Det går ned ad bakke for fagligheden på Danmarks universiteter. Sådan lyder advarslen fra Censorformandskabet for 400 censorer på uddannelser for erhvervskommunikation og sprog i Berlingske.
Censorerne har sendt et brev til uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V), og i brevet beskrives det, hvordan de oplever, at kvaliteten af de videregående uddannelser er dykket, og at kravene til de studerende er mindsket.
- Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation, står der i brevet ifølge Berlingske.
Læs også: Rektor om besparelser: Dansk forskning i fare
Censorformand Ivan Sørensen fortæller til avisen, at han ser sig selv og sin stand som vagthund for de videregående uddannelser, og at han nu føler sig kaldet til at "gø højere". - Vi kan se det på det sproglige niveau. Der er flere meningsforstyrrende fejl, hvor en sætning enten ikke bliver forstået af læseren eller på en helt anden måde, end afsenderen havde tænkt sig. Og så er den gal, når det er på universitetsniveau, siger han. Hos Dansk Industri, en interesseorganisation for virksomheder, genkender man billedet og hører samme melding fra sine medlemmer. - Medlemmerne siger det om både dansk og de andre sprog, unge skal kunne. At niveauet er blevet ringere. Det er let nok at forstå. På nogle af de her uddannelser er der ingen optagelseskrav. Blev der stillet højere adgangskrav, ville det betyde, at de unge, der bliver optaget, ville være fagligt bedre rustet, siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof til Berlingske. Selv de studerende kan nikke genkendende til billedet, der bliver tegnet. Studerende erkender dalende niveau på uddannelserne De studerendes formand på CBS, Jens Bonde Mikkelsen, siger, at der er langt mere selvstudie end tidligere. Når censorer på de danske uddannelser over for Berlingske klager over et dalende niveau for de studerende, er det helt korrekt set. - Vi kan bare se, at der generelt er mindre undervisning, og der bliver mange flere forelæsninger end reel klasseundervisning, hvor vi er i hold af 30-40 studerende, siger Jens Bonde Mikkelsen fra CBS Students til Ritzau. Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd er enig, og peger på, at flere års underfinansiering er årsag til, at de faglige krav på universiteterne er faldende. - Universiteterne uddanner i dag fem studerende for de samme penge, som de uddannede fire for - for bare fem år siden. Det kommer ikke som en overraskelse, at det betyder, at pensum bliver mindre, og at universiteterne sænker kravene til, hvor meget de studerende kan lære på de få timer, universiteterne kan udbyde, siger Yasmin Davali. Hun frygter, at den faglige kvalitet vil falde yderligere de kommende år som følge af de besparelser, der indgår i finansloven for 2016.- Censorformandskabets udmelding bekræfter mig i, at der er en klokkeklar sammenhæng mellem det faglige niveau, der udbydes på universiteterne, og de midler som universiteterne har til rådighed, siger hun til Ritzau.
Også Jens Bonde Mikkelsen fra CBS giver besparelserne på uddannelsesområdet skylden for den dalende kvalitet. Men han erkender, at problemstillingen ikke er så sort og hvid. - Det korte svar på en løsning er, at man skal prioritere uddannelsesområdet, men jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort. Men det ville i hvert fald hjælpe, hvis man - sagt på godt jysk - smed nogle flere penge til området, siger han. Samtidig påpeger han, at det tydeligt mærkes, at der bliver lagt op til mere og mere selvstudie. - Og det er for så vidt muligt fint nok, for vi går jo ikke i gymnasiet længere, men der er også grænser for, hvad man selv kan sidde og læse sig til. Der er stof, som man har sværere ved end andet, og så er det godt at have en professor at sparre med, siger han. Minister om dalende niveau: Uddannelserne skal stille krav - I min optik er det bekymrende, hvis vores studerendes faglige niveau inden for sprog er dalende. Det er et problem, når censorerne giver udtryk for, at de giver højere karakterer, end de bør. Censorerne siger, at kravene, der stilles til de studerende i studieordningerne, er for lave. Det går ikke, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau. Ifølge censorerne bidrager den nye 7-skala sammen med mindre krævende pensumlister og studieordninger til, at studerende i dag får højere karakterer. - Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at sikre, at studieordningerne stiller de rigtige faglige krav til de studerende. Selvfølgelig skal de stille passende høje krav til vores studerende netop for at bevare og højne det faglige niveau, skriver Esben Lunde Larsen. Regeringen har igangsat et arbejde for at ændre bevillingssystemet for videregående uddannelser for at komme blandt andet kvalitetsproblemer til livs. Det nuværende bevillingssystem belønner ifølge kritikken uddannelsesinstitutionerne økonomisk for at få flest muligt studerende igennem studiet. Det kan tilskynde til, at nogle uddannelser jagter et højere antal studerende i stedet for at fokusere på kvaliteten. Derfor ændres taxametersystemet til et bevillingssystem. For nylig meddelte Københavns Universitet, at der skal nedlægges 532 stillinger som konsekvens af, at der på finansloven skal spares 1,4 milliarder kroner på forskningsbudgettet. Det svarer til syv procent af universitets medarbejdere. Ifølge undervisningsministeren er besparelserne dog et grundvilkår. /ritzau/
