Netbrugerens indre svinehund er en trussel for demokratiet på internettet

Politik

07/12/12 8:45

Benjamin Rud Elberth

Politikere bør bruge sociale medier mere. Men de gør det ikke, før vi behandler dem med respekt. Elbæk-sagen understreger, hvordan netbrugerne i Danmark truer med at vandalisere muligheden for demokratisk debat på nettet og åbenheden til vores folkevalgte.

Jeg har revset utallige politikere for ikke at bruge sociale medier og for ikke at udnytte broen ud til almindelige mennesker. Det har jeg gjort i ærgrelse over, at det demokratiske Danmark på den måde overser potentialet i, at vi i Danmark har så mange mennesker, der kan bruge internettet og rent faktisk er i stand til at deltage i debatter og inspirationsmøder over nettet uanset førlighed, alder og afstand. Men jeg kan også forstå, hvorfor politikerne står af.

Teologen Hal Kochs bog "Hvad er demokrati?" definerer blandt andet demokrati, som det at "tale sig til rette i stedet for at slås". Vi kan ikke altid blive helt enige, og ordet skal være frit: "sålænge ordet og kritikken er frie, vil der altid være grænser for, hvor fordærvet et styre man kan få. Knægtes derimod ytringsfriheden, er disse grænser skyllet bort". Da Hal Koch skrev den bog i 1945, blev der naturligt nok ikke skrevet et afsnit om, hvordan man definerer ytringsfrihed på sociale medier, og hvornår det er acceptabelt for en politiker at trykke på blokérknappen over for en besøgende på politikerens Facebookside.

Det er de seneste måneder blevet tydeligt for almindelige danskere, hvor meget politikerne egentlig skal lægge ryg til på deres sociale medier. Folk tror, at de kan skrive hvad som helst, når de sidder beskyttet bag skærmen. Det er blevet tydeligt, efter at medierne er begyndt at skildre, hvordan først Thor Möger og senere Uffe Elbæk blev behandlet på deres Facebook-sider. Men det er altså ikke noget nyt på politiske Facebooksider. Det politiske Danmark har desværre en tendens til af og til at bruge sociale medier til at sparke på folk, der ligger ned i forvejen. Vi kommer også til at se det i det Kommunal- og Regionsrådsvalg, der allerede er begyndt på nettet: Alle har en stemme og et tastatur, og det tager cirka 20 sekunder at finde den lokale kandidats kommentarfelter på Facebook. Det åbner for en verden af muligheder. Og muligheder forpligter - også til, at man som minimum kan opføre sig ordentligt.

Skal man skære diskussionen ud i pap, er der især tre holdninger: Den gruppe af mennesker, der ikke kan se noget galt i at skrive svinerier til de folkevalgte. De er totalt uden for rækkevidde og dækker sig under selvopfundne ytringsfrihedsdefinitioner om, at man må skrive alt til alle, uanset om det er racistisk, injuriererende og hadefuldt. Så er der en gruppe af mennesker, der mener, at politikerne til en vis grænse skal lægge ryg til mere, fordi de selv har valgt deres hverv, men godt kan se, når tonen kammer over. Og så er der en forhåbentligt stigende gruppe af mennesker, der begynder at se, at politikere fortjener respekt også selvom man er uenig med deres valg, deres politiske holdninger eller ikke helt forstår deres hverdag.

Da Socialdemokraterne gennemførte debat fra Folketingssalen før regeringsovertagelsen i 2011, sad der en tydelig moderator i debatten, og skrev standardsætningen ”Vi ser gerne, at du udviser respekt over for alle medlemmer af Folketinget, uanset politisk holdning, hvis du vil debattere med os her”. Det var der over en række debatter kun fire-fem stykker, der ikke kunne respektere. De måtte finde andre steder at skrive deres svinerier. Men de råbte ”censur” og ”knægtelse af ytringsfrihed” hele vejen ud, mens moderatoren virtuelt lukkede døren foran dem og ekskluderede dem af det fælleskab, der havde forstået formålet med debattiltaget. Ordet på nettet kan efter Hal Koch'ske definitioner muligvis aldrig blive helt frit.

Kære netbruger. Hank op i dig selv. Ellers får vi aldrig flere politikere til at høre hvad almindelige mennesker har af gode idéer på nettet. Adskillige politikere har ikke noget imod, at du går til stålet i debatten – men det skal aldrig være over stregen for svinagtigheder. For så gider politikerne kun at være politikere i den samtale, der foregår ansigt til ansigt bag Christiansborgs mure.

Annonce