Urolige elever er brandalarmer for dårlig ledelse

Velfærd

16/05/2013 13:40

Nick Allentoft

Vores lærere skal tage ledelsen på sig fra dag nr. 1. For det drejer sig faktisk kun om en ting, hvis vi vil ændre kursen i folkeskolen, nemlig ledelse. Mange urolige elever kan betragtes som en slags brandalarmer – som indikatorer for, at der er noget galt i systemet, og at noget bør ændres.

Af Niels Egelund, dr.pæd, direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet

Politidirektør Jørgen Ilum har givet mig følgende stafet: Hvordan indretter vi folkeskolen, så den – bedre end i dag – bliver i stand til at håndtere den udfordring, det er at sikre de dårligst fungerende elever den nødvendige viden og, måske ikke mindst, forståelse for de basale normer og spilleregler, der er nødvendige for at begå sig i samfundet, uden at ende i kriminalitet eller på anden måde ende som ”tabere”?

Den stafet vil jeg gerne tage op, og løsningen på problemet er ganske enkel. Det drejer sig faktisk kun om en eneste ting, nemlig ledelse – at lærerne tager ledelsen på sig fra dag nr. 1. De skal udstikke rammer for eleverne, de skal give øjeblikkelig feedback på elevernes læring og adfærd, og de skal udvise konsekvens, hvis rammerne ikke følges. Enhver, der har prøvet at opdrage en hund eller en hest, ved at det er sådan, det skal gøres. Hvis først hunden eller hesten begynder at køre rundt med sin ejer, er slaget så godt som tabt.

Når nu det er så enkelt, hvorfor står det så ikke bedre til, end vi fx har set i serien 9z møder Kina? Det er ene og alene fordi der er mange lærere, der ikke vil eller ikke evner at lede. Dem der ikke vil, mener at det er autoritært og dermed udemokratisk. Dem, der ikke kan har ikke den personlighed, der skal til, og de burde have valgt et andet erhverv, hvor man ikke til stadighed konfronteres med en gruppe elever, der med den største selvfølgelighed afprøver grænser, der er en helt naturlig adfærd.

 

Uroproblemet

Jeg har gået på seminarium i midt 1960’erne, og der lærte vi en del om, hvordan man underviser. Praktisk skolegerning, hed faget, og der var i øvrigt en del autoritet omkring det at være lærer. Det var dog først på sergentskole efter afsluttet lærereksamen, at jeg virkelig lærte hvordan man skal optræde som underviser og hvordan man skulle lede.

I 1970’erne kastede lærerne autoriteten fra sig, eleverne var dus og på fornavn med lærerne, men det gik stadig rimeligt frem til midt i 1990’erne, for elevernes forældre, der selv havde gået i skole før 1970, vidste godt, at der skulle rammer til.

I oktober 1995 fik vi en offentlig debat, startet af MF Frank Dahlgaard, om uro i skolen og den gik så vidt, at der var debat i Folketinget om uroproblemet i januar 1996. Daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen satte gang i en undersøgelse, som jeg havde fornøjelsen af at forestå, og den pegede på, hvad årsagerne til problemerne, der i øvrigt var op til syv gange så hyppige for piger som for drenge.

Forhold i hjemmet 

Den væsentligste årsagsfaktor hang sammen med forhold i hjemmet, først og fremmest sociale og kulturelle problemer, herunder problemer, der var forbundet til indvandring. Blandt forhold i hjemmet viste det sig - i øvrigt for første gang - at der var kommet en ny type af børn, ”forhandlerbørn”, ”curlingbørn” – små individualister, der havde svært ved at tilpasse sig klassefællesskabets kollektive rum, børn der i de værste tilfælde virkede helt uopdragede, formentlig fordi deres forældre som første generation i historien var opdraget antiautoritært og derfor ikke kendte ordet NEJ. 

