Facebook-gruppe er en falliterklæring for velfærdssystemet
Facebook-gruppe er en falliterklæring for velfærdssystemet

Facebook-velfærd er en falliterklæring

Velfærd

22/8/13 8:15

Huset Zornig

Velfærdsservicen i Danmark lever ikke i sig selv op til dens sigte, når den går hen over hovedet på dem, som har mest behov for, at benytte sig af den.

En masse socialrådgivere er gået sammen og har lavet en facebookgruppe, hvor private kan give ud af ting og sager direkte til socialt udsatte. Facebookgruppen ”Ting bortgives til udsatte” er en slags privat velfærdsforum for socialt udsatte. Det kan være til folk, der ikke har råd, men det kan også være til folk, som har angst og ikke tør forlade hjemmet, eller som har en anden form for psykisk eller fysisk handikap. Det er altså mennesker, som det offentlige velfærdssystem skal tage sig af. Men alligevel føler socialrådgiverne sig altså nødsaget til, at tage sagen i egen hånd.

Her ser jeg et klokkeklart eksempel på, hvor vanskeligt det er at få den hjælp, som man har brug for som socialt udfordret i det danske velfærdssystem. Administrationen er enormt træg og den slider på de udsatte, som måske i forvejen ikke kan overskue hverdagen. I mange tilfælde, giver de simpelthen op. For eksempel tager det, som formand for Socialrådgiverforeningen Majbrit Berlau skriver på sin twitterprofil, op til 11 måneder at få behandlet en ankesag for en kontanthjælpsmodtager.

Et tungt og bureaukratisk administrativt system taber simpelthen velfærdsånden på gulvet, og formår kun at hive de borgere med, hvor tingene i forvejen fungerer. De borgere, som kan overskue at bestille og bruge et nem-id og en bankkonto. Og det er lige præcis sådanne ting, som de borgere, der har brug for hjælp, kan have svært ved.

Derfor mener jeg, at denne nye facebookgruppe først og fremmest er et bevis på, at der er noget, som ikke er godt nok. Velfærdsservicen i Danmark lever ikke i sig selv op til dens sigte, når den går hen over hovedet på dem, som har mest behov for, at benytte sig af den. En falliterklæring for velfærdssamfundet. Samtidig er facebookgruppen i sig selv et beundringsværdigt initiativ og er et flot eksempel på demokrati, på hvordan mennesker går sammen og får ting til at lykkes.

Læs også: Facebook overtager velfærdsopgaver

Men hvad gør vi så med alle de her socialt udsatte, som mister fodfæstet i velfærdssystemet? Vi må i højere grad tænke i løsninger, der fungerer på deres præmisser, og ikke middelklassedanmarks. Enkle, praktiske løsninger, præcis som socialrådgiverne gør, når de tager sagen i egen hånd. Digitalisering er godt for meget, men ikke, hvis brugerne ikke kan følge med. En direkte udveksling af ydelser til socialt udsatte er i det her tilfælde en mere effektiv måde at møde de svageste borgeres behov på. Ligesom dengang man havde fysiske udbetalingskasser på kommunen.

Det er også et af mine krav i Stemmer på Kanten, valgkampen for socialt udsattes politiske indflydelse, at vi skal have den direkte udveksling af ydelser tilbage. Vi vil have fysiske kasser og nemme løsninger, så alle, der er udfordret på enten fysisk eller psykisk vis, har en chance for at være med.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.