Hos landets asylcentre vil det ikke skabe de store ændringer, at Udlændingestyrelsen nu beder dem at holde øje med asylansøgere, som opfører sig mistænkeligt eller udtrykker sympati med terrorgrupper eller terrorhændelser.
For det har de hele tiden gjort, men de vil skærpe opmærksomheden.
Flygtninge overblik
Det siger chef for asylafdelingen hos Dansk Røde Kors Anne la Cour.
- Vi vil gerne være med til at forhindre, at der skal ske noget, så derfor er vi lydhøre. Og vi vil gerne vide, hvad man skal være opmærksom på i forhold til radikaliserede personer.
- Men vi er i forvejen opmærksomme på, hvem der færdes på vores centre, og hvad der foregår. Nu er vi blevet bedt om at være ekstra opmærksomme og fået nogle retningslinjer for, hvordan vi kan indberette, og det er jo godt.
Udlændingestyrelsen har efter attentaterne i Paris givet asylcentrene en fremskudt rolle i indsatsen for at opfange radikaliserede personer.
Her beder de asylcentrene om situationsrapporter og fremover løbende melde tilbage om eventuelle bekymringstegn blandt asylansøgere.
For eksempel skal de holde øje med, om nogle af asylansøgerne udtrykker sympati med terrorgrupper eller terrorhændelser, eksempelvis Islamisk Stat eller angrebene i Frankrig den 13. november.
Røde Kors har desuden holdt møde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) i kølvandet på afbrændingerne på asylcentre i Sverige for at få oplysninger omkring, hvordan de skal indberette mistænkeligt adfærd.
- Derfor har vi eksempelvis også sat ekstra ind for at sikre, at de ansatte kender til brandberedskabet.
- Vi vil gerne være med til at skærpe opmærksomheden over for de forskellige hændelser, der kunne ske, siger hun.
Men for hverdagen i asylcentrene kommer det ikke til at få den store betydning.
- I forvejen ville vi kontakte politiet, hvis der foregik noget kriminelt eller noget der kunne føre til kriminalitet.
FAKTA: Politikerne strammer skruen over for udlændinge Regeringen satser på lynbehandling af en række udvidelser af myndighedernes beføjelser i en situation, hvor der kommer ekstraordinært mange flygtninge til Danmark. Aftalen er faldet på plads tirsdag aften, lovforslaget skal fremsættes onsdag og så skal de nye regler træde i kraft i den kommende weekend. Her er de 13 punkter, regeringen, Socialdemokraterne, DF, LA og Konservative er enige om. * Afviste asylansøgere skal frihedsberøves tidligere i udsendelsesprocessen, end det sker i dag, hvis de ellers kommer fra lande, som det er muligt at sende dem hjem til. Derudover skal man i højere grad frihedsberøve afviste asylansøgere med det formål at "motivere" dem til at medvirke til at fremskaffe de dokumenter, der er nødvendige for udsendelse. * Fristen for udrejse for afviste asylansøgere sættes ned fra 15 dage til syv dage. * Der indføres elektronisk afgangskontrol ved ind- og udgang af udrejsecentre. * Meldepligten for afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold skærpes, så de som udgangspunkt skal melde sig tre gange om ugen. Desuden skal der "mere konsekvent" gøres brug af opholdspligt for samme gruppe udlændinge. * Udlændinge-, integrations- og boligministeren får ret til - hvis det er akut nødvendigt - at fritage ejendomme, der skal bruges til indkvartering af asylansøgere, fra at leve op til planloven. * Udlændingestyrelsen får lov til - i akutte tilfælde - at lægge beslag på offentlig ejendom som for eksempel sportshaller, nedlagte plejehjem, skoler og fritidshjem til indkvartering, uden at ejeren har givet sit samtykke. Politiet får samme beføjelse, hvis der bliver brug for steder at tilbageholde udlændinge. * Udlændingestyrelsen får ret til - i akutte tilfælde - at tvinge en kommune til at drive et asylcenter, dog kun hvis der ikke kan nås frivillige aftaler. * Politiet og Udlændingestyrelsen får lov til at hente hjælp hos private firmaer til for eksempel at registrere asylansøgere og bevogte frihedsberøvede udlændinge. De private vil få lov at bruge "fysisk fastholdelse" og håndjern, men ikke for eksempel stav eller peberspray. Og det sker under politiets eller Udlændingestyrelsens ansvar og ledelse. * Efter de gældende regler kan en udlænding højst frihedsberøves i 72 timer. Herefter skal personen enten løslades eller fremstilles for en dommer. Nu får udlændinge-, integrations- og boligministeren ret til at suspendere det krav, hvis der er behov for at tilbageholde et meget stort antal udlændinge. * Politiet får lov til at til tilbageholde asylansøgere i en "kortere periode" ved indrejse i Danmark for at fastslå deres identitet. * Politiet får lov til at standse tog-, bus- og færgedrift over danske grænser, hvis det er nødvendigt for at undgå forstyrrelse af den offentlige orden. * Kommunerne får lov til at dispensere fra de krav, lovgivningen ellers stiller til indkvartering af flygtninge, så enlige flygtninge af samme køn for eksempel kan bo på samme værelse. * Støjkravene til midlertidige opholdssteder gøres mere "fleksible". Lovforslagene, der vedrører de to sidste punkter, ventes først fremsat 4. december og skal efter planen vedtages inden jul, hvor de også vil træde i kraft. I folketingsåret 2017-18 skal aftalen revideres, og politikerne vil da vurdere, om alle initiativerne fortsat er nødvendige. Desuden er der bygget en fireårig "solnedgangsklausul" ind i tre af punkterne, nemlig dem om at kommunerne kan tvinges til at drive asylcentre, at private skal kunne løse myndighedsopgaver, og at ministeren skal kunne suspendere retten til at komme for en dommer inden for 72 timer. De tre punkter udløber altså, hvis ikke Folketinget aktivt beslutter at vedtage dem igen. Kilder: Aftaleteksten /ritzau/
