Kontanthjælp med tilbagebetaling: Så svært er det for systemet at afgøre om du har formue

Ifølge Ordnet.dk er formue "alt hvad en person, en institution, et selskab el.lign. ejer som kan værdisættes i penge." Det lyder jo enkelt, men når velfærdsmaskinen skal vurdere om en borger eksempelvis har ret til kontanthjælp eller måske kan få kontanthjælp i en periode, men så har tilbagebetalingspligt, er det knap så enkelt. 

DenOffentlige har forsøgt at finde ud af, hvad reglerne egentlig siger om en borgers formue og retten til kontanthjælp. Tag med på rejsen herunder.

Retten til kontanthjælp er betinget af formue. Derfor er opgørelsen af din formue afgørende. I et velfærdssystem, der i årtier er bygget op omkring den enkeltes rettigheder, og dermed cirkulærer og bekendtgørelser, klager og afgørelser. Altså alt andet end først og fremmest en vurdering af den enkelte borgers aktuelle behov og situation. For at finde ud af, hvad det offentlige system mener om formue er det logisk at kigge til Borger.dk først.     Ifølge Borger.dk kan man opgøre sin formue således:  "I beregningen af din formue indgår:

• indestående i pengeinstitutter
• pantebreve og kursværdien af obligationer og aktierkontanter
• værdi af bil
• ejendomsværdiværdi af andele i andelsboligforeninger
• gæld til realkreditinstitut, banker m.m.

Har du fået udbetalt en erstatning, tæller den som hovedregel ikke med i formuen. Det er dog altid en god idé at kontakte Udbetaling Danmark, hvis du får udbetalt erstatning. Hvis du får udbetalt en løbende erstatning, som du betaler skat af, indgår den i beregningen af din boligstøtte."   Formue ifølge bankerne Nordea er blevet kendte for at rådgive rige mennesker om placering af deres formuer, så her er bankens ord om, hvad formue er:    "I Nordea defineres din formue som friværdien i boligen, pensionsopsparing og opsparing i frie midler. De midler der er tilgængelige, bruges til investering. Det kan eksempelvis være penge, der står kontant på din pensionskonto eller på din almindelige opsparingskonto.

• Har du likvid formue fra 0 - 1,5 mio. kr. får du investeringsrådgivning af en rådgiver i vores filialer. 
• Har du likvid formue fra 1,5 – 10 mio. kr. er der mulighed for at få investeringsrådgivning af en rådgiver i vores Private Banking-afdelinger.
• Har du likvid formue over 10 mio. kr. er der mulighed for at få investeringsrådgivning af en rådgiver i vores Formueforvaltning."

  Hmmm, hvis du er kandidat til kontanthjælp kan ovenstående måske vendes om, når kommunen skal opstille sit rådgiverkoncept: 

• Er du ledig og banker fogeden allerede på døren, så skal du straks møde vores socialrådgiver.
• Er du ledig, men kan umiddelbart klare dig, så skal du tale med vores jobcenter hurtigst muligt.
• Er du formuende og ledig af egen fri vilje, så opfordrer vi dig til at blive frivillig ifølge kommunens medborgerskabspolitik. 

  Lidt mere om formue Ved formue forstås ifølge Wikipedia "den sum af værdier, som en person, en stiftelse, staten osv. til en vis given tid er i besiddelse af. Ved værdier forstås herved atter alle sådanne goder, der har salgs-, ɔ:pengeværdi, og ved hvis ombytning mod andre den pågældende formår at skaffe sig sine livsfornødenheders tilfredsstillelse. Uden for formueværdierne og altså ikke tællende med til vedkommendes formue falder derimod alle sådanne goder, der ikke har pengeværdi, enten fordi de som tilfredsstillende en rent individuel interesse kun har såkaldt affektionsværdi, eller fordi de som lyset og luften (retslærens såkaldte res communes) er alle tilgængelige og derfor normalt haves for intet. Ej heller kan den kapital, en person besidder i sin arbejdsevne, trods dens eminente betydning for personens økonomiske ve og vel, regnes med til hans eller til andres formue i nationaløkonomisk eller retlig forstand, da retlig ingen kan afhænde hele sin udelte arbejdskraft som sådan for bestandig til andre — den moderne samfundslære anerkender jo ikke slaveriet som institution. Derimod kan der vel i snævrere eller videre omfang erhverves krav på bestemte arbejdsydelser fra andres side, og sådanne krav tæller derfor med i den berettigedes formue og trækkes fra i den forpligtedes."   For nylig udgav Ankestyrelsen principafgørelse nr. 6-16 om uddannelseshjælp - kontanthjælp - integrationsydelse - formue - kassekredit - fast ejendom. Den viser i sin helhed, hvor komplekst det offentlige velfærdssystem er blevet, og ikke mindst, hvordan systemets mange regler bliver selvforstærkende for produktionen af nye regler. 

