Danske Skoleelevers formand giver et indblik i fremtidens skoledag og folkeskole - fra elevernes perspektiv
Danske Skoleelevers formand giver et indblik i fremtidens skoledag og folkeskole - fra elevernes perspektiv

Den nye skoledag

Politik

23/9/14 11:04

Suleman Haider

Skoleelevernes formand, Miranda Wernay Dagsson, giver os et indblik i, hvordan skoleelevernes selv ønsker, at deres folkeskole skal være. En folkeskole, hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes valg - og interessefrihed fremfor top-styring. En folkeskole, hvor eleverne får mulighed for at sætte mål for deres læring - og tid til fordybelse. En folkeskole, hvor eleverne får medbestemmelse på den nye skoledag og føler, at de er en del af et fælleskab.

Jeg sad, umiddelbart før jeg gav mig i kast med dette, og læste Claus Hjortdals indlæg. Og jeg kunne mærke, at han har fat i mange af de rigtige visioner for folkeskolen, som i den grad trænger til en visuel opdatering, der passer bedre til elever anno 2014 og fremefter. Noget vi i høj grad føler reformen er med til at lægge rammerne for.

Og med rammer mener jeg selvfølgelig de undervisningsmæssige rammer, for er der én ting vi har taget med os fra en studietur i USA, så er det, at en ændring af folkeskolen ikke sker ved at bygge ekstra kvadratmeter. De fysiske rammer skal selvfølgelig være i orden, men det er blot en del af vejen mod en bedre skoledag.

Fokus på elevens virkelighed og motivation

Vi ønsker en skole, hvor eleverne trives sammen og hver for sig. Vi vil gerne opleve en virkelighed, hvor den enkelte elev får den vejledning og hjælp, man skal have – hvor eleverne kan få lov til at sætte målsætninger, planlægge og reflektere over deres skolegang. Vi ønsker, at alle elever kan få vejledning, hvis de er udfordret socialt i klassen eller i hjemmet gennem en aktiv kompetent AKT-vejleder, der er synlig på skolen.

Vi vil gerne skabe en virkelighed, hvor alle elever er motiveret til at gøre deres bedste. En skole, hvor eleverne kan sætte mål for, hvad man vil opnå og reflektere over disse efterfølgende. En skole med mulighed for at få hjælp i en fagcafe (lektiecafe) eller få lov til at fordybe sig i et emne. En skole, der giver rum til, at eleven med sin lærer kan udforme skoledagen, så den passer til den enkelte elevs behov. En skole, hvor alle elever føler, at vi er et fællesskab.

En skole, hvor eleverne får medbestemmelse i arbejdet og arbejdsmetoden. En skole, der giver mulighed for at arbejde projektorienteret og fordybe sig i et emne over en længere periode. En skole, der tilbyder eleverne valgfag, der fanger deres interesse og skaber motivation, så eleverne får lyst blive så dygtige, som de kan.

Studietur til USA og politisk oplæg 

Og som Claus meget rigtigt nævner i sit blogindlæg, har vi i DSE lavet et politisk oplæg, der tager udgangspunkt i en studietur til USA og Canada. Her blev vi meget klogere på mange af reformens muligheder – og ikke mindst udfordringer. For man bliver ikke altid klogere af at kigge sig selv i spejlet, sommetider kræver det en tur ud i verden for at få nye ideer og ny inspiration.

Det var årsagen til, at vi i april tog over Atlanten for at hente inspiration, indenfor de rammer folkeskolereformen har givet os. En tur, der overbeviste os om, at med den rette kampgejst er mulighederne for den gode skoledag indenfor rækkevidde.

I USA oplevede vi skoler, der vil få selv Christine Antorini til at råbe efter kæft, trit og retning. Skoler der har taget valgfriheden og elevinddragelsen til sig, så kompromisløst, at der ikke fandtes fundamentale ting som skemaer, faste klasser eller fast pensum. Skoler som ganske vist ligger meget langt fra, hvad vi kender i Danmark. Derfor ville det nok også være umuligt at kopiere den amerikanske eller canadiske model indenfor de danske rammer og normer - men inspiration kunne der hentes. Inspiration i massevis.

Seks konkrete anbefalinger

De erfaringer, vi har med fra udenlandsturen, er i det efterfølgende omsat til 6 konkrete anbefalinger, der beskriver, hvordan vi mener, man kan bruge erfaringerne fra skolesystemerne på den anden side af Atlanten til at skabe forandring i kommunerne og på skolerne. 

1. Eleverne skal gives mulighed for at følge deres egen progression og lærerens mål for undervisningen. 

2. Skolerne skal satse mere på tværfaglige emnearbejder, der strækker sig over længere perioder, og er en del af den almindelige undervisning. Det skal ikke bare være almindelige projektopgaver eller emneuger. 

3. Virksomheder og andre undervisningsinstitutioner skal i højere grad være med til både at planlægge, men også afholde valgfag, så det ikke kun er skolens fastansatte personale, der står for dette. Dette vil være med til at sikre et mere varieret og interessant udbud af valgfag, hvilket vil medføre, at alle elever kan finde noget, de finder interessant. 

4. Adfærd, Kontakt og Trivselslærer (AKT-lærer) funktionen på skolerne skal opprioriteres, så det sikres, at eleverne undgår at stå alene med deres problemer og har et sted, de kan søge hjælp og vejledning. 

5. Hjælp med faglige opgaver for de elever, der har svært ved at få hjælpe hjemme, skal opprioriteres. Dette på skal gøres med det formål, at alle elever har lige mulighed for at tage del i undervisningen. 

6. Vi vil gerne skabe sammenhold og engagement på skolen og give eleverne overblik over, hvad der egentlig foregår på deres skole og mulighed for at engagere sig. Særligt fokus her vil være at skabe tillid og trivsel på skolen gennem fællesskab og inddragelse. 

Stafetten går til

Vi vil gerne videresende stafetten til formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), med følgende spørgsmål:

Hvordan vil man på kommunalt plan sørge for at målene for reformen, ikke bare er noget man snakker og drømmer om, men at de rent faktisk bliver realiseret? Hvordan planlægger kommunerne at inddrage eleverne i processen, så beslutningerne kan komme dem, det egentlig handler om, til gode?

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.