”Uformel” ledelse

Næstvæsentligste faktor var at finde i skolen selv, i ledelsen og i lærernes samarbejde og gennemførelse af undervisningen. Problemer i skolen, hos eller blandt lærerne, og i undervisningen - det er naturligvis noget, man både kan og skal tage fat i. Her er ikke mindst en dynamisk, pædagogisk orienteret skoleledelse af stor betydning. En sådan ledelse befordrer enhed og sammenhold, og det styrker skolens omdømme i forældrekredsen og i lokalområdet som helhed. En svag og dårlig ledelse skaber klikedannelse hos lærerne, og der opstår en uformel ledelsesgruppe, som søger at styre skolen. Dårlig ledelse mærkes helt ud i yderområderne af skoledistriktet. Lærerne ved det, forældrene ved det, eleverne ved det. Der sladres, konspireres og undergraves, og det virker nærmest som om, at de mest urolige elever i nogle timer har overtaget styringen. 

Lærerpersonlighed og lærerkvalifikationer 

Det mest tungtvejende årsagsforhold inden for skolens rammer har imidlertid med lærerpersonligheden og lærerkvalifikationerne at gøre. Lærerens personlige udstråling parret med gode pædagogiske evner og ikke mindst engagement hører til de vigtigste forudsætninger for at klare eller undgå uro i skolen, og det sker gennem relationskompetence og evne til klasseledelse, som det senere blev påpeget af Nordenboe m.fl. Læreren, som føler sig nedslidt eller udbrændt kalder på problemer. Lærere skal også have viden om, hvorledes man tackler uro når den kommer – og det gør den for stort set alle på et eller andet tidspunkt. Endelig bør der være hjælp at hente, når der opstår problemer, hvor almindeligt lærersamarbejde, gensidig supervision, støtte fra skolens ledelse og fra den specialpædagogiske ekspertise, er en betydningsfuld støtte. Ideelt set skal urolige elever betragtes som en slags brandalarmer – som indikatorer for, at der er noget galt i systemet, og at noget bør ændres.

Hvordan vi vender skuden

Hvordan vender man nu den skude, som vi har set eksempler fra i 9z? Det gør man ved at ledelsen sammen med skolebestyrelsen beslutter at der skal andre boller på suppen. Så skal alle skolens lærere have et kursus i klasseledelse. Er der nogen, der ikke vil følge parolen, må de finde en anden arbejdsplads. Det er ikke så svært at fyre lærere som mange tror. Lærerne skal sammen definere skolens regler for, hvad der ikke er acceptabel adfærd og hvad konsekvenserne skal være, hvis reglerne brydes. Lærerne skal diskutere reglerne og konsekvenserne med deres klasser, og eleverne må gerne bidrage, især på konsekvenssiden. Forældrene skal informeres. 

Den nye tid kan så starte efter efterårsferien eller juleferien. Lærere er konsekvent i klassen 5 minutter før undervisningen starter, og på tavlen har de skrevet en oversigt over, hvad lektionen rummer. Ingen uautoriserede pauser undervejs. Ingen taler i munden på hinanden. Timen afsluttes med, at læreren opsummerer, hvad eleverne har lært, og eleverne skal, uanset vejret, være ude i frikvartererne.

Hader eleverne ikke at gå i skole under et sådant system? Nej, det gør de ikke. De elsker det, det er trygt og forudsigeligt, og det er faktisk lige den form for pædagogik, man kører i specialtilbud for ADHD’ere og autister. Der er faktisk ikke en eneste grund til ikke at gøre det, og det er altså tankevækkende, at lige knap halvdelen af alle danske skoleelever klager over, at de bliver forstyrret af andre elever. 

Stafetten går til Ole Juhl 

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Ole Juhl, der er leder for Dansk Center for Undervisningsmiljø. DCUM har været epokegørende for at undersøge undervisningsmiljøerne i de danske skoler og du, Ole, har stået i spidsen for udviklingen. Hvad mener du om den debat, der har været om disciplin i skolen de sidste fire uger? 

Referencer:

Egelund, N. & Foss Hansen, K. (1997): Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. København. Undervisningsministeriet.

Nordenbo, S.E., Søgaard Larsen, M., Tifkci, N., Wendt, R.E. og Østergård, S. (2008): Lærerkompetanser og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

TV2 Nyhederne: Uro i klassen plager skoleelever

Mest Læste

Annonce