Så vis dog noget respekt!

Med jævne mellemrum viser den sit hoved frem. Svinehundens. Og er det ikke de homoseksuelle, der skal have et drag over nakken, så kan vi altid tage de fremmede. Og når det ligesom ikke længere er sjovt, så kan vi tage nogle lidt længere nede i normalitetens hierarki – de handicappede.

Som Ikast-borgmesteren, der prøvede at fortælle, at kommunens økonomi lå i ruiner, på grund af de handicappedes kræven ind.

Vi skal åbenbart have nogle af afreagere på i vores frustrationer over, at det hele kører for hurtigt og er blevet for komplekst. Sådan gik det ikke helt for den blogskribent, der lidt hensynsløst fintede sig til en pointe med ordet ”dyresex” i diskussionen af handicappedes muligheder for at købe sig til sex. Men alligevel.

Langt fra vores selvopfattelse
For den diskussion viser helt klart, at vores generelle syn på handicapede både mangler respekt og omtanke. Men den mangler også visioner og bevis på, at vi er det pokkers rummelige samfund, som vi normalt bryster os af – og når det kommer til de handicappede, så er der langt fra selvopfatelse til virkelighed.

Danmark har ratificeret FN’s konvention for handicappede, som overordnet handler om noget meget basalt: at give handicappede muligheder for at have et liv så tæt på det, de ikke handicappede har. Målt i forhold til andre lande, vi ønsker at sammeligne os med, er vi bare så håbløst bagud, at det skriger til himlen. Selv i USA kan man komme fra det ene fortov til det andet i kørestol og uden hjælp.

Eksempler?
- Lige adgang til uddannelse? Nej og slet ikke på Københavns Universitets juridiske falkultet, hvor stort set alle facilliteter mangler, så selv en normalt selvhjulpen handicappet i kørestol kan følge med i undervisningen.

- Adgang til offentlig transport? Prøv at sætte dig i en kørestol i snesjap ved et busstoppested i København og kom så ind i bussen.

- Adgang til offentlige institutioner og myndigheder? Har nogen fortalt arkitekter at æstetik også kan omfatte handicapvenlig adgangsforhold?

- Adgang til forretninger? Køreramper med en stigningpct. over 15. Du hørte ikke galt.

- Sagsbehandling ved offentlige myndigheder? Hvor lang tid ville du kunne vente på din løn, uden at det gik helt galt? Det kommunale system er i dag så trængt, at der kan være over 12 måneders behandlingstid på bevillinger, handicappede har ret til iflg. Serviceloven.


- Lige adgang til arbejde? ”Jamen, vi havde over 300 ansøgere. Du var godt nok den mest kvalificerede, men vi er utrygge ved, om du er istand til at levere en høj indsats hver dag, såehhh.”

Vi går glip af muligheder ved at sætte i bås
Og vi kan blive ved. Men det handler ikke kun om rettigheder, pligter, økonomi og ressourcer set med vi såkaldte normales øjne og ører. Det handler om de enorme ressourcer, rigtig mange handicappede besidder - og vi overhovedet ikke gør brug af.

Resultat: Vi fastholder de handicappede som en samfundsfordyrende omkostning, som vi nok hellere må få set på i de kommunale budgetter, før det går ud over vejreparationerne. Hvordan ville regnestykket ikke se ud, hvis vi normale og systemerne anvendte de ressuourcer? Mit bedste bud er, at vi kunne få væsentligt flere skattekroner retur og få dækket nogle af udgifterne til eks. sygehusophold, genoptræning, bevillinger til hjælp og meget andet.

Det handler ikke om et put i ny og næ
Hvis vi brugte FN’s handicapkonvention som løftestang (og vel at mærke overholdt den i både ord og intentioner) fik vi flere handicappede gjort synlige som ressourceskabende. Og vi ville blive fri for diskussioner af betimeligheden i, at nogle handicappede skal have hjælp til at få sig et put i ny og næ. Og vi kunne blive fri for blogindlæg, der kører helt ud i overdrevet frem for at beskæftige sig med det egentlige. Ligesom vi kunne blive fri for folketingspolitikere, der flager progressiv handicappolitik på deres hjemmesider og vil stemme anderledes i salen. Så vis dog noget respekt – det bør vi dog kunne finde ud af.

Per-Henrik Goosmann Kommunikationsrådgiver, journalist, Goosmann Communication & PR
Far til handicappet søn på 22 år og forkæmper for handicappedes rettigheder 

Kommentarer
  • 17.02.12 Goosmann
    Tak Betty

    Din komentar glæder mig meget glad. Jeg tror, at vi, der er tætte på problemerne ser og hører mere, end de fleste, skal til at sige fra i den implicitte og eksplicitte mobning og nedgørelse, de handicappede er udsatte for i vores ellers veloplyste samfund. Jeg tror også, at de bedst fungerende handicappede er ved at være nået til smertegrænsen og ruster sig til en armlægning. Og jeg skulle være et skarm, hvis jeg ikke med den historik, jeg har tilbage til 60'erne og 70'erne kunne finde på at opfordre til at stifte en organisation til befrielse af de handicappedes ressourcer. Hermed et hip til de handicaporganisationer, som allerede arbejder på sagen om at blive langt mere synlige på de handicappedes egne peræmisser og ikke for orgnisationernes interesser.

  • 17.02.12 Betty Koudal
    Så vis dog noget respekt!

    Hej Per-Henrik!

    Fantastisk god indlæg, og hvor vi da trænger til, at nogen siger fra!

    Jeg har hørt det samme MASSER af gange pga vores handicappede datter og pga mit arbejde i min klinik, Velvære med Hjertet med stressede mennesker, både ældre og unge! - De unge kan da bare tage sig sammen, og de børn, der har det utrolig dårligt bla. pga mobberi, de er da bare uartige, eller også er det forældrene, der ikke forstår at opdrage dem!

    Mange venlige hilsener

    Betty Koudal
    Mor til handicappet datter på 40 år

  • 16.02.12 Inge Wie
    Sådan, kan ikke siges ret

    Sådan, kan ikke siges ret meget tydeligere...

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer