Professor vil have nyt lederskab

Ledelse

28/10/13 9:17

Lederskabsreformationen

"Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Det præger hele vores ledelses- og styringssyn," skriver professor Preben Melander, der drømmer om en folkebevægelse for nyt lederskab.

Samfundet prioriterer de værdier og arbejdsfunktioner, der kan sættes i system, som er logiske, operationelle og målbare. Men styring er ikke så simpel og logisk, som vi ofte tror.

Fremtidens lederskab må, hvor det end udøves, have til opgave at mobilisere, motivere og understøtte aktørernes skjulte kreativitet og sociale relationer på tværs af samfundets og organisationers niveauer, specialer, siloer, fagkulturer, normer og idealer. Dette kræver en radikal fornyelse af demokratiet, ikke kun på samfundsniveauet, men måske især lokalt ude på de udførende arbejdspladser.

Moderniseringsprogrammet addon

30 år med moderniseringer

Se vores interviewserie med centrale beslutningstagere.

Læs alle artikler her 

 

Skal og kan styringsteknologier sætte dagsordenen for samfundets udvikling og menneskers udfoldelse? Skal New Public Management fortsat dominere som styringsfilosofi? 

Vort samfund befinder sig midt i en dramatisk social, politisk og økonomisk omvæltning. Vi står i et politisk skisma mellem modstridende værdihensyn, såsom: Velfærdssamfundets bevarelse op mod fortrængningen af det reelle folkestyre, konkurrencestatens krav om nytteorienteret og ensrettet produktionsadfærd op mod menneskers intuitive livsudfoldelse, trivsel og kreative samspil. Forbrugersamfundets åndløse materialisme og vækst og pres på naturen op mod kultursamfundets immaterielle værdier og skjulte sociale vækstmuligheder.

Vores samfund er stadig præget af et vanebaseret ledelsessyn funderet i statsteoriens klassiske styringslogik. I vort mangfoldige, fragmenterede, komplekse og grænseløse kundskabssamfund har vi imidlertid brug for at opfinde alternative bæredygtige og mere balancerede lederskabsideer. Fremtidens samfundslederskab bør gøre op med statsteoriens dominerende overordnede og ensidige styringsrationalitet for at kunne adressere alle disse udfordringer.

Lederskabsreformationen er en bevægelse, som kritisk men konstruktivt stiller spørgsmål til de grundlæggende tendenser og trends, som præger vores globale interessesamfund. Lederskabsreformationen forholder sig kritisk til de globale markedskræfter, finanscentre og mediepåvirkninger, som i disse år politisk koloniserer vores samfunds meningsværdier, kulturudvikling, magtfordeling og menneskesyn. Vi har skabt et samfund, hvor vi har overladt vores eksistens og udfoldelse til staten og dens institutioner, og hvor den offentlige sektors bureaukrater, eksperter og deres teknologier og økonomiske rationaler styrer vores livsværdier, udfoldelsesmuligheder og fremtidsperspektiver.

På den måde har lederskabsreformationen et interessefællesskab med den nye protestbevægelse Tag faget tilbage og den sociale modstandsbevægelse Klemt, som DenOffentlige.dk har omtalt af flere omgange.  

Konkurrencestaten

Konkurrencestaten har sat dagsordenen for vores fremtidsvisioner. Borgerne skal målrettes, trænes og styres ud fra statens politiske og økonomiske ambitioner. Borgerne skal organiseres og institutionaliseres til, at staten kan leve op til det globale konkurrencesamfunds økonomiske spilleregler. Hvis vi åbenbart ikke underkaster os dette regime, kommer vores materielle velstand og velfærd ifølge systemets eksperter i alvorlig fare. Derfor indfører vi en statsstyret skole, hvor vore børns liv, udvikling og karriere sættes i system. Heldagsskolen, undervisningsplaner, evalueringssystemer, benchmarkingkontrol (PISA-tests) etc. skal sikre, at statens krav er under kontrol. Staten er blevet ejer af menneskers liv, frihed og tankesæt. Hele vores kultur og dannelsesliv er blevet koloniseret ud fra statens økonomiske politik.