Følgende er direkte hentet fra Ankestyrelsens hjemmeside. Formålet er at illustrere, hvor kompliceret det bliver i velfærdssystemet, når man skal vurdere om en borger har formue.

Resumé Kommunen kan ikke yde uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis borgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt, og beløbet er indgået på personens bankkonto.   Kommunen kan dog ikke pålægge en modtager af hjælp at optage lån til forsørgelse.   En trækningsret på en kassekredit giver alene borgeren mulighed for at låne penge uden yderligere aftale med banken. En trækningsret på en kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån og kan dermed ikke anses som formue i forhold til retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.   Har borgeren anvendt et beløb til at nedbringe ikke forfalden gæld på en kassekredit, kan beløbet ikke anses for fortsat at være til rådighed. Kommunen skal derfor i dette tilfælde konkret tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten må anses for uforsvarlig økonomi. Hvis det er tilfældet, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fremtidige hjælp.   Har kassekreditten pant i en fast ejendom, som borgeren bor i, kan denne dog få indflydelse på retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis der er en meget stor friværdi i boligen.   Ved vurderingen af, om en trækningsret på en kassekredit med sikkerhed i friværdi i fast ejendom kan anvendes til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne afholde de øgede udgifter, dette vil medføre. Kommunen skal ved denne vurdering konkret forholde sig til de vilkår, der gælder for den bevilgede kassekredit. Da en kassekredit sædvanligvis kan opsiges fra bankens side med øjeblikkelig eller kort varsel, skal kommunen endvidere undersøge, om kreditten kan bevares, hvis den udnyttes systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger. Kommunen kan i denne forbindelse undersøge, om kreditten kan omlægges til et lån.   I en konkret sag havde en ansøger om kontanthjælp en uudnyttet kassekredit med en trækningsret på 10.000 kr. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke var berettiget til at medregne kassekreditten ved opgørelsen af ansøgers formue.   I en anden konkret sag havde en modtager af kontanthjælp fået udbetalt 35.271 kr. i overskydende skat. Beløbet blev indbetalt på borgerens kassekredit, som allerede var i minus. Kassekreditten var fortsat i minus efter indbetalingen. Dermed blev beløbet anvendt til at nedbringe gælden på kassekreditten. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue. Borgeren kunne derfor ikke pålægges at hæve et beløb på sin kassekredit svarende til den udbetalte formue. Kommunen skulle herefter tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi.   I en tredje konkret sag havde borgeren en andelsbolig med en uudnyttet andelskredit på 400.000 kr. Friværdiens størrelse var uafklaret. Kommunen havde indhentet generelle retningslinjer for kreditten og havde ud fra den aktuelle rentesats vurderet, at borger ville kunne afholde renteudgifterne. Kommunen havde ikke ved sin afgørelse undersøgt, om borger konkret ville kunne udnytte andelskreditten til løbende forsørgelse, uden at banken opsagde aftalen. Beskæftigelsesudvalget hjemviste sagen med henblik på en vurdering af, om der var tale om en betydelig friværdi samt til kommunens undersøgelse af, om kreditten ville kunne bevares, hvis den blev udnyttet systematisk til forsørgelse uden løbende indbetalinger.   Læs mere hos Ankestyrelsen   Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagerne principielt Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt med henblik på at afklare, om en trækningsret på en kassekredit er formue i forhold til retten til uddannelses- eller kontanthjælp, om et beløb, der er brugt til nedbringelse af ikke forfalden gæld på en kassekredit, fortsat kan betragtes som formue, og om en borger, der har en uudnyttet kassekredit med pant i en fast ejendom, som borgeren bebor, kan henvises til at udnytte trækningsretten på sin kassekredit, såfremt der er en betydelig friværdi i boligen.   2. Reglerne Det fremgår af aktivlovens § 14, stk. 1, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til en ansøger og dennes samlever, jf. §§ 2 a, og 2 b. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller eller samlevende, jf. §§ 2 a, og 2 b, 20.000 kr.   3. Andre principafgørelser Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:   O-32-98: Ansøgers parcelhus var pr. 1. januar 1997 vurderet til 800.000 kr. Restgælden i huset var ca. 110.000 kr. Kommunens afgørelse om, at ansøger på grund af friværdien i huset ikke var berettiget til kontanthjælp, havde ikke været ulovlig eller åbenbart urimelig. Der blev herved lagt vægt på oplysningen om den store friværdi sammenholdt med oplysningerne om den relativt beskedne restgæld. På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at ansøger havde mulighed for at optage lån til dækning af sine behov, uden at låneoptagelsen ville bevirke, at ansøger ville være nødsaget til at sælge sin bolig.   A-34-03: Ankestyrelsen fandt, at der i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp ikke kunne stilles krav om dokumentation for afslag på banklån. Det var således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger havde udtømt eventuelle lånemuligheder.   A-45-05: Ankestyrelsen fandt, at det måtte anses for uforsvarlig økonomi at indfri en kassekredit med en børneopsparing på et tidspunkt, hvor kassekreditten ikke var forfalden til betaling.   166-09: En borger havde ikke formue i egen bolig, der kunne omsættes til penge, idet han ikke kunne få lån i friværdien. Kommunen kunne derfor ikke afvise hans ansøgning om hjælp til forsørgelse med henvisning til, at han havde formue.   125-12: Principafgørelsen fastslår, at et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto. Disponible pengebeløb, der stammer fra lån, anses efter Ankestyrelsens praksis som formue. Afgørelsen betyder ikke, at kommunen kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse.   18-13: Hvis borgeren bor i en andels- eller ejerbolig kan kommunen ikke forlange, at boligen sælges. Kun hvis der er en meget stor friværdi i ejendommen kan kommunen henvise borgeren til at optage lån i ejendommen. Det skal således være muligt for borgeren at blive boende i sin bolig. Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om borgeren kan betale kontanthjælpen tilbage i løbet af kortere tid.   4. De konkrete afgørelser   Sag 1: (2015-4024-27446) Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 29. april 2015, som ændret den 2. juni 2015.   Vi har truffet afgørelse i møde.   Resultatet er:   • Du havde ikke ret til kontanthjælp på ansøgningstidspunktet den 13. april 2015 og i en periode frem. Det betyder, at vi er enige med kommunen i, at du havde formue, som kunne dække din forsørgelse i en periode. Vi er dog ikke enige i størrelsen af formuen.   Vi ændrer derfor kommunens afgørelse.   Kommunen vil kontakte dig med en ny beregning af, hvor længe du kunne leve af din formue.   Der var enighed på mødet.   Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på ansøgningstidspunktet den 13. april 2015 havde formue, der kunne dække det økonomiske behov i en periode.  

