Nogle kolde facts om folkeskolen: Antallet af elever er faldende, og det fortsætter de kommende år. Økonomien pr elev i skolen er forholdsmæssigt steget de senere år. Klassekvotienten er steget en anelse og skolernes størrelse er også vokset. Sidstnævnte fører blandt andet med sig, at lønposen for skolelederne vokser, hvorfor det må være rimeligt at forvente dygtigere ledere.
Mere af Nick Allentoft
Forleden fortalte landets skoleledere, at en ud af fem af deres kolleger har valgt en anden retning end de øvrige fire - det vender vi tilbage til om lidt, for her ligger kaniner og guldbarrer begravet.
Forleden indløb følgende pressemeddelelse til redaktionen fra landets Skolelederforening:
“”
4 ud af 5 skoleledere ønsker omprioriteringsbidraget VÆK
KL/regeringens kommunale økonomiforhandlinger, omprioriteringsbidrag mv. ventes at ende med en aftale eller et sammenbrud i morgen fredag.
Skolelederforeningen har i den anledning lavet lille rundspørge blandt vores 95 lokale formænd om, hvordan de vurderer skolernes økonomiske situation
Rundspørgen – se vedhæftet PDF - bekræfter desværre til fulde de bekymringer, Skolelederforeningen løbende hører om skolernes økonomi.
Det fremgår bl.a. af vores undersøgelse, og det er Skolelederforeningens vurdering, at:
- 83 % af skolelederne oplever at regeringens omprioriteringsbidrag har en NEGATIV betydning for folkeskolernes drift/skolereformen.
-
Omprioriteringsbidraget ødelægger skolernes planlægning og daglige virke – de 1 % og fremover måske 2-3 % i forlods bidrag bliver let til 5 % eller mere på skolerne.
-
Det står klart, at skoleområdet i forvejen er ramt at store besparelser, og at den økonomiske udsigt vurderes (af 58 %af vores lokale formænd) som ringe/meget ringe.
-
Besparelser og omprioriteringsbidrag bremser skolereformens implementering, så den risikerer ikke at blive den succes, der ventes.
-
26 % eller over en 1/4 af skolelederne oplever allerede nu, at de kommunale budgetter genåbnes midt i et skoleår med akutte besparelser.
-
Foreningens formand Claus Hjortdal uddyber gerne (mobil nr.)
“”
Penge er langt fra alt
Medlemmerne af den organisation, der repræsenterer vel nok en af landets allervigtigste ledergrupper, fordi de har ansvaret for at fremtidens generationer får et godt afsæt i livet rent videns- og dannelsesmæssigt, vil helst ikke af med penge. Forståeligt nok, og omprioriteringsbidraget forsvandt da også fra 2018 i økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Alligevel må skoleledernes pressemeddelelse, som iøvrigt kom nogenlunde samtidig med at omprioriteringsbidraget afgik ved døden og dermed helt uafhængigt at skoleledernes opråb, vække undren.
For nylig sagde professionsrekor Stefan Herman følgende i et interview med DenOffentlige:
“Der er ofte kun forsøg på at rejse fordringer op ad og mod nogen. Eksempelvis ser fagforeningerne knapt så tit ind ad og debatterer åbent deres egne professioner. Debatten er der af og til, men den har ikke noget stærkt fælles sprog eller nogen åbenlys tradition.”
Selvfølgelig er penge godt. Selvfølgelig skal vi investere i vores fremtid. Børnene.
Men her er en gruppe - landets over 3000 medlemmer af skolernes ledelse - som løseligt anslået hæver en samlet årlig lønsum på over 1 mia kroner for at lede en af samfundets væsentligste institutioner. Lønnen til skoleledere er iøvrigt vokset samtidig med at ansvaret, skolerne og skoledistrikterne er blevet større og antallet af ledere færre.
I det lys må det være rimeligt at forvente andet og mere end utilfredshed.
Hvad de også siger
Med pressemeddelelsen fortæller landets skoleledere dog også, at en ud af fem af deres kolleger har valgt en anden retning end de øvrige fire.