Men skal vi som frie borgere, producenter og mennesker acceptere denne indoktrinering, blot for at bevare vores materielle overflod? Der må være andre muligheder for samfundsskabelse som magthaverne har overset. Alle politikere – røde som blå – er ”styret” af den samme materialistiske og markedsbaserede konkurrencefeber, hvor statens økonomistyring er blevet et mål i sig selv og har sat de demokratiske værdier i anden række. Denne ensrettede statsmodel må vi nødvendigvis tage op til debat og forstå dens åbenbare som skjulte konsekvenser.

Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse.

Statens rationelle styringsregime og dets konsekvenser

Statens kortsigtede effektivitets- og præstationssyn styrer ikke kun menneskers daglige arbejdsliv, opmærksomhed, tidsanvendelse og tankesæt. Den præger også hele vores ledelses- og styringssyn. Samfundet prioriterer de værdier og arbejdsfunktioner, der kan sættes i system, som er logiske, operationelle og målbare.  Men styring er ikke så simpel og logisk, som vi ofte tror.

For organisationers mission, produktion, kapabilitet og ressourceanvendelse er mangfoldig og kompleks og har flere mål, end vi umiddelbart evner at forholde os til. I princippet har organisationer ikke mål, men det har derimod de mange interessenter, som organisationer består af.

Vores arbejdsliv er på denne måde præget af og organiseret i spændingsfelter mellem modsatrettede interesser, hensyn, myter etc. Et samfund er i praksis ikke beriget af simpel rationalitet, men uklarhed, usikkerhed og uvidenhed, og uendelige muligheder. Det er op til os selv, dig og mig, at opsøge, forstå og kæmpe for andre muligheder. Der findes flere veje til velfærd end den som vi kan få øje på med den nuværende opfattelse af rationalitet. Problemet er, at det sikre, simple og kendte har en enorm tiltrækningskraft på flertallet af mennesker. Men netop denne simple tilgang resulterer i stagnation, meningsløshed og demotivation.

Selvom styringen er svær at forankre, forsøger vi alligevel at lade, som om vi kan håndtere virkelighedens og fremtidens uklarhed gennem styringens rationalitet.  Men ofte ser vi, at de centrale styringstiltag blot øger kompleksiteten i samfundet og presset på aktørerne ude i praksis og vi ser en skizofren verden, præget af manglende helhed, modstridende regimer og styringstiltag, ledelsesmæssig fragmentering, fremmedgørelse og distance.

Har ledelsesforskningen nogen bud på styringens meningsløshed?

Styringens irrationalitet, meningsløshed og absurditet har ledelsesforskningen ofte illustreret, dog tilsyneladende uden at det er blevet taget alvorligt, og uden at magthaverne har gjort noget alvorligt ved de bagvedliggende problemer.  Men hvorfor er vi så trofaste overfor dette rationalitetssyn?

Det er, fordi vi er låst fast og tryllebundet af et bestemt syn på samfund, organisationer og ledelse. Den rationelle ”rigtige” succesrige organisation må ud fra denne optik handle ud fra effektivitetens instrumentelle logik, økonomiens simple bundlinjer og samfundets institutionelle og legale normer. Jamen, er der da ikke nogen, der tør sige stop, fordi de forventede resultater udebliver og gør indsatsen af ressourcer irrationel? Det sker ikke, fordi vi mere tror på fremtidens ideer end på det, vi kan se som den skinbarlige praktiske virkelighed.

Det værste ved denne indbildning er, at dens tilstræbte rationalitet i virkeligheden begrænser vore reelle muligheder for at handle rationelt og etisk troværdigt. Håbet om fornyelse og troen på fremtiden bevirker, at vi lader os blænde og forføre af fiktionen og retorikken og glemmer at handle på virkelighedens vilkår. Og det fører til irrationalitet, tiltagende apati, mindre innovationskraft og kontraproduktiv adfærd.