• Vi vurderer dog, at kommunen har opgjort din formue forkert.

  Kommunen skal derfor i overensstemmelse med den ændrede formueopgørelse foretage en ny beregning af, hvor længe du kunne leve af din formue.   Vedrørende din kassekredit  

• Vi vurderer, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue.
• Vi har derfor ikke medtaget din kassekredit på kr. 10.000 i vores opgørelse af din formue.
• Vi har lagt vægt på, at en kassekredit alene giver mulighed for at låne penge. En kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån.
• Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen efter Ankestyrelsens praksis ikke kan pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse.

  Kommunen kunne derfor ikke pålægge dig at udnytte trækningsretten på din kassekredit til at dække det økonomiske behov.   Formueopgørelse   Vi vurderer, at du havde i alt kr. 52.925,59, der kunne anvendes til forsørgelse.   (…)   Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.   Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr.   (…)   Efter Ankestyrelsens praksis anses disponible pengebeløb, der stammer fra lån, som formue. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto.   Kommunen kan dog ikke pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. Det er således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger har udtømt eventuelle lånemuligheder.   (…)   Sag 2: (2015-4024-33203) Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 19. maj 2015.   Vi har truffet afgørelse i møde.   Resultatet er:   • Kommunen var ikke berettiget til at fradrage kr. 25.271 i din kontanthjælp for maj, juni og juli 2015. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.   Kommunen skal nu tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi. Det kan betyde, at hjælpen i en periode skal ydes med tilbagebetalingspligt.   Kommunen vil kontakte dig.   Der var enighed på mødet.   Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke havde formue, der kunne dække det økonomiske behov.  

• Vi vurderer, at det var dokumenteret, at din formue i form af overskydende skat blev anvendt til at nedbringe gælden på din kreditkonto, herefter benævnt kassekredit.
• Vi vurderer, at en trækningsret på en kassekredit ikke kan anses som formue.
• Vi vurderer derfor, at din formue var forbrugt og ikke længere til rådighed.
• Vi har lagt vægt på, at du den 7. april 2015 modtog kr. 35.271 i overskydende skat.
• Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af dine kontoudskrifter, at beløbet blev indbetalt på din kassekredit, som var i minus. Kassekreditten var fortsat i minus efter indbetalingen. Dermed blev beløbet anvendt til at nedbringe gælden på din kassekredit.
• Vi har endvidere lagt vægt på, at en kassekredit alene giver mulighed for at låne penge.
• Vi har desuden lagt vægt på, at kommunen efter Ankestyrelsens praksis ikke kan pålægge en modtager af kontanthjælp at optage lån til forsørgelse.

