Kerneydelsen - hvad er det?

Ledelse

12/3/13 9:02

Leon Lerborg

Forleden var jeg til et møde. Det var til en debat om FFUKs (Foreningen for Udviklingskonsulenter) nyligt offentliggjorte tre trendenser for 2013. En af trendenserne er "præcisering af de kommunele kerneopgaver".  I den anledning var jeg først og fremmest optaget af en præcisering af, hvad pokker der egentlig menes med "kerneopgaver"? Kan man definere dem?
Det slog mig, at man med udbytte kan skelne mellem tre definitioner, som har rumsteret rundt gennem tiden. Dem gengiver jeg kort nedenfor.    1) Outsourcing af perifere opgaver   Den første forståelse af, hvad kerneopgaver er, dukker op i 80'erne, hvis jeg ikke tager fejl. Det er i forbindelse med den tids fokus på oursourcing - eller udlicitering, som det hedder i den offentlige sektor. Budskabet var: Alt andet end kerneopgaver bør outsources. Det giver den mest effektive virksomhed.   Baggrunden var de store koncerner, der var opstået i den private sektor. Koncerner er store foretagener, der består af en række forskellige virkomheder, der producerer noget, der ikke nødvendigvis har ret meget med hinanden atgøre. Fx når vores hjemlige Mærsk-koncern både sejler containerskibe og driver supermarkeder.   Disse koncerner havde ofte foretaget vertikal integration. Dvs. de havde ikke alene købt nye forretningsområder til (fx. supermarkeder), men også opkøbt en lang række underleverandører - evt. i flere led. Fx leverandører af kasseapparater eller ostekiks.   Figuren nedenfor illustrerer de tre typer af opgaver, man bør overveje at outsource i koncerner. De hvide bokse illustrerer enheder med kerneopgaver, mens de sorte illustrerer enheder, der har opgaver, som kan outsources.   Der er for det første (A) tale om, at man med udbytte kan outsource opgaver, der er overtaget fra underleverandører eller som man selv har udviklet. Fx. en fabrik, der producerer flyttekasser for et flyttefirma.   For det andet (B) bør man overveje at skille sig af med de virksomhedsgrene, som man ikke har forstand på. I stedet skal man beholde dem, hvor der er noget synergi. Fx hvis man samtidig sejler med containserskibe og administrerer containerhavne.    For det tredje (c) bør man overveje at oursource administrative opgaver - it, økonomi m.v.     Denne outsourcing-problematik kender vi især fra New Public Management, som stammer fra samme tid.   2) Fokus på frontpersonalet   En anden forståelse af begrebet kerneopgave opstår i 00'erne. Det er en forståelse, der baserer sig på et krav om, at der skal fokuseres på frontpersonalet og de institutioner, der leverer opgaverne til borgerne. Alt andet skal indrette deres aktivitet derefter - og det bliver især til en bred afbureaukratiseringsdebat, som også er koblet til en diskurs om, at man bør have tillid til frontpersonalet og ikke belemre dem med alverdens kontrol og mistillid.   Problematikken er illustreret med figuren nedenfor, hvor det igen er de sorte kasser, der er de problematiske, mens de hvide varetager kerneopgaverne   Også her er der tre organisatoriske områder i spil. Der er en afbureaukratiering (A) som består i, at topledelsen skal bestemme mindre selv. Dvs. mindre centralisme, mere delegation af frihed til de primære institutioner. God gammeldags decentralisering.   Det samme kan siges om både (B) stabsfunktioner og (C) fagforvaltninger. Også de skal begrænse sig til det mest nødvendige. Det forbindes ofte med, at de skal fungere som understøttende rådgivere fremfor hierarkiske myndigheder. Sådanne tanker er kendt fra fx den tidlige Skanderborgmodel, men spreder sig først for alvor efter strukturreformen.   3) Sanering af opgaver   Den tredje betydning af termen kerneopgaver er først begyndt at aftegne sig de senere år. Det sker i kølvandet på finanskrisen og som reaktion på kommunernes anstrengte økonomi. Pudsigt nok kan man også her pege på tre underliggende trendenser. De handler ikke om hele enheder (som under de to første betydninger), men om at ændre på opgaveporteføljen og arbejdsdelingen.    For det første (A) er man i stigende grad begyndt at diskutere, om det offentlige skal skære nogle opgaver fra eller gøre dem til betalingsydelser. Er det fx en kerneopgave at foretage kosmetiske operationer på et offentligt sygehus? Skal plejehjemsbeboere selv foretage tilkøb af ydelser, som ikke er nødvendige?   For det andet (B) prøver det offentlige at mobilisere ressourcerne i omgivelserne. Især i form af frivillige organisationer, men også i form af aktive borgere og partnerskabsberedte virksomheder. Her handler det om, at kerneydelserne ikke behøver at blive varetaget af den offentlige sektor alene. Nogle gange er det måske bedst at ydelsen leveres i diverse former for netværker, partnerskaber m.v.?   Endelig (C) er der i stigende grad en reformulering af roller og arbejdsdeling mellem den offentlige sektor og dens brugere. Overskriften er aktivering af brugernes ressourcer - fx de ældre, som kan hjælpe til på plejehjemmet eller gøre mere selv derhjemme; forældre der kan være mere aktive i daginstitutioner, beboere der kan give et nap med ved vedligeholdelse af de grønne områder hvor de bor m.v. Her genforhandles det, hvem der egentlig skal gøre hvad, og det man tidligere anså for at være kerneopgaver for offentlig ansatte bliver nu delvist lagt ud til brugerne.   I denne betydning af termen kerneopgaver bliver de professionelle institutionsmedarbejdere altså udfordret på, hvad der er deres kerneopgaver.   En filosofisk note   Det er lidt paradoksalt, at denne diskussion af kerneopgaver pågår i en tid, hvor mange bekender sig til socialkonstruktionisme - i en eller anden variant. Hvorfor det?   Jo. Tilbage fra de gamle grækere er "kernen" identisk med det, man kaldte for ideen - eidos. Senere kaldte andre filosoffer det også for tingenes væsen (det væsentlige), tingenes begreb eller deres væren. Under alle forhold: Man har søgt efter det, der gjorde en klasse af entiteter til netop denne type entiteter. Hvad er det, der gør en ko til en ko? Hvad er det, der adskiller koen fra en hest eller en lampeskærm? Hvad er det, der gør en organisation til et netværk og ikke et hierarki?   Oprindelig var man af den opfattelse, at dette definerendes "noget" var noget i tingene selv, der gjorde dem til det, de er. Senere har man opfattet de væsentlige egenskaber som enten noget, vi som teoretiske væsner finder på (definerer), noget vi som daglige sprogbrugere afstedkommer, eller noget vi som sociale væsner konstruerer i vores daglige konstruktion af den sociale virkelighed.   På den baggrund er det indlysende, at der ikke er noget, der er kerneopgaver. Der er til gengæld noget, som vi af forskellige grunde, med forskellige tanker og bagtanker, med forskellige interesser og perspektiver, kalder kerneopgaver til forkellige tider. Og der er vel også tydeligt ud fra de tre første definitioner.   Skal vi opfinde en fjerde betydning for at øge forvirringen?   

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce