Eiby er coach, foredragsholder, og forfatter til flere bøger om psykisk vold. Her viderebringer hun anonyme historier fra sit netværk af mennesker i klemme. Historier fra mennesker i krise, der i stedet for at finde hjælp til at komme videre, havner i en endeløs kamp mod systemet - i de offentlige instansers vold.
Dette er historie nummer to i min serie om rigtige levende mennesker, der bliver klemt i systemet.
En dreng – lad os kalde ham Jonas, har samvær hos sin far hver anden weekend. Jonas er 4 år. Jonas’ Mor er meget bekymret, fordi Jonas’ far drikker under samværet. Jonas har fortalt Mor, at faren drikker meget øl, og at far har givet Jonas øl. Jonas har fortalt Mor, at far blev meget vred på Jonas, fordi han spyttede ølet ud, fordi han syntes, at det smagte grimt. Mor har skrevet til Statsforvaltningen om sin bekymring og informeret om, hvad barnet har fortalt hende.
En aften kl. 20 sagde Mor til Jonas at det var sengetid. I det samme ringede Onkel og spurgte om han kunne gå på skype med Jonas. Mor sagde nej, fordi det var allerede så sent og Jonas skulle i seng. Men så sagde Mor, at han kunne få lov til at tale med Jonas i tlf. et par minutter og sige godnat, og Mor havde Onkel på højtaler på mobilen. Onkel spurgte Jonas om, hvordan han havde det og han svarede. at han havde det godt.
Pludselig sagde Jonas til Onkel: Jeg har været hos min far i weekenden og han var sur på mig! Jonas gentog flere gange at faren havde været sur på ham. Onkel spurgte Jonas om hvorfor faren var sur på ham, da svarede Jonas, at det fordi at Jonas havde fortalt Mor, at faren drikker øl. Mor sagde til Jonas, at det kunne hans far ikke være bekendt! Jonas sagde til Mor noget om, at faren havde været så vred på Jonas og forladt ham og løbet ud og at Jonas var alene hjemme! Men så sagde Jonas at faren ikke har drukket øl alligevel, det hele var "bare en drøm". Det tror Mor altså ikke på! Jonas sagde til Mor at han ikke ville snakke til Mor om faren og at han ikke husker. Mor sagde til Jonas at han bare skal stole på det han observerer og Mor tror på ham, men at Mor nok ikke skulle have fortalt det til "de voksne". (Mor skrev jo til Statsforvaltningen og fortalte at faren har givet Jonas øl og at far drikker øl.)
Mor spurgte ind til hvordan faren havde reageret, så sagde Jonas at den "søde" far havde aldrig gjort ham noget. Men han forklarede at han har to fædre, en sød og en slem! Den slemme faren har slået ham i maven og i ansigtet, den slemme faren er skummel og han har maske på, siger Jonas. Jonas siger at han ikke ønsker at være hos den slemme far, kun hos den søde og han ønsker at den slemme far vil dø!
Mor tror det med masken er et symbol, og Mor har jo flere gange forklaret Statsforvaltningen at faren har to personligheder. Er det ikke dette Jonas prøver at forklare hende nu?
Mor tror også at Jonas’ far har sagt til Jonas, at han ikke må sige noget til Mor - når Jonas fortæller sin onkel om sin far, har han jo overholdt det og får ikke problemer. Mor er helt lamslået af at få vide at faren slår ham og nu kan Mor jo ikke fortælle Statsforvaltningen om det Jonas fortæller, fordi faren jo straffer drengen med vold hvis han siger noget. Trolden får jo magten over dem igen.
Mor er magtesløs – hun har gjort alt. Søgt hjælp der hvor man kan søge hjælp. Gang på gang bliver øjne og døre lukket.
