Se snævre rammer som forudsætningen for innovation
Glem undskyldninger som ” vi vil egentlig gerne vil lave innovation. Men det er bare ikke muligt for os, med de rammer, vi har!” Der findes nemlig rigtig gode eksempler på innovation, der sker inden for faste rammer. Endda med imponerende resultater.
Men hvad er det egentlig med de rammer for innovation i den offentlige sektor? Hvorfor er det ikke de rette, passende og understøttende rammer? Og hvad mener man egentlig med ”rammer”?
Økonomien, målstyringen, vagtplanen, lovgivningen, huset… Alt dette – og mere til – nævnes som eksisterende rammer, der blokerer for innovation, når ledelsesteams giver begrundelser for, at rammerne ikke er de rette for innovation lige præcis dér, hvor de er ledere. Rammerne er altså de begrænsninger, lederne oplever; og for at der kan skabes innovation, skal rammerne ændres.
Men skal de det? Eller er det ikke lige netop det helt perfekte udgangspunkt for innovation. At rammerne er klart definerede. Snævre. Og ikke må overskrides.
Netop i kraft af – og ikke på trods af –
de 10 dogmeregler og instruktørernes kyskhedsløfte,
var det muligt at lave banebrydende film
Dogmefilmene er innovation
Et helt fantastisk eksempel på, at innovation netop skabes i kraft af meget snævre rammer er Dogmefilmene! Netop i kraft af – og ikke på trods af – de 10 dogmeregler og instruktørernes kyskhedsløfte, var det muligt at lave banebrydende film. Fordi rammerne blev så snævre og begrænsende, at det tvang alle involverede i at være kreative. Indenfor rammen.
Kan princippet fra dogmefilmene overføres til innovation i den offentlige sektor? Det vil kræve af ledere, at de 100% tilslutter sig forestillingen om, at netop de rammer, der er dem givet – er de helt rigtige rammer. Og det netop er i kraft af disse rammer, at innovation kan ske.
Prøv at følge eksemplet her: På pædagoguddannelsen i Aalborg er rammerne meget defineret af uddannelseslovgivningen og de økonomiske betingelser, som såkaldt STÅ-produktion giver. ”De bestemte faglige kompetencer skal opnås indenfor bestemt tid, og med bestemte midler.” Tillige er der en lokalaftale, der bestemmer, hvordan timeakkorden fungerer for de forskellige faggrupper af ansatte. ”En undervisningstime svarer til x antal minutter i en lærers årsnorm.” Andre offentlige uddannelsesinstitutioner har lignende rammer.
Innovationspædagoger
Alligevel er det muligt at lave en uddannelse til ”innovationspædagog” uden at ændre disse rammer. En uddannelse, hvor de studerende får en radikalt anderledes pædagoguddannelse, der kvalificerer dem til at skabe innovation i den pædagogiske sektor. Og hvor selve uddannelsen er en innovation i sig selv: alle studieprojekter foregår sammen med eksterne samarbejdspartnere: kulturinstitutioner, private firmaer, universitetet og pædagogiske institutioner – selvfølgelig uden at få tilført flere midler, ændret lokalaftale eller bøje reglerne i studieordningen.
Undervisningen foregår oftest skabende, ved at de studerende udforsker teorierne kreativt ved eksempelvis notat-battle og pictionary-skrivning; men samtidig indenfor rammerne af de strenge krav til kundskaber og færdigheder fra lovgivningen og af undervisere, der ikke har specialuddannelser i innovation.
frafaldet er under 10%, hvor gennemsnittet
for pædagoguddannelser er over 20%.
De får højere karakterer end deres medstuderende
Lavere frafald og højere karakterer
Innovation kan defineres ved at skabe overskridende merværdi for slutbrugeren. Er dette innovation? De første studerende bliver færdige som professionsbachelorer til februar. De er uhyre tilfredse med uddannelsen – frafaldet er under 10%, hvor gennemsnittet for pædagoguddannelser er over 20%. De får højere karakterer end deres medstuderende – i samme fagprøver. Pædagoguddannelsen i Aalborg får en udadvendt profil gennem projekterne. Og lærerne ser deres fag på nye måder, der skaber nye kompetencer.
Innovation er her altså i kraft af de snævre rammer – som jo deles med alle tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Forskellen er kreativitet og drivkraft. Hos underviserne, naturligvis. OG hos de ledere, der tager ansvaret for at sætte innovation på hverdagsdagsordenen; i praksis; indenfor rammerne. Ikke ved at bryde rammerne, men ved at udnytte hver tomme af rammerne på nye, værdiskabende måder.
Hvad tænker du om rammerne om dit arbejde? Er de en begrænsning for innovation – eller er de i virkeligheden de kreative benspænd, der pirrer dig til at gøre ting anderledes?
Du rejser noget virkelig væsentligt - nemlig at der er en verden til forskel på uklare rammer og tydelige rammer.
Uklare rammer har Fanden og kompromissøgende politikere skabt! Uklare rammer giver utroligt meget spild-energi, fordi så meget fokus - der kunne bruges på at skabe forandring i praksis - går med at afkode rammernes grænser i teorien. Uendelige møder, mailkorrespondancer og memoer dræber handlekraften og skabertrangen.
Derimod er jeg af den opfattelse at selv meget snævre rammer kan stimulere til innovation - bare de er tydelige. For nogle er det simpelthen en udfordring i sig selv at udforske og udnytte de allersnævreste rammer, fordi det kalder på deres kreativitet og evne til at vende begrænsninger til muligheder.
Din kommentar er befriende. Min egen erfaring er også at der er mulighed for at gøre ting anderledes - selv inden for snævre rammer. Det gælder også snævre økonomiske rammer: Til en vis grænse kan en kraftig beskæring gøre nytte, fordi det tvinger en til at gentænke hele ideen med aktiviteten på ny.
Men alt med måde: Stramme rammer og beskæring af ressourcer er bestemt ikke et mål i sig selv.
Problemet med de stramme rammer er ikke, at de er stramme - men at der er for mange, og nogle gange ikke for stramme, men for uklare. Det betyder, at lederne bruger for megen tid på at forstå og oversætte rammerne og smyge sig uden om de tossede bieffekter, der er ved alle regler.
Og: Det er ikke sikkert, at de ledere, der er gode til at oversætte, og er modige, og kan smyge sig udenom mærkelige regler altid er bedst til at motivere medarbejderne og skabe værdi i kerneforretningen.
Så jeg enig med dig i, at vi ikke skal undskylde os med stramme rammer. Men prøv fx. at læse bestemmelserne som gælder jobcentrenes arbejde: Så tror jeg nok du bliver rundtosset. Det er stramt nogle steder, det er uklart andre steder, det er også helt enormt omfattende. Og det er bestemt ikke noget, der gavner kvaliteten eller økonomien.