Styringens rationalitet og evidens må erstattes af lederskabets refleksion og emergens

Hvis vi gennem lederskabet skal reparere på styringens og innovationens irrationalitet, kan vi ikke overlade det til vores repræsentative demokrati og nuværende styringsteknologi at forny samfundet, fordi det bygger på fortidens politiske strukturer, som er indbygget i de eksisterende styringsformer og teknologier.

Hermed skabes blot nye urealistiske forventninger og håb om, at rationaliteten, der er indbygget i markedet, bureaukratiet og demokratiet, er tilstrækkelig til at løse vore tiltagende samfundsproblemer.

Vi har brug for et alternativt lederskabsparadigme funderet hos samfundets medejere

Sammenfatningen af denne kritiske vurdering af styringens alment forestillede rationalitet, den simple og forførende reformideologi og fremtidshåbets stabiliseringseffekt fører frem til behovet for et alternativt lederskabssyn med fokus på mennesker i et bæredygtigt samfund. Her skal tages afsæt i samfundets medejere og deres oplevede virkelighed og kreative sociale fantasi.

Lederskabet må derfor, hvor det end udøves, have til opgave at mobilisere, motivere og understøtte aktørernes skjulte kreativitet og sociale relationer på tværs af samfundets og organisationers niveauer, specialer, siloer, fagkulturer, normer og idealer.

Hovedideen for processen er ”den konstruktive kakofoni”, dvs. et åbent mangfoldigt univers, hvor de forskellige værdisyn mobiliseres og orkestreres konstruktivt i tværgående dialogprocesser (f.eks. gennem åbne tværgående debatfora, eksperimentarier, kollaboratorier etc.). Dette kræver en radikal fornyelse af demokratiet, ikke kun på samfundsniveauet, men måske især lokalt ude på de udførende arbejdspladser.

Lederskabsreformationen må skabes nedefra gennem en folkelig debat

En reformation af samfundets lederskab tænkes udbredt, mobiliseret og forankret gennem en åben samfundsdebat og en bred folkelig bevægelse, som vi har kaldt ”Lederskabsreformationen”. Den lader sig ikke forankre med staten som drivkraft, fordi man ikke kan forvente, at grundlæggende samfundsforandringer kan udtænkes og skabes gennem det politiske system som i forvejen sidder på magten.

Samfundets ondartede problemer er ofte kendetegnet ved stor kompleksitet, fordi de er systemfikserede, forheksede og ustyrlige. Processen skal derfor så vidt muligt involvere alle samfundsejere og have en solid fælles platform i det lokale involverende og dialogbaserede demokrati.

Hvad kan du og jeg gøre for at skabe fremtidens bæredygtige samfund?

Udfordringen bliver at mobilisere og involvere alle ildsjæle i lederskabsprocessen. Nogle af de centrale spørgsmål, som vi bør stille os selv, er derfor følgende:

Hvor ser du de grundlæggende muligheder og barrierer for et bæredygtigt samfundslederskab (f.eks. set i lyset af det globale samfund, den danske model, din egen branche/sektor, din lokale organisation, din egen arbejdsplads etc.)?

Hvilke overordnede og grundlæggende samfundsværdier og perspektiver, mener du, skal lægges til grund for reformationen?

Hvordan skal magten og friheden afvejes, mobiliseres og fordeles som drivkræfter for processen?

Hvordan kan du selv, dine kolleger og din egen organisation med jeres kultur, faglighed, etik, idérigdom, roller og ambitioner bidrage kritisk konstruktivt til processen overalt i samfundet?

Hvordan kan I bringe jeres erfaringer videre til andre udenfor jeres kreds, således at energien, ejerskabet og entusiasmen kan udbredes ud over jeres lokale arbejdsmiljø?

Hvilke støtteprocesser vil være væsentlige for at mobilisere og forankre omkring processen og dens fremdrift etc.?

Du kan løbende følge ”reformationen” på netmediet DenOffentlige.dk, hvor forskningsresultater, debatindlæg og dialogaktiviteter publiceres løbende. Du kan også melde dig ind som aktiv deltager på netadresserne: www.forstyr.dk eller www.cvl.dk. Så vil du løbende få information om lederskabsudviklingens ideer og perspektiver. Held og lykke på den lange rejse.