Af Henrik Kagenow, Direktør, Welfare Tech
Tak til Troels Bierman Mortensen fra Daintel for stafetten og til spørgsmålet, hvordan skaber vi flere succesfulde velfærdsteknologiske virksomheder som Daintel, der kan bidrage til væksten, effektiviteten og velfærden i Danmark.
Jeg ser særligt to forhold som er væsentlige.
Det ene er det offentlige-private samarbejde, som vi på få år er blevet meget bedre til i Danmark. I Welfare Tech oplever vi en stor interesse for det offentlige-private samarbejde fra både de offentlige og især private medlemmer. Det afspejler sig i den stærkt voksende medlemstilvækst af private virksomheder og indikerer, at virksomhederne har en stor interesse i at skabe innovation inden for området. Selvfølgelig for egen vindings skyld; for at tjene penge og skabe forretning på kortere eller længere sigt.
Men det kan være svært for begge parter at identificere de rigtige samarbejdspartnere, som kan løfte et givet projekt i den rigtige retning. Det hjælper vi dem med i Welfare Tech. Både når det gælder en-til-en kontakt til med relevante brugere og kompetencepersoner, kontakt til leverandører med specifikke teknologier eller til nøglepersonerne i de offentlige organisationer, og når det gælder dannelse af egentlige konsortier, hvor flere virksomheder samarbejder om udvikling og salg af produkter og services.
Danmark har unik fordel
Når vi taler offentligt-privat samarbejde er vores hovedfokus at skabe business innovation. At samarbejdet genererer nye forretningsmuligheder for det private erhvervsliv og skaber nye produkter, som kan eksporteres og bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, og derved skabe finansiering til det gode sundhedsvæsen, som vi alle ønsker.
Vi bruger det danske hjemmemarked som platform til innovationen og udviklingen af nye løsninger. Vi har en unik fordel i Danmark, fordi vi har et sammenhængende offentligt system, som er koncentreret i et net af hospitaler, institutioner, kommuner og videncentre. Det gør det på mange måder nemmere for virksomhederne at komme ind og udvikle sammen med de offentlige fagpersoner sammenlignet med vores udenlandske kolleger. Men samtidig skal vi passe på ikke at blive så sektorspecifikke i vores innovation, at de nye produkter og services ikke har kommerciel højde i forhold til eksportmarkederne, hvor strukturerne måske er helt anderledes.
Det bringer mig til mit andet punkt: Vi skal have et større fokus på ”demand driven” innovation (efterspørgselsdreven), som tillæg til ”user driven” (brugerdreven) innovation.
Brug for ny tilgang til innovationen
I Welfare Tech har vi været tæt på user driven innovation gennem de mange projekter vi er involveret i. Jeg fornemmer, at der begynder at være et klart behov for at tale mere om demand driven innovation, hvor efterspørgslen kommer fra dem, som skal købe og finansiere løsningerne, og ikke så meget fra patienten eller brugeren. Lidt provokerende kan vi kalde det den betalerdrevne innovation.
Med user driven innovation risikerer vi at få projekter for projekternes skyld, uden egentlige kommercielle afsætningsmuligheder. Demand driven innovation skaber projekter for driftens skyld. Her kigger vi på implementering og egentlige driftsmæssige forbedringer. Det handeler om ordre og leverancer. Og det er interessant for virksomhederne. De er naturligvis også interesseret i at være med i projekter, hvor de kan få del i støtteordninger som medfinansierer deres innovationsarbejde. Men de er i langt højere grad interesseret i konkrete ordrer og aftaler, der har med idriftsættelse og egentlig drift at gøre. Det er en utrolig vigtig pointe. For der er ingen, som er interesseret i innovation, der ikke har noget med driften at gøre.
Kommunerne har en vigtig rolle
Og når vi taler drift i sundhedssektoren i Danmark i dag, må vi også kigge på kommunerne, som varetager stadig flere sundheds- og plejeopgaver. Der er ikke tale om et lukket system, men et intersektorielt system, hvor kommunerne spiller en væsentlig rolle for de sundhedsydelser, der skal leveres. Kommunerne har derfor også et udtalt behov for at få implementeret ny teknologi, der høster driftsgevinster og gør behandling af patienter (borgere) i eget hjem nemmere.
Et projekt, der adresserer dette er Paitient@home, Danmarks største strategiske platformsprojekt inden for feltet. Her udvikler offentlige og private parter sammen teknologier, som muliggør, at patienter kan udlægges i eget hjem og motiveres til at tage ansvar for egen sundhed og behandling uden at gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen og patientens tryghed.
Teknologisk Institut og Welfare Tech arbejder målrettet med at øge antallet af involverede virksomheder i projektet fra de oprindelige 27 til et mål på 500. Virksomhederne får mulighed for at anvende forskningsresultater i udvikling og innovation af nye konkrete produkter, og sammen med hinanden og offentlige parter skabe egentlige kommercielle successer.
Husk eksportmarkederne
Welfare Tech bistår også virksomhederne i at udvikle ud fra en demand driven tankegang og fra start tænke eksportmarkederne ind i innovationsarbejdet. Her er det vigtigt ikke at tænke sektoropdelt og skelne mellem hospital og kommune, da disse grænser ikke eksisterer på alle markeder, men i stedet udvikle ud fra behovet i de systemer, som vil spare penge. Et hospitalssystem som fx Kaiser Permanente i USA, der strækker sig fra de helt tunge hospitalsbehandlinger og ud til borgere i eget hjem, tænker i helhedskostoptimering, mens vi i Danmark typisk tænker i sektoropdelt kostoptimering. Hvis systemet ikke arbejder med det, så låser vi os her hjemme fast på nogle leverancer, som slet ikke kan bruges i en eksportsammenhæng.
Derfor er samarbejdet mellem aftagerne i den offentlige sektor og de private virksomheder og ikke mindst mellem kommuner og hospitaler vigtig.
Stafetten går til...
Derfor sender jeg stafetten videre til Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune.
Med et stærkt engagement i løsningen af opgaverne for fremtidens borgere, også som patient i eget hjem, med klar prioritering af samspillet med private virksomheder i praksis, som fx i projektet Next Step Citizen, står Arne godt rustet til at svare på spørgsmålet:
Hvordan ser efterspørgslen på velfærds- og sundhedsteknologiske produkter og services til borgere i eget hjem egentligt ud, og hvilke konkrete leverancer fra virksomhederne er næste skridt?
