Cirkulære tvinger staten til at bruge millioner på kunst

Selv om det ikke er ligegyldigt for patienterne, hvordan et hospital er indrettet og udsmykket, er det svært at vurdere, om supersygehusene skal prioritere kunst for flere millioner, som flere supersygehuse budgetterer med.   I hvert fald ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv. 

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, kalder det et utroligt vanskeligt spørgsmål. Han henviser til begrebet helende arkitektur, som går ud på, at det kan have helende effekt, hvis du er et sted, hvor der er lys og rart at være frem for det modsatte.

- Men om det ligefrem betyder, at det er omkostningseffektivt med kunst – med et billede på væggen – der er en bid vej, siger han.   Hos Socialdemokratiet er man ikke tvivl. Kunsten skal have sin plads på de nye supersygehuse, da det kan have en "helende effekt", mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.   Hos DF synes man tværtimod, at det er helt forkert at prioritere kunst frem for eksempelvis sengepladser. Og det er et vanskeligt spørgsmål, mener også Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom på Syddansk Universitet. Særligt i dag, hvor mange patienter kun er indlagt i kort tid. 

- Man ved, at bygningsudformning betyder noget. Specielt ved længerevarende indlæggelser. Men i dag er mange indlæggelser korte, og da det er svært at dokumentere, hvad kunst betyder, så det er ikke helt unaturligt, at man nedprioriterer det.

  - Men der skal selvfølgelig være plads til kunst, men det skal være en balanceret vurdering. Hvor man venter lidt med udsmykning, så længe midlerne er små.   Ifølge Jyllands-Posten regner man med alene i Region Hovedstaden at købe kunst for over 100 millioner kroner – svarende til en procent af budgetterne.   Cirkulære dikterer linien i staten Det er det såkaldte kunstcirkulære fra 2004, der dikterer økonomien til brug på kunst i offentlige byggerier. Cirkulæret dækker statslige byggerier, og altså ikke regionernes byggeprojekter for supersygehusene. Ifølge kommunikationsafdelingen i Danske Regioner gælder ingen regler for supersygehusene.   Paragraf to i statens byggecirkulære lyder således:    "Beløbet til kunstnerisk udsmykning skal svare til 1,5 pct. af håndværkerudgifterne ekskl. moms, således som disse er opgjort i det styrende budget senest på tidspunktet for projektforslag. Der ses bort fra eventuelle udgifter i forbindelse med særlige tekniske installationer og anlæg, der går ud over ejendommens almindelige forsyning med el, varme, vand, ventilation, telefon m.v. Det beløb, som afsættes til kunstnerisk udsmykning, opføres med en særlig post under omkostninger. Håndværkerudgifter omfatter entrepriseudgifterne i byggesagsrapportens konto 19-69 og konto 90. I relation til konto 90 medtages dog kun de udgifter vedrørende terræn, som har direkte tilknytning til opførelse af bygningen, og således ikke udgifter til egentlige anlægsarbejder. Stk. 2. Bygherren kan anvende et større eller mindre beløb til kunstnerisk udsmykning på det enkelte byggeri, blot skal der afsættes 1,5 pct. af håndværkerudgifterne ekskl. moms til kunstnerisk udsmykning for alt byggeri, der er omfattet af § 1. Stk. 3. Det afsatte beløb kan anvendes til kunstnerisk udsmykning af bygherrens samlede byggeri og bygninger."   Læs hele cirkulæret her   /ritzau/redaktionen

Note: Artiklen er opdateret efter venlig henvendelse fra Danske Regioner, der oplyste at cirkulæret alene vedrører staten samt at der ingen regler er for regionernes byggerier.