Administrator Glem undskyldninger som ” vi vil egentlig gerne vil lave innovation. Men det er bare ikke muligt for os, med de rammer, vi har!” Der findes nemlig rigtig gode eksempler på innovation, der sker inden for faste rammer. Endda med imponerende resultater.
Men hvad er det egentlig med de rammer for innovation i den offentlige sektor? Hvorfor er det ikke de rette, passende og understøttende rammer? Og hvad mener man egentlig med ”rammer”?
Økonomien, målstyringen, vagtplanen, lovgivningen, huset… Alt dette – og mere til – nævnes som eksisterende rammer, der blokerer for innovation, når ledelsesteams giver begrundelser for, at rammerne ikke er de rette for innovation lige præcis dér, hvor de er ledere. Rammerne er altså de begrænsninger, lederne oplever; og for at der kan skabes innovation, skal rammerne ændres.
Men skal de det? Eller er det ikke lige netop det helt perfekte udgangspunkt for innovation. At rammerne er klart definerede. Snævre. Og ikke må overskrides.
Netop i kraft af – og ikke på trods af –
de 10 dogmeregler og instruktørernes kyskhedsløfte,
var det muligt at lave banebrydende film
Dogmefilmene er innovation
Et helt fantastisk eksempel på, at innovation netop skabes i kraft af meget snævre rammer er Dogmefilmene! Netop i kraft af – og ikke på trods af – de 10 dogmeregler og instruktørernes kyskhedsløfte, var det muligt at lave banebrydende film. Fordi rammerne blev så snævre og begrænsende, at det tvang alle involverede i at være kreative. Indenfor rammen.
Kan princippet fra dogmefilmene overføres til innovation i den offentlige sektor? Det vil kræve af ledere, at de 100% tilslutter sig forestillingen om, at netop de rammer, der er dem givet – er de helt rigtige rammer. Og det netop er i kraft af disse rammer, at innovation kan ske.
Prøv at følge eksemplet her: På pædagoguddannelsen i Aalborg er rammerne meget defineret af uddannelseslovgivningen og de økonomiske betingelser, som såkaldt STÅ-produktion giver. ”De bestemte faglige kompetencer skal opnås indenfor bestemt tid, og med bestemte midler.” Tillige er der en lokalaftale, der bestemmer, hvordan timeakkorden fungerer for de forskellige faggrupper af ansatte. ”En undervisningstime svarer til x antal minutter i en lærers årsnorm.” Andre offentlige uddannelsesinstitutioner har lignende rammer.
Innovationspædagoger
Alligevel er det muligt at lave en uddannelse til ”innovationspædagog” uden at ændre disse rammer. En uddannelse, hvor de studerende får en radikalt anderledes pædagoguddannelse, der kvalificerer dem til at skabe innovation i den pædagogiske sektor. Og hvor selve uddannelsen er en innovation i sig selv: alle studieprojekter foregår sammen med eksterne samarbejdspartnere: kulturinstitutioner, private firmaer, universitetet og pædagogiske institutioner – selvfølgelig uden at få tilført flere midler, ændret lokalaftale eller bøje reglerne i studieordningen.
Undervisningen foregår oftest skabende, ved at de studerende udforsker teorierne kreativt ved eksempelvis notat-battle og pictionary-skrivning; men samtidig indenfor rammerne af de strenge krav til kundskaber og færdigheder fra lovgivningen og af undervisere, der ikke har specialuddannelser i innovation.
frafaldet er under 10%, hvor gennemsnittet
for pædagoguddannelser er over 20%.
De får højere karakterer end deres medstuderende
Lavere frafald og højere karakterer
Innovation kan defineres ved at skabe overskridende merværdi for slutbrugeren. Er dette innovation? De første studerende bliver færdige som professionsbachelorer til februar. De er uhyre tilfredse med uddannelsen – frafaldet er under 10%, hvor gennemsnittet for pædagoguddannelser er over 20%. De får højere karakterer end deres medstuderende – i samme fagprøver. Pædagoguddannelsen i Aalborg får en udadvendt profil gennem projekterne. Og lærerne ser deres fag på nye måder, der skaber nye kompetencer.
Innovation er her altså i kraft af de snævre rammer – som jo deles med alle tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Forskellen er kreativitet og drivkraft. Hos underviserne, naturligvis. OG hos de ledere, der tager ansvaret for at sætte innovation på hverdagsdagsordenen; i praksis; indenfor rammerne. Ikke ved at bryde rammerne, men ved at udnytte hver tomme af rammerne på nye, værdiskabende måder.
Hvad tænker du om rammerne om dit arbejde? Er de en begrænsning for innovation – eller er de i virkeligheden de kreative benspænd, der pirrer dig til at gøre ting anderledes?