  Kommunen kunne derfor ikke pålægge dig at hæve et beløb på din kassekredit svarende til den udbetalte formue.   Kommunen skal nu tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten med den overskydende skat kunne betragtes som uforsvarlig økonomi. Det kan betyde, at hjælpen i en periode skal ydes med tilbagebetalingspligt.   Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.   Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr.   Efter Ankestyrelsens praksis anses disponible pengebeløb, der stammer fra lån, som formue. Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt og beløbet indgået på personens bankkonto.   Kommunen kan dog ikke pålægge en kontanthjælpsmodtager at optage lån til forsørgelse. Det er således ikke en betingelse for hjælp til forsørgelse efter aktivloven, at ansøger har udtømt eventuelle lånemuligheder.   Sag 3: (2015-4024-36419) Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet din klage over X Kommunes afgørelse af 10. marts 2015.   Vi har truffet afgørelse i møde.   Resultatet er:   • Kommunen skal behandle din sag igen. Det betyder, at vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen.   Kommunen skal behandle din sag igen efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen.   Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.   Kommunen vil kontakte dig.   Der var enighed på mødet.   Begrundelsen for afgørelsen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst til, at det kunne vurderes, om du var berettiget til kontanthjælp den 1. marts 2015.  

• Vi vurderer, at der mangler oplysninger om størrelsen af din friværdi i din andelsbolig. Der mangler også oplysninger om, hvorvidt det var muligt for dig at udnytte din andelsboligkredit systematisk til forsørgelse, uden at denne ville blive opsagt af banken, eller om det eventuelt ville være muligt at omlægge kreditten til et lån, som det ville være muligt for dig at tilbagebetale sideløbende med din husleje.
• Vi har lagt vægt på, at det ikke af sagen fremgår, hvor stor friværdien i andelsboligen er, set i forhold til andelens værdi. Det fremgår alene, at du har angivet andelens værdi til 1.300.000 og at andelskreditten på kr. 400.000 ifølge de generelle betingelser ligger inden for 80 % af ejendomsværdien.
• Vi har endvidere lagt vægt på, at kommunen ikke ses at have undersøgt, eventuelt ved direkte forespørgsel til banken, om det ville være muligt for dig at udnytte kreditten systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger, uden at kreditten ville blive opsagt af banken.
• Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om vilkårene for bankens opsigelse af din kassekredit. Vi bemærker dog, at det er et helt sædvanligt vilkår for kassekreditter, at disse kan opsiges fra bankens side uden varsel.

  Kommunen skal indhente oplysninger om den aktuelle værdi af din andel samt den samlede gæld med pant i andelen.   Kommunen skal herefter vurdere, om der er tale om en betydelig friværdi.   Vurderer kommunen, at der er tale om en betydelig friværdi, skal kommunen, eventuelt ved direkte forespørgsel til banken, undersøge om det, i en situation hvor du er uden indtægt, vil være muligt for dig at udnytte kreditten systematisk til forsørgelse uden samtidige indbetalinger, uden at kreditten vil blive opsagt af banken.   Såfremt banken tilkendegiver, at dette ikke vil være en mulighed, skal kommunen undersøge, om kreditten under samme omstændigheder vil kunne omlægges til et lån.   Såfremt alene omlægning til et lån er en mulighed, skal kommunen herefter vurdere, om du vil kunne afholde de løbende udgifter til dette lån sideløbende med din husleje.   Kommunen skal herefter træffe fornyet afgørelse om din ret til kontanthjælp fra den 1. marts 2015.   Efter reglerne kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen og i visse tilfælde samleveren har formue, som kan dække det økonomiske behov.   Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., eller for ægtefæller eller samlevende 20.000 kr.   Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.   Efter Ankestyrelsens praksis kan kommunen ikke forlange, at borgeren sælger en andels- eller ejerbolig, som denne bebor. Kun hvis der er en meget stor friværdi i ejendommen kan kommunen henvise borgeren til at optage lån i ejendommen. Ved vurderingen af, om friværdien kan anvendes til forsørgelse, skal kommunen foretage en vurdering af, om borgeren vil kunne afholde de øgede boligudgifter, dette vil medføre.