Er der to ting, som tre vidt forskellige ungdomspartier er enige om, så er det, at velfærdsstaten er blevet for stor, stærk og styrende samtidig med at den enkelte borger er blevet offer.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
“I dag må borgeren i høj grad tilpasse sig systemet. Den ældre kan komme i bad, når det passer i hjemmehjælperens minutplan. Patienten kan få familiebesøg, når det passer hospitalet. Kontanthjælpsmodtageren skal skrive ligegyldige ansøgninger, så systemet bedst kan føre kontrol,” skriver Nanna Bonde, formand for SF Ungdom, i et nyt indlæg i debatten om velfærdsstat eller velfærdssamfund.
I den blå lejr får hun opbakning af Liberal Alliances Ungdom.
“Det sociale system skal indrettes med respekt for det enkelte menneske. Vi skal hjælpe individer frem for at bygge systemer, der tvinger både borgere og ansatte til at følge bestemte kriterier og iøvrigt er så detailstyrede, at de fleste ikke kan finde rundt i dem,” skriver formanden, Alex Vanopslagh, i sit nye indlæg.
Nanna Bonde går så langt som at ønske større frihed til kommunerne.
“Magten over velfærden skal i stedet ud til folket. Helt konkret, så skal statens øremærkning af effektiv symbolpolitik, som eksempelvis antallet af bade i ældreplejen, undgås. Kommunerne og regionerne skal have større økonomisk frihed,” foreslår Nanna Bonde.
I Radikal Ungdom peger landsformand, Victor Boysen, på at velfærdsmodellen skal inkludere de mennesker og det samfund, som den er skabt af og for.
Drop berøringsangsten
“Velfærdsdiskussionen koges ofte ned til et valg mellem offentlige og private tilbud. Jeg har aldrig forstået, hvorfor civilsamfundet mases ud af den ligning,” skriver Victor Boysen, og opfordrer fagforeningerne til at spille mere med end imod.
“Der har i mange årtier været berøringsangst for at parre civilsamfundet og velfærden. Først og fremmest er man bange for at erstatte lønnet personale med frivillig arbejdskraft. Det socialdemokratiske velfærdsprojekt har gjort det svært at udfordre fagbevægelsens jerngreb om de offentlige velfærdsskabere. Men det er tid til at droppe berøringsangsten,” opfordrer landsformanden for Radikal Ungdom.
Berøringsangst finder man langt fra hos Liberal Alliance Ungdom. Her taler formanden dunder mod et velfærdssystem, der er blevet så omfattende, at ingen længere kan slippe for at modtage offentlige ydelser.
“Uanset hvor du kigger hen, så bliver det personlige ansvar modarbejdet af systemet. Der er absolut ingen nuancer, snusfornuft eller retfærdighed i vores system. Det er bygget op om, at ansvaret for dit liv er alle andres. Ikke først og fremmest dit eget. Du har valgt at leje en lejlighed, der er lidt for dyr? Skidt pyt – søg boligtilskud. Har du valgt at få børn? Bare rolig, du får børnepenge. Ryger du cigaretter? Kommunen betaler et kursus til dig. Har du haft ubeskyttet sex i en brandert? Tag til lægen – det er gratis! Din virksomhed kører ikke så godt? Søg et tilskud! Har du valgt at læse et nytteløst studie med håbløse jobudsigter? Bare rolig, de andre finansierer dine dagpenge,” skriver Alex Vanopslagh.
Find tilliden til mennesker igen
Hos alle tre ungdomspolitikere er der en mærkbar træthed overfor velfærdssystemets omfattende magt og indflydelse på den enkelte borgers hverdag. De ønsker - fra hver deres politiske position - at borgeren kommer i centrum, og systemets facade brydes ned.
“Jeg er overbevist om, at langt de fleste af os forstår, at vi selv skal betale for vores fejl og gerne vil høste frugten af kløgtige valg og hårdt arbejde. Jeg tror faktisk det vil styrke vores sammenhængskraft,” skriver formanden for LA Ungdom.
“Det er et demokratisk problem, når beslutninger om vores fælles velfærd rykkes længere og længere væk fra borgerne og centraliseres tættere og tættere på Christiansborg. På den måde mister vi ejerskabet over den velfærd, som burde være til for netop os,” mener Nanna Bonde.
“Offentlig velfærd skal ikke stå alene. Civilsamfundet skal inddrages i langt højere grad. Det er håbløst, at frivillige kræfter ofte parkeres på sidesporet. Vi skal lade den offentlige sektors helte få hjælp af civile helte – til gavn for både borgere og statsfinanser. Vi skal aktivere den civile velfærdsmotor,” skriver Victor Boysen.
