haft et langt behandlingsforløb, fordi man har ventet og ventet til den ene undersøgelse efter den anden, inden nogen fandt ud af hvilken behandling man skulle have.

Vi ser, at patienter får et dårligere forløb, når det trækker ud med at få en ordentlig udredning. For at gøre udredningen hurtigere, skal praktiserende læger og andre henvisende læger have mulighed for at henvise direkte til undersøgelser på sygehusene. Derudover vil vi støtte udviklingen af diagnostiske centre på de større hospitaler, hvor praktiserende læger kan henvise patienter med diffuse symptomer til udredning – ikke kun ved mistanke om kræft, men også ved mistanker om f.eks. leddegigt, diabetes, unormal hjerterytme eller lign.

Det vil også forbedre flere af de menneskers tilstand, der i dag er i alvorlig risiko for at ryge ud af de 52 ugers sygedagpenge, at der sker en hurtigere afklaring.

For Socialdemokratiet handler det om at ændre fokus på alene at sikre hurtige behandlinger til de patienter for hvem, der findes et privat alternativ. Vi ønsker at alle patienter – også dem uden sundhedsforsikringer – skal opleve at få en hurtig udredning, og dernæst optimal behandling afhængigt af sygdommens alvorlighed. Det er en udvikling, der ligeledes anbefales af den nye rapport fra Copenhagen Consensus forfattet af Kjeld Møller Pedersen, Mickael Bech og Karsten Vrangbæk.

Socialdemokraterne mener, at de offentlige sygehuse

fortsat skal være grundstammen

i det danske sundhedsvæsen

Offentlige eller private

Socialdemokraterne mener, at de offentlige sygehuse fortsat skal være grundstammen i det danske sundhedsvæsen. De private sygehuse kan være et supplement til de offentlige sygehuse, som på grund af deres større fleksibilitet hurtigt kan øge aktiviteten, når ventetiderne begynder at stige. Men for socialdemokraterne er det afgørende at de offentlige og private sygehuse konkurrerer på lige vilkår.

Det skal være slut med ikke at stille krav til private sygehuse og det skal være slut med at betale alt for høje priser for behandlingerne på private sygehuse. Det udvidede frie sygehusvalg skal sendes i udbud og de private sygehuse skal udvælges efter pris og kvalitet.

De sidste 10 år har der været et ufatteligt stort fokus på kvantitet og produktion i sygehusvæsenet. Men mindre på kvaliteten i de behandlinger, der bliver leveret. Skal vi prioritere, så skal vi også blive bedre til at levere den rigtige behandling på det rigtige sted.

Det danske sundhedspersonale er førende i verden på at indberette utilsigtede hændelser, når der sker utilsigtede skader på patienterne eller alvorlige fejl var tæt på at ske. Men hvordan lærer vi af disse indberetninger, så færre patienter i fremtiden undgår at blive smittet med infektioner under deres ophold, eller får utilsigtede skader af behandlingen, der koster ekstra lidelse og sengedage?

Stafetten videre

Der hersker ikke tvivl om, at dette vil være til gavn for patienterne og deres pårørende, men vil det også være økonomisk rentabelt at sikre bedre kvalitet i behandlingen af patienterne? Og hvilke tiltag kræves der?

Det vil jeg gerne høre sekretariatschef for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja Pedersens bud på, når stafetten går videre.

 

Emneord: Sophie Hæstorp Andersen, Hospitaler, Praktiserende læger, Behandling
Hospitals-stafetten på DenOffentlige.dk Nutidens og fremtidens hospitaler nærmes fra alle vinkler i Hospitals-stafetten. Fra velfærdsteknologi, OPI, sygehusbyggeri og politisk opbakning til effektivitet, vækst og livskvalitet. ...
Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også