Det næste cheflag over mellemlederniveau, som består af ca. 18.000 ledere som fx skoleledere, har altid haft en overvægt af kvinder, men også her er andelen steget stille og roligt, nemlig fra ca. 67 procent i 2008 til 69 procent i dag.
Samlet bestrider kvinderne to tredjedele af alle de ca. 20.800 chefposter over mellemlederniveau i kommunerne. Det skal ses i forhold til, at 77 procent af samtlige kommunalt ansatte er kvinder. I regionerne har en noget mindre del af de mange kvindeligt ansatte (79 procent af samtlige) et job over mellemlederniveau: Nemlig kun 56 procent. Og tallet har stort set ikke har ændret sig de sidste ni år. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey glæder sig over udviklingen i kommunerne: "Fagbevægelsen har gennem årtier arbejdet for ligestilling i Danmark, og sammenlignet med mange andre lande i verden har vi sikret rettigheder og muligheder for kvinder. Men vi har alligevel stadig vores udfordringer, som fx en stor overvægt af mænd i højtlønnede lederstillinger. Det er dog meget glædeligt, at det støt og roligt går den rigtige vej i kommunerne", siger FTF-formanden. Ulige løn De flere og flere kvinder på de øverste chefniveauer får dog stadig ikke helt det samme i løn som deres mandlige kolleger - selv om lønforskellen stille og roligt skrumper ind hvert år. Kvinder på allerøverste topchefniveau i kommunerne får såledeles 96 procent i løn af mænd på samme niveau. Kvinder på næste chefniveau som fx centerchefer har med 99 procent næsten indhentet mændene, mens kvinderne i det store ledelseslag lige over mellemlederne får 93 procent. "Der er er stadig lang vej til ligeløn i Danmark. Meget skyldes det kønsopdelte arbejdsmarked og for lidt fædrebarsel. Vi må derfor ikke hvile på laurbærrene, men stadig presse på politisk for at sikre reel ligestilling mellem mænd og kvinder", siger Bente Sorgenfrey. Mændene dominerer i politikDet gik kun én vej med antallet af kvindelige kommunalpolitikere op gennem 1900-tallet: op. Men siden slutningen af det sidste århundrede er andelen af kvinder i byrådene stagneret. Således har danskerne ved de seneste kommunalvalg kun besat knap tre ud af ti byrådsstole med kvindelige politikere.
- Det virker lidt, som om at vi alle sammen – provokerende sagt – er meget godt tilfredse med blot 30 procent kvinder i byrådene, siger Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.
Der er i udgangspunktet ikke noget galt i, at vælgerne får de politikere, de stemmer på, pointerer kommunalforskeren. Så hvad er problemet egentlig?
- Hvis man har en forestilling om, at vi lever i et forholdsvis kønsligestillet samfund, så virker det jo underligt, at kvinderne halter systematisk efter i kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær på kvindernes internationale kampdag.
- Mange forventede, at problemet var ved at løse sig selv. Men så gik udviklingen i stå, og det har den så været i 20-25 år nu. Så vi har en lomme i samfundet, hvor mændene stadig dominerer.
En del af forklaringen er, at færre kvinder stiller op som kandidater. Således var kun 30 procent af de opstillede kandidater kvinder ved kommunalvalget i 2013. Ikke en eneste kommune havde flere kvinder end mænd opstillet.
Danmark udgør "en nordisk bagtrop", fortæller Christina Fiig, der er lektor ved Insitut for Kultur og Samfund, Europastudier, ved Aarhus Universitet:
- De andre nordiske lande har langt større andele af kvinder i kommunalpolitik. Dels fordi de har mere fokus på ligestilling, siger hun og betegner det som "et demokratisk problem" for Danmark.
- Med lav repræsentation af kvinder er der stemmer, der ikke bliver hørt. Vi ved for eksempel, at kvinder og mænd har forskellige holdninger til velfærdsstaten. Og det udgør en ret stor del af kommunalpolitikken.
- Man kunne som et tankeeksperiment vende det om og spørge, om det ville være et problem, hvis der var 70 procent kvinder?
Med mindre der kommer et markant øget fokus på den skæve fordeling, vil kommunalvalget til efteråret også ende med en kvindeandel omkring de 30 procent, vurderer begge forskere.
- Hvis der for alvor skal ske noget, skal der flere kvinder på opstillingslisterne. Så ville vælgerne langt hen ad vejen følge med, siger Ulrik Kjær.
FAKTA / Opgørelsen operer med tre niveauer af kommunale chefer: Topchefer: Kommunaldirektører, forvaltningschefer og -direktørerer. I alt 427 personer Chefer, niveau 2: I lønteknisk sammenhæng kaldet "andre chefer", omfatter fx centerchefer. I alt 2.313 personer Ledere: Omfatter en lang række forskellige institutionsledere med skoleledere som største grupper, og fx beredskabschefer, halinspektører. I alt 18.127 personer. OBS: De ca. 7.256 kommunale mellemledere, som fx souschefer i dagtilbud er IKKE omfattet af denne beregning. FAKTA: Borgen, byråd og regioner er stadig mandsdomineret Kvinder er underrepræsenteret i Folketinget, byråd og regioner. Men der er også færre kvinder, der opstiller. I den forbindelse har Danmarks Statistik opgjort andelen af folkevalgte kvinder i Folketinget, regeringen, byråd og regioner. Ingen steder er kvinderne i overtal: Byråd Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var færre end tre ud af ti valgte byrådsmedlemmer kvinder. Det var det samme billede ved valgene i 2009 og 2005. Der er også færre kvinder, der stiller op til byrådene. 30 procent af kandidaterne er kvinder. I 13 ud af de 98 kommuner var færre end hver femte byrådsmedlem en kvinde. I 39 kommuner var andelen mellem 20 og 30 procent. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal: i Gentofte og Hillerød. Folketinget Folketinget har altid bestået af flere mænd end kvinder. Siden årtusindskiftet har andelen af kvinder ligget stabilt lige under 40 procent. Ved valget i 2015 var andelen 37,1 procent. Siden slutningen af 1980'erne har andelen af opstillede kvinder til Folketinget ligget omkring 30 procent. Ved valget i 2015 var 31,3 procent af kandidaterne kvinder. Regeringen Samtlige danske regeringer gennem tiderne har haft flere mænd end kvinder. Tættest på kønslighed var statsminister Lars Løkke Ramussens (V) regering i 2009. Med otte kvindelige ministre mod 11 mænd var andelen 42 procent. Regioner Under 40 procent af de valgte til regionsrådene var i 2013 kvinder. Mest skæv var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 ud af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland er kvinderne derimod som det eneste sted i overtal. Her var 22 ud af 41 medlemmer kvinder. Kilde: Danmarks Statistik. /ritzau/