"Vi har en rigtig god dialog med ministeren og ministeriet om at få skabt et godt beskæftigelsessystem på den lange bane. Vi har den lange kikkert på. Jeg kan frygte, at de krav, der lige nu er meldt ud, blot vil være gode på kort sigt, indtil svaghederne i netop dem vil vise sig. Jeg tvivler meget på, at der er et quick fix. Derudover må det i høj grad løses og håndteres gennem samarbejde og dialog.Godt at flere organisationer kritiserer fleks- og førtidspensionsreformen."
Sådan skrev socialrådgivernes næstformand, Niels Christian Barkholt, på Facebook i en forklaring om, hvorfor Dansk Socialrådgiverforening har valgt at stå udenfor de krav om ændringer af førtidspensionsreformerne, som 41 fagforeninger gik sammen om forleden.
Reaktionen fra Barkholt kom som optakt til en officiel udmelding fra hans forening, som nu forklarer, at socialrådgiverne i årevis har kritiseret reformen, men ser en faldgrube og nogle mangler i udformningen af det udspil som de 41 fagforeninger er kommet med.
"Eksempelvis forslaget om, at personer, som vurderes at kunne arbejde under syv timer om ugen, skal have krav på førtidspension. Vi har også tidligere kritiseret, at det i praksis er blevet for svært at få en førtidspension for borgere, der åbenlyst er for syge til at arbejde.
Men vi ser en faldgrube i at præcisere et bestemt timetal eller bruge minimumstandarder i det hele taget. For det vil dels betyde, at en person, som vurderes at have en arbejdsevne på f.eks. 7½ time automatisk stilles væsentligt ringere end en person, som vurderes at kunne arbejde 6½ time.
Samtidig frygter vi, at en fastlagt tidsgrænse på eksempelvis syv timer kan give kommunerne økonomisk incitament til at presse vurderingerne af syge borgeres arbejdsevne op over den fastsatte tidsgrænse. Vi ser i øjeblikket, at økonomi er afgørende for kommunernes tolkning af lovgivningen - og at kommunernes praksis får medhold i Ankestyrelsen. Det er stærkt bekymrende. Vi mener, at den socialfaglige vurdering skal være omdrejningspunktet for at træffe den rette beslutning for borgeren," forklarer socialrådgiverforeningen.
I et notat (vedhæftet herunder, red) redegør foreningen samtidig for 13 forslag til ændring af beskæftigelsessystemet.
FAKTA: Socialrådgiverforeningens 13 forslag til ændring af ressourceforløb, fleksjob mv. Som socialrådgivere oplever vi, at alt for mange borgere må gennem opslidende kampe med kommunen for at få den rette hjælp og ydelse, om det så er ordentlige ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Derfor har DS udarbejdet 13 konkrete forslag til forbedring af lov og praksis omkring ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. DS foreslår at:- Borgere uden realistiske muligheder på arbejdsmarkedet skal have førtidspension
- Fleksjob med få timer skal pege på et konkret arbejdsmarked, og de skal føre til progression for borgeren. Bedre mulighed for fleksjob på hidtidig arbejdsplads.
- Øget brug af revalidering
- Ventetiden i sagsforløbet skal reduceres
- Det skal være lettere for kommunerne at arbejde med ressourceforløb som en investering i menneskers liv
- Målgruppen for og målet med ressourceforløbene skal præciseres
- Ressourceforløbene skal kunne sættes tidligere i værk
- Borgerens socialrådgiver skal kunne give en anbefaling om borgerens videre situation til rehabiliteringsteamet
- Rehabiliteringsteamet skal have reel beslutningskompetence
- Der skal være tid til at tale med borgerne og til at sikre borgerinddragelse
- Ressourceforløbene skal indeholde en bredere vifte af tilbud
- Den koordinerende sagsbehandler skal styrkes
- Borgeren skal have ret til et ressourceforløb efter et sammenhængende år på kontanthjælp