Hvad får disse tyve procent til at mene noget andet? Får de bedre opbakning fra deres kommune? Er deres skoler placeret i områder, hvor man kan få mere ud af pengene?
Eller er der slet og ret tale om, at for hver fem skoleledere, så er en af dem en dygtig leder, der leverer varen - og hvis det er tilfældet, hvad gør dem så dygtigere end de fire andre?
Skolelederforeningen spiller sig selv af banen med brok, for den har - med professionsrektor Stefan Hermans ord i en anden sammenhæng - et stort ansvar som ledere.
"Det er herfra der skal formuleres og formidles præmisser så lærere, pædagoger, forældre, forvaltning og kommunalbestyrelse ikke er i uafladeligt forhandlingsspil. Man kan - og skal nok - være evigt diskuterende, men ikke evigt usikker på kursen, som jeg oplever man er mange steder," sagde Hermann tidligere i år i dette interview om fem ting, der kan give folkeskolen ro.
Foreningen svigter sin rolle
Skolelederne har muligvis ret i at deres skoler går i forfald, hvis kommunerne helt enfoldigt overfører regeringens omprioriteringsbidrag direkte ned gennem organisationen, så også folkeskolen skal levere en procent af budgettet hvert år de kommende år.
Ingen tvivl om, at det er vanskeligt at finde en krone ud af hundrede, når det meste er bundet op i faste ufleksible poster som lønninger, undervisningsmaterialer, vikarer, administration og lignende…..
Men Skolelederforeningen svigter sin rolle, når den legitimerer 4 ud af 5 lederes ansvarsfralæggelse. Når den peger på omstændigheder uden for skolen, som årsag til at nogle skoler har det svært.
Fortæl os hvad de dygtige gør
Lad os høre, hvad de dygtige skoler gør. Hvordan de bedste kommuner formår at skabe en god folkeskole. Hvilke rammer, vilkår og forhold, der skaber landets bedste folkeskoler. Hvordan dygtige skoleledere har grebet reformen og fornyet deres skoler. Hvordan lokalsamfund og skolebestyrelser sammen med skoleledelser har skabt ny energi.
Eksemplerne er derude - det afslører Skolelederforeningens undersøgelse jo.
Uden de historier - og ja, vi hører dem engang imellem i medierne, når dygtige ledere træder frem - vil skolelederne snarere fastholde folkeskolen i en kriseklemme end bringe den ud af den.
Uden de historier vil skolelederne spille sig selv mere og mere af banen, og overlade beslutningerne til alle andre.
Uden de historier vil fremtidige beslutninger om folkeskolen både nationalt og i kommunerne ske på uoplyst og uinspireret grundlag.
Med disse historier kan debatten beriges og politikere og ledere i de kommuner, der bare flytter regeringens tryk videre ud i deres organisationer, får nogle værktøjer til at handle konstruktivt og oplyst.
Med disse historier kan dygtige skoleledere blive kulturbærere for den gode forandring - formålet med en forening for skoleledere handler forhåbentligt også om evnen til at blive dygtigere sammen.
Med disse historier bliver det utroligt vanskeligt for både Folketing og Byråd at tage flere penge fra skolen.
Kom ind i kampen.
FAKTA: Folkeskolens hovedtal
Vel er folkeskolen - ligesom resten af samfundet iøvrigt - under pres. Men den er også en institution i samfundet, som vokser og svinder med børnetallet. (du kan selv kigge nærmere på udviklingen her.)
-
Andelen af 0-6 årige er faldet 9.7 procent siden 2010
-
Andel 6-16 årige er faldet 4.9 procent siden 2010
-
Udgifter pr. elev i folkeskolen er vokset 9.6 procent siden 2010
-
Antalet af folkeskoler er faldet med over 25 procent siden 2010
-
Den gennemsnitlige skolestørrelse er steget med godt 29 procent siden 2010
-
Den gennemsnitlige klasekvotient er vokset med 6.2 procent siden 2010
-
Andelen af privatskoleelever pr. 100 elever er vokset med over tyve procent siden 2010.
